Repræsentantskabsseminar gav mange nye indtryk og inspiration

41 medlemmer af repræsentantskabet og fem medlemmer af foreningsbestyrelsen havde tilmeldt sig foreningens traditionelle november-konference, der varede fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 11.30

Tekst Laurits Bloch og Peter Stampe, fotos Bo Sigismund

Keld Albrechtsen, formand for foreningsbestyrelsen, startede seminaret ved at give noget statistik.

Der findes ca. 600.00 almennyttige boliger, hvoraf Brabrand Boligforening har ca. 1 procent, dvs. ca. 5000 boliger.
Keld Albrechtsen slog fast, at hvis man bruger den internationale skala/standard, har vi i Danmark nogle overordentlige gode boliger.

I Danmark tåler vi ikke fejl og mangler, men vi vil gerne bygge videre på det fundament, som vores forfædre har bygget op. Men der er ukrudt i vores lille have. Der findes for det første et markant antal boligløse, som der ikke findes umiddelbare løsninger for.

De enkelte boligforeninger i Danmark vil ikke bygge direkte skadelige, dårlige boliger. Vi vil opretholde standarden og prøve at løse problemerne hen ad vejen. Metoden er den direkte samtale i Grundtvigs ånd og at holde de digitale møder til et minimum.

Selvom Keld A. ikke gav nogen konkrete anvisninger på sin lyriske påstand, må det være den konkrete samtale og deraf affødte løsninger i vores utallige afdelingsbestyrelser, som udgør beboerdemokrati-fundamentet. Dette ytrede Keld A. ikke eksplicit, men hvorfor afholde et seminar om beboerdemokrati – uden at dette fundament er til stede?

Dette er skribentens bedste fortolkning af indlægget fra Keld Albrechtsen og en god optimistisk start på seminaret.

Konferencen var organiseret med tre større indlæg, vekslende med en række gruppesamtaler.

Lovgivningens rammer for forenings- og afdelingsbestyrelserne

På den første dag gav Bjarne Zetterstrøm fra BL, der er landsorganisation for Danmarks Almene Boliger, et oplæg om lovgivningens rammer for arbejdet i forenings- og afdelingsbestyrelser. Oplægget tog udgangspunkt i en historisk gennemgang af almenboliglovens væsentlige ændringer gældende for beboerdemokratiet i tiden fra 1970’erne og et synspunkt omhandlende, at ”der synes at være et behov for at slå fast, at organisationsbestyrelsen har det overordnede ansvar for at sikre omkostningseffektiv drift.”

En række gældende paragraffer blev gennemgået, og det blev præciseret, at foreningsbestyrelsen som den ansvarlige ledelse også er ansvarlig for boligforeningens drift. Som afslutning på oplægget præciseredes, at afdelingsbestyrelsernes rolle mentes at være ændret blandt andet fra beslutningstager til facilitator og formidler af samarbejde, fra kontrolorgan til idéskaber, fra klagebehandler til humørspreder med videre.

Afdelingsbestyrelsen beslutter niveauet for vedligeholdelse og renholdelse og forelægger sine ideer til afdelingsmødet og samarbejder med administrationen om iværksættelse af beslutningerne. Administrationen sørger for, at afdelingens ønsker opfyldes bedst og billigst. Afdelingsmødet beslutter afdelingens budget. Oplægget afsluttedes med en påmindelse om at huske kommunikationsplanen i hele processen og en god dialog med afdelingsbestyrelser og medarbejdere.

Der blev lyttet opmærksomt til de spændende oplæg.

Under den efterfølgende debat kom det frem, at den lovgivne styringsdialog mellem kommune og boligforening, der er fastsat at skulle være et redskab i arbejdet med de centralt fastsatte mål for effektiviseringer, ikke er gennemført tilfredsstillende de seneste 3 år.

Fra mødedeltagernes side fremførtes nogen vanskelighed ved at genkende det fremlagte skønmaleri af virkeligheden. Der blev fremført en række konkrete forhold, der mentes at vise ugennemsigtige processer og deraf manglende interesse i afdelingsbestyrelserne for at deltage.

Ved seminarets afslutning fremførte foreningsformanden sin umiddelbare opfattelse af seminarets forløb, og herunder blev det anført, at han ikke var helt enig med Bjarne Zetterstrøms oplæg vedrørende udviklingen, idet der ikke blev givet et sandt billede af Brabrand Boligforening, der er ”et andet sted”.

Bent Madsens oplæg kom vidt omkring. Fra Blackstone til ghettoplaner.

Varetagelsen af den almene boligsektors interesser

Sidst på dagen gav den administrerende direktør i BL, Bent Madsen en indholdsrig og levende gennemgang af de opgaver, der aktuelt præger den landsdækkende organisations arbejde med varetagelse af den almene boligsektors interesser.

En aftale med staten om Landsbyggefondens økonomi skulle være fornyet i 2018. Det blev den ikke, og der forestår stadig forhandlinger herom.

Der orienteres om, hvad der aktuelt sker på det private udlejningsmarked og andelsboligområdet. Nybyggeriet i den almene sektor er utilstrækkeligt. Og som eksempel nævnes, at nettotilgangen i København kun andrager 100 boliger på tre år imod tusindvis af private og dyrere boliger. Situationen er alvorlig, og på grund af ”ældreboomet” er behovet for flere ældreboliger presserende.

Behovet for renoveringer er opgjort til 5,5 milliarder årligt, hvortil der henstår en ”kø” på 17 milliarder omfattende 60.000 boliger. Herudover vil Landsbyggefonden også blive belastet med 5,6 milliarder til udviklingsplaner bl.a. som følge af Folketingets ghetto-lovgivning.

Med hensyn til fremtidigt byggeri af billigere boliger er der forhåbninger omkring ”nybyggerifonden”, der nu kun er på 1/2 milliard; men den vil vokse meget i de kommende år.

Generelt er vor almene boligsektor ikke så god til at profilere sig. Det er væsentligt at få synliggjort alt, hvad vi har formået gennem årene og herunder også vor store sociale indsats. Specielt bør der gøres mere for at anskueliggøre den næsten geniale cirkulære økonomi, der er grundtanken omkring økonomien i den almene sektor.

Der rejses en del spørgsmål, og det giver anledning til en historisk opsummering om statens og kommunernes styring af sektoren. For tiden indtil 1972 var der tale om handling med omtanke, indtil 2002 forekom ingen handling og tilmed desperation, og siden har der været tale om handling uden omtanke. Stat og kommune opfinder problemerne, og vi skal løse dem.

Edvin Juhl fra Holmstrup tog del i debatten.

Frivillighed

Søndag formiddag fortalte filosof, lektor Preben Astrup, AAU, om frivilligt arbejde. Han tog udgangspunkt i sin udgivne bog om frivillighed med særlig vægt på frivilligt arbejde i almensektoren i Aarhusområdet.

Afslutning

Foreningsformanden styrede en kort afsluttende seance for at samle op på seminarets forløb. Der fremkom mange synspunkter. Blandt andet var flere kede af, at ikke flere havde deltaget, og dette burde nærmere undersøges.

Formålet med at træffe kolleger fra andre afdelingsbestyrelser og værdifulde erfaringsudvekslinger var opfyldt. Enkelte anførte, at programmet var lidt tyndt, og at arrangementet måske bedre kunne gennemføres i Aarhusområdet som tidligere.

Formanden afslutter med en opfordring til alle om at melde ind om, hvad man vil.

Hvilket udbytte har du fået af konferencen, og hvad/hvilke emner kan du bruge i din afdeling?

De spørgsmål fik to af deltagerne, da seminaret var slut. Steffen Jacobsen, som bor i afdeling 24, fortalte:
” Jeg er ny i faget og har lært mest om, hvordan organisationen/strukturen er bygget op, og jeg har lært mennesker fra andre afdelinger at kende. Og det kan komme mig til gavn i fremtiden.”

En anden deltager er Maria Breil fra afdeling 5:
”Jeg har fået en hel del inspiration, talt med mennesker fra andre afdelinger og hørt på deres erfaringer og udfordringer; der findes mange inspirerende og dygtige mennesker blandt afdelingerne.”

På spørgsmål nummer to svarede Steffen:
”Jeg har ikke lavet noget i afdelingen endnu, fordi jeg er nyvalgt, men jeg vil gerne lave endnu mere i afdelingen.”

På samme spørgsmål svarede Maria:
Jeg er blevet udsat for væsentlige boligpolitiske visioner, som har stor betydning for min afdeling. Og dernæst har jeg fået en masse tanker om, hvordan beboerdemokratiet kan styrkes.”