Copyright og vilkår

Skræppebladet har rettighederne til alt materiale i det trykte magasin og på hjemmesiden.

Indehaver og adresse for Skræppebladet: Se redaktionsiden. Skræppebladet udgives af Brabrand Boligforening.

Som udgangspunktpunkt henvises til Loven om Ophavsretten (også kaldet copyright-loven).

Alt materiale på Skræppebladets hjemmeside og i det trykte magasin er beskyttet af copyright, med mindre andet tydeligt er angivet. Skræppebladet er indehaver af rettighederne til at gengive og formidle alt materiale i både det trykte blad og på hjemmesiden, men ikke nødvendigvis indehaver af rettigheder til at formidle gengivelses- og distributionsrettigheden videre.

Alle der bidrager til Skræppebladet med tekster, billeder, tegninger, fotos, film, programmering mv. skal selv have rettigheder til det indsendte materiale og overgiver Skræppebladet rettigheden til at gengive og anvende materialet (=Skræppebladet har copyright til brug), med mindre andet er aftalt eller specificeret i uopfordret tilsendt materiale. Bidragsyder beholder selv den eksklusive copyright til at videregive eller videresælge bidraget (i jura kaldet værket), med mindre andet er aftalt. Indsendt materiale, der helt eller delvis frit kan bruges ifølge fx Creative Commons Licens, skal ledsages af beskrivelser, der gør opmærksom på under hvilke betingelser Skræppebladet kan anvende materialet.

Bidragsydere inkluderer f.eks. valgte redaktionsmedlemmer, frivillige redaktionsmedlemmer, ansatte på Skræppebladet og i Brabrand Boligforening, beboere og andre, der sender tekst og billede til bladet via e-mail, hjemmesidens online-formularer og almindelig post.

Når Skræppebladet overdrages ret til brug gælder det alle Skræppebladets medier: Det trykte magasin, på internettet, i mails og andre nuværende og kommende medier, med mindre andet skriftligt er aftalt mellem begge parter. Skræppebladets brug omfatter kun brug i forbindelse med de i Skræppebladets vedtægter og formål beskrevne, dvs. som ikke-kommercielt beboerblad/beboermedie og evt. reklame herfor.
Skræppebladets brug på internettet inkluderer bl.a. Skræppebladets hjemmeside i web-format og som pdf-fil det trykte blad, i Skræppebladets nyhedsbreve samt på Skræppebladets konti på sociale medier som Facebook, Instagram, LinkedIn, TikTok og andre nuværende og kommende platforme.
Skræppebladet vil kun anvende det indsendte materiele ved at publicere det som trykt artikel og/eller indlæg på Skræppebladets hjemmeside. Dele af materielet vil Skræppebladet eventuelt anvende til at “reklamere” for det indsendte som indlæg på Skræppebladets hjemmeside og/eller på tryk.

Skræppebladets brug indbefatter også at anden tæt, ikke-kommerciel samarbejdspartner uden vederlag kan anvende delvis eller fuld gengivelse af tekst et begrænset antal gange.

Ifølge en særskilt aftale vil det oftest gælde, at tekster og billeder fra beboere i Brabrand Boligforening til fulde kan gengives hos faste samarbejdspartnere. Hvis du er beboer og indsender materiale, som ikke må gengives andre steder, skal du aktivt gøre opmærksomt på dette.

Faste samarbejdspartnere er p.t.: Brabrand Boligforening og alle afdelinger og deres faste og etablerede aktiviteter, Boligselskabernes Landsorganisation og deres faste udgivelse Beboerbladet, samt lokalhistoriske arkiver.

Samarbejdspartnere med delvis forbehold: Alle aktiviteter støttet af Brabrand Boligforening enten økonomisk eller finansielt, bl.a. aktiviteter under Det Boligsociale Fællessekretariat.

For brug af fotos, illustrationer, programmering mv. gælder særlige regler. Kontakt redaktionen for en uddybning.

Beboerbladet har ret til at gengive bidrag

Enhver der indsender materiale til Skræppebladet overdrager Skræppebladet ret til uhonoreret at publicere det indsendte – også i redigerede udgaver- med mindre der forud foreligger en skriftlig aftale. Undtaget er også, hvis indsenderen ikke selv ejer rettighederne til det indsendte (hvis materialet anvendes i god tro af Skræppebladet betales sædvanligt honorar uden tillæg til rettighedsindehaver ved henvendelse).

Materialet inkluderer tekst, fotos, tegninger, lyd, billeder m.v. uanset medie (f.eks. papir/internet og i kopi/gengivelse på evt. andet medie)

Citater

Skræppebladet må gerne citeres med kildeangivelse jf. loven om Ophavsret.

For særlige medier og andre enheder som Skræppebladet samarbejder med, må hele artikler gengives med kildeangivelse. Dette gælder bl.a. enhver afdeling/aktivitet mv. som er en del af eller som støttes økonomisk af Brabrand Boligforening, og hvor dette kan spores i årsregnskabet eller tilhørsforhold.

FORBEHOLD

Da alle kan skrive på Skræppebladets hjemmeside i form af kommentarer og til dels blogindlæg og debatredaktion, kan Skræppebladet ikke holdes ansvarlig for alt indhold på disse dele af hjemmesiden. Webmaster, blogmaster, ansvarshavende redaktør, blogredaktionen, debatredaktør og Skræppebladets Redaktion følger løbende indlæg og kommentarer. I videst omfang fjernes upassende tekster, så snart de opdages.

Skriv her hvis du har fundet upassende indhold: blog[AT]skraeppebladet[DOT]dk.

TIP

Brug en god tone når du skriver. Overvej dine sætninger og forestil dig f.eks. at det var noget du har lyst til at se dig selv sige på tv i en nyhedsudsendelse. Du må gerne være kritisk og skarp. Og du må gerne give følelserne frie tøjler så længe det ikke bliver alt for personligt (injurierende) .

VILKÅR FOR DELTAGELSE I WEB-DEBATTEN

Når du deltager i debatten på Skræppebladets hjemmeside ved at skrive kommentarer, accepterer du samtidig nedenstående retningslinjer:

Skræppebladet forbeholder sig til enhver tid ret til, men er ikke forpligtet til, at fjerne indlæg fra debatterne, hvis indholdet er i strid med gældende lovgivning og/eller:

  • ikke er skrevet på dansk (eller forsynet med fair, dansk oversættelse)
  • indeholder injurierende elementer
  • er racistiske eller har karakter af at virke racistiske
  • er eller har karakter af at være chikane mod andre
  • indeholder telefonnumre, e-mailadresser, fulde navne og adresser eller kommercielle web-adresser
  • er skrevet i uacceptabelt grove vendinger
  • er at sammenligne med reklame, eller på anden vis har kommercielt indhold
  • ikke positivt bidrager til oplysning eller debatten; bladets kontekst taget i betragtning.

Vurderer Skræppebladet, at en brugers debatindlæg er i strid med gældende lovgivning og/eller ovenstående retningslinjer forbeholdes ret til at udelukke brugeren fra debatten.

Ved at deltage i debatten accepterer du endvidere, at Skræppebladet får en tidsubegrænset brugsret til at anvende dit indlæg, i redigeret og/eller uredigeret form, i alle bladets medier og udgivelser. (Læs også om copyright længer oppe i dette dokument.)

Skræppebladets web-redaktion forbeholder sig ret til (men er ikke forpligtet til) at korrektur-rette i kommentarer (f.eks. rette stavefejl).

Debatten for indlæg og artikelsider på Skræppebladets hjemmeside løber kun et vis tidsrum. Derfor er det ikke muligt at kommentere “gamle” indlæg og artikler. Visse sider er også uden mulighed for at skrive kommentarer, f.eks. forsiden og afsnitsforsider.

Endvidere kan Skræppebladet vælge at standse adgangen til at skrive indlæg til en side f.eks. pga. spam/hacker-angreb eller pga. særlige journalistiske overvejelser.

ANTI-SPAM-foranstaltninger

For at undgå at Skræppebladets hjemmeside bliver fyldt med spam (ubrugelige kommentarer der f.eks. blot vil reklamere for sex-sider eller medicin-salg) er skraeppebladet.dk udstyret med forskellige foranstaltninger:

1: Captcha

Når du skriver en kommentar uden at være logget ind som bruger, skal du gengive nogle tal/bogstaver fra et billede. Dette er meget let for et menneske (=dig) men uhyre svært for spam-robotter.
(Det lidt mærkelige navn er en forkortelse for Completely Automated Public Turing test to tell Computers and Humans Apart).

2: Menneskeligt øje

Første gang du sender en kommentar er det kun dig selv, der kan se den indtil et menneske, f.eks. webmaster eller en anden administrator på hjemmesiden, godkender den. Dette vil sjældent tage over et døgns tid.

Hvis du sender en ny kommentar i andet navn, e-mailadresse eller fra en anden computer er proceduren den samme. Men er al afsenderinformation det samme, bliver kommentaren automatisk godkendt, når blot der er sagt ok til den første.

Du kan undgå ventetid ved at oprette dig som bruger. Så kan du samtidig få en oversigt over dine kommentarer, og du kan rette i dem som du har lyst. Du skal selvfølgelig huske at logge indinden, du skriver dine kommentarer.

Som bruger kan du let få rettigheder til også at oprette/redigere indlæg og på den måde blive en del af blogredaktionen.

3: Klagemulighed

Opdager du upassende kommentarer, spam eller lignende, som du mener ikke hører til på hjemmesiden, så skriv til blog[AT]skraeppebladet[DOT]dk, så vil vi sandsynligvis fjerne kommentaren.

Hvis du har oplevet at få en kommentar fjernet så skriv til samme adresse, hvis du tror det er en fejl. Ellers skal du klage til redaktionen på redaktion[AT]skraeppebladet[DOT]dk

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data