Den weekend, jeg var udstillet på museum

Sidste weekend i maj var Århus V flyttet til Den Gamle By. Jeg havde pakket en kuffert og blev selv udstillet i to dage

Jeg havde forberedt mig godt på at udstille min kuffert. Jeg havde haft møder med repræsentanter for Den Gamle By og kigget mit hjem igennem for at finde de ting, der virkelig betød noget for mig.

Jeg endte med at samle billeder, bøger, bamser og en fodboldtrøje, Liverpool selvfølgelig.

Jeg havde nogle gamle fotografier af min afdøde mor. Et, hvor hun dansede ballet, og et andet, hvor hun står med mig i barnevogn fra midten af 70’erne. Bare at se, hvilket tøj hun havde på dengang, var ret sjovt. Hendes kassebukser og røde læderfrakke.

Min kuffert, som var på udstilling i Den Gamle By.

Min kuffert, som var på udstilling i Den Gamle By.

Mest om uddannelse

Det var nu ikke de gamle tider, de fleste folk spurgte om. Det var mest om de bøger, jeg havde taget med. Jeg er cand. mag. i Østeuropastudier og har derfor en del bøger, der handler om Balkan.

”Er det russisk?” spurgte de fleste, fordi serbisk også er skrevet med kyrilliske bogstaver.

Så vores samtaler kom ikke så meget til at handle om Gellerup, men mere om min uddannelse og jobmuligheder, men det er jo også det, der optager mig meget. Men det, folk ville vide om Gellerup, handlede mest om Helhedsplanen: Hvad syntes jeg om den? Hvad skulle der ske i området?

Svenske bøger og Londons Underground

Anett S. Christiansen havde selvfølgelig taget svenske bøger med, med overvægt af Astrid Lindgren, mens hendes mavedanserudstyr også var et godt samtaleemne.

Hanan, som er somalier og har studeret antropologi i London, havde en plan over undergrundsbanen med, mens et billede af sne i London krævede en forklaring. Nemlig at hvis der er sne i gaderne i London, så går hele byen i stå, og selv undergrundsbanen står stille. Det syntes hun var lidt specielt, fordi så meget sner det jo heller ikke i London.

Historier, gammelt legetøj og Next Stop

Vores klunser Allan Fisker har haft et langt liv, og det viste han med en masse gammelt legetøj, som de besøgende børn var meget vilde med. Allan underholdt alle med en masse røverhistorier, som de fleste fandt underholdende.

Helle Hansen havde T-shirts, bøger og dvd’er med. Hendes yndlingsfilm er ”Borte med Blæsten”. Den mest interessante T-shirt, hun havde med, var Next stop Sovjet, som hun selv havde været med til, to uger inden muren faldt. Så der var spændende historier for alle, og jeg tror, at de, som besøgte os, fandt det spændende, selvom mange kun stod i indgangen og ikke kom ind.

Søndag kunne jeg selv holde lidt fri, og sammen med nogle af mine venner fik jeg set noget af det, der ellers foregik i den Gamle By den dag, med dans, sang og hip hop. Så det var en god weekend, som jeg håber, andre end mig fik noget ud af.

Dans fra Gellerup: Der blev danset på torvet udenfor vores kuffertlokale.

Dans fra Gellerup: Der blev danset på torvet udenfor vores kuffertlokale.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2014-06 Juli

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2014-06 Juli side 8
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2014-06 Juli

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data