PKA investerer 350 millioner kroner i Gellerup

Pensionskasse vil bygge midt i Gellerup. Blok 7 på Gudrunsvej skal renoveres af JCN Bolig

En af landets største pensionskasser, PKA, investerer nu 350 millioner kroner i at bygge boliger i Gellerup, og samtidig skal JCN Bolig modernisere boligerne i blok B7, Gudrunsvej 68-76. Det blev offentliggjort midt i januar.

Nyheden medførte en stor landsdækkende mediebevågenhed, fordi PKA, som første institutionelle investor, køber jord inde midt i Gellerup for at bygge ca. 190 blandede boliger.

”Vi ser store muligheder i visionerne for Gellerup, der allerede er i gang med at blive en dynamisk bydel. Det er en robust investering, der både giver vores medlemmer et godt afkast, og vi er med til at understøtte udviklingen af området til en levende bydel med en større mangfoldighed af beboere og boligtyper af god kvalitet,” fortæller Michael Nellemann Pedersen, investeringsdirektør i PKA, og tilføjer:

”Området har en attraktiv beliggenhed tæt på Aarhus centrum, og vi tror på, at flere investorer også får øjnene op for perspektiverne for Gellerup.”

Der er nu kommet banner op på gavlen af B7, som viser, hvordan renoveringen kommer til at se ud.

Der er nu kommet banner op på gavlen af B7, som viser, hvordan renoveringen
kommer til at se ud.

Moderne byhuse

Entreprenørfirmaet JCN Bolig har sammen med PKA udviklet det samlede projekt, hvor JCN Bolig skal modernisere blok B7 for ca. 105 millioner kroner. Her bliver den nederste etage ombygget sammen med stueetagen til moderne byhuse, mens de resterende etager totalrenoveres. I opgangen Gudrunsvej 76 bliver venstre- og midterlejligheder lagt sammen og delt på tværs og bygget om til tilgængelighedsboliger med nye vinduer og karnapper i sydgavlen af blokken.

På vej mod attraktiv bydel

”Det er glædeligt, at en af landets største pensionskasser køber ind på den stærke vision om at gøre Gellerup til en attraktiv bydel med spændende boliger i forskellige kvarterer, hvor familierne kan leve et godt liv i en variation af boligtyper,” siger Brabrand Boligforenings direktør, Keld Laursen. Han fortæller, at de ca. 190 nye familieboliger kommer til at ligge i hjertet af området med direkte adgang til den store bypark, som står færdig i 2018, og tæt på den kommende Sports- og Kulturcampus.

”Det er vigtigt, at investorer tror på visionen for bydelens udvikling, og det gør PKA, der med investeringen bekræfter, at udviklingen mod en attraktiv bydel er på rette vej. Investeringen er også med til at udvikle bydelen med forskellige kvarterer med hver deres særegenhed,” fastslår Keld Laursen.

Gellerup vokser med Aarhus

Befolkningstallet i Aarhus forventes at stige fra 340.000 borgere i dag til 450.000 i 2050, og udviklingen i Gellerup er ifølge borgmester Jacob Bundsgaard en vigtig prioritering for Aarhus i de kommende år.

Gellerups indbyggertal forventes over de næste ti år at stige fra 6.000 til op imod 14.000.

”Gellerup er en vigtig del af Aarhus, og derfor er udviklingen af bydelen afgørende for hele byen. Skal vi lykkes med udviklingen af Gellerup, er det afgørende, at både private og offentlige spillere tager et ansvar og byder ind. Derfor betyder det meget for os som by, at en stor privat investor ser potentialet i bydelsudviklingen i Gellerup og byder ind med et projekt, der vil give borgerne i Aarhus endnu flere boliger at vælge imellem,” siger Jacob Bundsgaard.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2018-01 Februar

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2018-01 Februar side 10
i sektionen Helhedsplan

forsiden af magasinet 2018-01 Februar

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data