Overvældende overflødighedshorn af oplevelser til festival i Gellerup

Eutopia International Festival viste sig at være en succes

Tekst Elsebeth Frederiksen, fotos Elsebeth Frederiksen og Per Ryolf

Fra 26. til 30. juli var der kultur-festival i Gellerup. Festivalen bød på alt, hvad hjertet kan begære, og oplevelser for alle. Festivalområdet var koncentreret om Eutopia Stage, den tidligere Gellerupscene, og området omkring biblioteket og Nordgaardhallen.

Bianco su Bianco var en storslået visual oplevelse (Foto af Viviana Cangialosi).

Bianco su Bianco var en storslået visual oplevelse (Foto af Viviana Cangialosi).

Der var forestillinger for alle, også folk, som ikke ville spendere noget på oplevelser. Det var nemlig gratis for beboerne i området, men ellers kostede nogle arrangementer kun 50 kroner, men rigtigt meget var gratis.

Eutopia er et græsk ord, som betyder et smukt sted. Og festivalen blev i det græske tema med navnene på de forskellige områder. Der var Agora, hvor der blev afholdt små koncerter og debatter, og Eutopolis var hele festivalområdet.

Alt udsolgt
Selvom festivalen lå i sommerferien, var der udsolgt til alle shows på Eutopia Stage, og der blev der udstillet store følelser, flotte lyssætninger, dans og musik. Det var meget forskellige forestillinger på Eutopia Stage, men de fleste var dem, man godt kan betragte som alternative, måske endda avantgarde.

Der var Zafaraan. En iransk danser, som i en time rystede publikum med sin dramatiske og meget emotionelt drænende dans. Her sad mange publikummer tilbage med en følelse af at have været med en til dæmonuddrivelse. Nogle diskuterede efter forestillingen, om det kunne være en protest mod det iranske styre, som gør det farligt for kvinder at danse offentligt.

Fakkeloptog og Tim Christensen
Lørdag aften blev afsluttet af en fin solokoncert med Tim Christensen, som helt alene på scenen underholdt publikum, som var stimlet sammen ved scenen bagved Nordgårdhallen. Før koncerten havde der været fakkeloptog, hvor Ramallah-spejdere, som var kommet helt fra Palæstina, førte an med trommer og sækkepibe, og lokale vandrede med fakler fra E&P Huset og oplyste pladsen før koncerten.
Det var stadig lyst, så derfor fik det ikke helt den ønskede effekt, men det gav deltagerne en følelse af sammenhold og nogle smukke billeder.

Der var også fjollede og sjove oplevelser
Alt var ikke alvorligt. Der var klovnerier for børnene (og voksne) med italienske og sydamerikanske artister, som både legede, balancerede, smed med hatte, kegler og bolde, mens de med mimik og få ord tryllebandt et publikum, som aldrig havde set et trylleshow som dette.

Heldigvis var vejret med klovnene, da det meste af dette blev afholdt udenfor. Det var ikke, fordi vejret var supergodt, det regnede meget af tiden, men som regel blev det godt, når aftenen kom, og det sjove skulle begynde.

Bystemning
En del mennesker var der ikke for at se noget bestemt, men mest for at opleve stemningen sammen med venner. Det var der også rig mulighed for, da området omkring biblioteksbygningen var lavet om til festivalområde med et aftentelt, men også et sted, hvor folk kunne sidde og drikke deres medbragte drikkevarer eller købe i Sleep-in Gellerups café, som var meget velbesøgt.

Faktisk var der ofte en lang kø. På den anden side af biblioteket var der spisesteder, hvor blandt andet det lokale projekt ”Smag á la Gellerup” havde en madbod, hvor der hver dag var en gæstekok. Ellers kunne der købes falafel og alt for den søde tand, selv candyfloss.

Hamlet Short var ef af de største oplevelser på festivalen.

Hamlet Short var ef af de største oplevelser på festivalen.

Hamlet Short
Et af festivalens helt store højdepunkter var Hamlet Short. En forestilling på 30 minutter, som foregik tre aftener i folks stuer. Og sikke en forestilling, det var!
Fordi det foregik i en stue, var publikum helt tæt på skuespillerne Thure Lindhardt og lokale Chadi Abdul Karim.

Kun med hjælp af et par tørklæder og en plakat, hvor de medvirkende personer i stykket var på, og hvor disse personer blev streget ud af skuespillerne, efterhånden som de døde i stykket. Og alle dør!
Det er et dramatisk stykke, og selvom der kun var en halv time, formåede både skuespillere og instruktør Christoffer Berdal at fortrylle publikum.
”Jeg kunne se på en ung kvinde, at stykket tændte en gnist i hende,” sagde Thure Lindhardt efter stykket.

Det var også en åbenbaring for mange. Nogle havde aldrig set Hamlet før, og selvom de fleste kender til historien, er det anderledes intenst at se det live. Også fordi vi sad ca. en meter fra skuespillerne. Vi kunne se deres ansigtsudtryk helt tæt på og tilmed snakke med skuespillerne efter forestillingen.

Fællesspisning
Der var fællespisning efter stykket, hvor værtsfamilien havde kokkereret det meste af dagen, for at gæsterne skulle have en god oplevelse. Det er sjældent, der er mulighed for at spise sammen med de skuespillere, der lige har fremført et stykke. Det giver også en særlig nærhed.

”Bedste forestilling, jeg har set i mange år,” lød det fra en af publikummerne.

”Det var fantastisk,” sagde en anden.

Det var svært for folk at beskrive helt nøjagtigt, hvad de syntes om stykket, andet end de sædvanlige superlativer, men det er også følelsen indeni og ikke ordene, der kommer ud af munden på publikum, der er afgørende.

Der var også sjove ting for de helt små.

Der var også sjove ting for de helt små.

Overdådig afslutning
Bianco su Bianco hed forestillingen, der afsluttede hele festivalen på Eutopia Stage. Det var en perfekt afslutningen på en festival, der har budt på så meget. Med masser af elpærer, der hang i ledninger fra lofter, mens nogle af dem stod på stænger på gulvet og oplyste scenen. Med mange forskellige måder at oplyse rummet på, hvor de medvirkende både puttede lys i poser, slukkede dem på skift og brugte lyset til at illustrere deres historie med,. Den kunstneriske leder af kompagniet bag forestillingen, Daniele Finzi Pasca er ikke ukendt i kunstnerkredse, Han har en fortid som instruktør for Circe de Soleil og udviklede også åbningsceremonien ved Vinter-OL i Torino.

Selvom jeg havde forventet et show i stil med Circe de Soleil med akrobatik og måske lidt ild på scenen, var det fortællingen, der var det centrale i stykket. En kvindelig hovedfortæller skulle gå mangt og meget igennem for at fortælle hele historien, da hun hele tiden blev distraheret af sin mandlige kollega, som på alle måder mere eller mindre ubevidst forsøgte af ødelægge hendes historie.
Det gjorde han ved pludselig at bryde ud i sang fra Elvis til Village People, med masker og diverse lys og lydeffekter.

Selvom temaet for historien var alvorlig, det handlede om et kærlighedsforhold, hvor konen bliver syg, blev det fortalt med både finesse og humor. Også den kvindelige fortæller var charmerende med både sin accent, sang og mimik. Dette var den perfekte måde at afslutte en god festival på.

En festival som formåede at række udover Gellerup og involvere folk fra alle bydele i Århus.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt