Artikler med emnet Capella
I alt 33 sider blev fundet. Her vises (resultatside 1)
70-årige Skriver skriver stadig derudaf
I mere end et kvart århundrede har historikeren Jens Skriver fra Holmstrup været med til at fylde Skræppebladets sider med beretninger om stort og småt
Jens Skriver. Foto Martin Krabbe 2017. Den 27. november var det 70 år siden, at Skræppebladets medlem af redaktørteamet Jens Skriver blev født på en gård nord for Limfjorden. Og hvis ikke corona havde hærget landet denne vinter, så havde han markeret det med en reception i januar. Den måtte desværre aflyses, så i stedet hylder Skræppebladet Jens med dette lille portræt, ligesom han selv har skrevet
Plakat: Capella
November 2009: Variable stjerner Uden himmellegemerne og deres bevægelser ville det aldrig have været muligt at udvikle nogen form for bestemmelse af tid, sted eller rum. Himmellegemerne blev først iagttaget for at bestemme naturfænomenernes og årstidernes gang, så religiøse ritualer kunne tillempes derefter, for at bestemme det enkelte individs skæbne og forudsigelserne for ethvert foretagende. Det, vi kalder astrologi. Juli 2009: Tanker omkring kalenderen De gamle grækere var de første
Hyrden (Bootes) og Bjørnetrækkeren
Kan findes tæt ved Store Bjørn
Lige nord for Jomfruen kan stjernebilledet Hyrden forholdsvis let findes på aftenhimlen. Man forestiller sig en linje gennem Store Bjørn eller Karslvognens stjært. Forlænges den tre gange kommer man til den meget klare stjerne i Hyrden, som hedder Arcturus. Den lyser gul-orange, men er i virkeligheden en såkaldt rød kæmpe. Det er gamle stjerner, der ikke længere indeholder brint, som de kan omdanne til helium. I stedte for omdannes
De anonyme fisk
Capella om stjerner, planeter og himmelfænomener
Fiskene og Hvalfisken Om aftenen ses planeten Jupiter stadig meget lysende på himlen i syd, men den befinder sig i det stjernebillede på Dyrekredsen, som kaldes Fiskene, der til gengæld kun indeholder yderst lyssvage stjerner. Siden Oldtiden har man forestillet sig, at det lignede to fisk med halerne bundet sammen. Ifølge almanakken går Jupiter en overgang ind i stjernebilledet Cetus (hvalfisken), som ligger lige syd for Fiskene. Det ligger
Herkules
Kuglehobe langt borte
Kæmpen Herkules er et af sommerhimmelens mest markante stjernebilleder. Det fylder et stort areal, men ingen af stjernerne er særligt klare. Fire af dem udgør en meget karakteristisk firkant Helt forneden ligger Alfa i stjernebilledet. (De enkelte stjerner i et stjernebillede nummereres med de græske bogstaver, efter hvor store de synes på himmelen). Ras Algethi, som den også kaldes, er i virkeligheden en af de største stjerner, som
Kvinderne er nu på himmelen
Dronningens hår endte på himmelen
Jomfruen og Berenices Hår hører til på forårs- og sommerhimmelen. Det er få kvinder, der har fået en plads på himmelen. Stjernebilledet Jomfruen hører til på Dyrekredsen og følger efter Stjernebilledet Løven. Jomfruen fylder et meget stort areal på himmelen, men der er kun én klar stjerne Spica. Ved at videreføre kurven i Karlsvognens stjært mod sydøst kommer man først til den klare stjerne Arcturus og derefter til Spica.
Mørke aftener
Lejlighed budt sig for at se flere planeter
I den seneste tid har det været klart vejr med mørke, måneløse aftener. Så det har været muligt at studere stjernehimmelen, i det mindste hvis det er muligt at undgå lysforurening. Om aftenen står planeten Mars højt på himmelen i Stjernebilledet Krebsen, og i løbet af natten følger den Dyrekredsens bane og bevæger sig mod vest. Mars kendes ved, at den lyser rødt ligesom en cykellygte. Planetens overflade består
Da himlen kom ned på jorden
Ole Rømer (1644-1710)
I 1671 lod Solkongen observatoriet i Paris indrette og ansatte G.D. Cassini som direktør. Han huskes nu især for sin udforskning af Saturns måner og ringe, men han fastlagde også planeten Jupiters rotationstid omkring dens egen akse og de store Jupitermåners omløbstid. I virkeligheden er hans vigtigste resultat nok, at det lykkedes ham at beregne afstanden til planeten Mars ved hjælp af simpel trekantsberegning. Kortlægning Solkongen satte også geodæten
En gammel bekendt kan ses på himlen hele natten
Månerne hedder Skræk og Rædsel
Mars har været kendt, så længe der har været mennesker Planeten Mars, som alle har hørt om, kan nu ses på himlen hele natten. 29 januar var den i opposition til Solen. Dvs. at Mars, Jorden og Solen lå på linie, eller sagt med andre ord, at Mars var længst væk fra Solen set fra Jorden. Mars står derfor op, når Solen gård ned. I klare nætter dukker den
Oriontågen
Smukke tåger i stjernebillederne
Det er vinter, og om aftenen kan kæmpen Orion ses på øst- og sydhimmelen. Alle har set den, også selv om de ikke ved, hvad stjernebilledet hedder. Om ikke andet kan alle se en femkant, hvoraf det typisk er bæltet, der udgøres af tre stjerner, som ligger på linje. Nederst er fødderne, hvoraf kæmpens højre side udgøres af den blåhvide kæmpestjerne Rigel, som er 14.000 lysår borte, men
Kepler har endnu ikke leveret sensationer
Leder efter Jordlignende planeter
Der stilles meget store forventninger til den internationale rumstation Kepler, hvis opgave er at finde exoplaneter. Den har i løbet mindre end to måneder fundet fem, men de er alle af den type, som der efterhånden kendes mange af. De er gasplaneter på Jupiters størrelse eller lidt mindre, og de drejer om deres stjerne i løbet af få dage, hvorved afstanden til stjernen er meget lille, så deres
Der sker mere i rummet, end der kan ses
Kan liv opstå andre steder?
Denne november har været så grå og trist, at man have sine tvivl, om amatørastronomer stadig har chancer, eller det i hele taget forsat bliver muligt at se noget af interesse på himlen. Men tingene står ikke stille. Time for time afdækker teleskoper og rumteleskoper nye fænomener i rummet. Capella Capella Astronomiklub Kontaktperson: Niels Jørgensen, Jernaldervfej 257B, 1., tlf. 86241620. Målsætningen er
Tanker omkring kalenderen
Oktoberrevolution, der nu højtideligholdes i november
Uden himmellegerme og deres bevægelser ville det aldrig have været muligt at udvikle nogen form for bestemmelse af tid, sted eller rum. Himmellegerme blev først iagttaget for at bestemme naturfænomenernes og årstidernes gang, så religiøse ritualer kunne tillempes derefter, for at bestemme det enkelte individs skæbne og forudsigelserne for ethvert foretagende. Det vi kalder astrologi. De fleste religioner lægger stor vægt på Solen, men kombineres dens gang med
Jupiter og Stenbukken
Jordens beskytter
En gammel kending har længe domineret aften- og nattehimlen. Det er planeten Jupiter. Om aftenen ses den i sydøst, og i løbet af natten bevæger den sig over sydhimlen, indtil den går ned i sydvest. Den har allerede et par måneder været at se på østhimlen, og den har været meget klar længe. Det hænger bl.a. sammen med, at den 14. august var i opposition til Solen, dvs. den
Dværgplaneter og plutoider
Makemake og Haumea
For nogle år siden fik Eris status af dværgplanet. Da den befinder sig uden for det egentlige solsystem betegnes den også for plutoide. Den er for tiden omkring 14,5 milliarder km væk fra Jorden, men dens bane er stærkt elliptisk, og den kommer tættere på Solen end Pluto. Det har nu vist sig, at der mellem Pluto og Eris befinder sig yderligere to dværgplaneter eller plutoider. Den ene, Makemake,
Variable stjerner
Nogle stjerner svinger i lysstyrke, og kan blive næsten helt væk Snart vil stjernebilledet Hvalen kunne ses på himlen i øst. Det optager et stort område på himlen; men det udgøres af svage stjerner. Men en af dem kaldes "Den vidunderlige stjerne" eller Mira Stella. I daglig tale Mira. Det er den mest kendte variable stjerne. Den blev opdaget i 1596, før der var noget, der hed kikkert, Men
"Måner har den farve, måner skal have"
Måner kan have mindst lige så stor betydning som andre himmellegemer
Officielt har solsystemets største planet Jupiter mere end 48 måner, men de fire største, som hver især er adskillige gang større end de øvrige, er så afgjort de mest betydelige og interessante. Den mest omfangsrige Ganymedes med en diameter på omkr. 5250 km er den største kendte måne i solsystemet og tillige større end planeten Merkur. Saturns store måne Titan er kun lidt mindre og også større
Lidt af det, der skjuler sig på himlen
Løven og Saturn
Forleden så jeg en aften på østhimlen en gammel kending. Det var stjernebilledet Løven, der ligger på Dyrekredsen og hører til på vinter- og forårshimlen. Det kendes ved, at forparten ligner et omvendt spørgsmålstegn, og at det godt kunne ligne en siddende løve eller sfinx. Langt dets klareste stjerne er Regulus, der udgør forpoterne. Saturn med måner og ringe Men neden under Løven så jeg en anden
Jagten på liv uden for Jorden intensiveres nok engang
Kepler skal søge efter Jord-tvilling
Den 7. marts opsendtes satellitten Kepler, der har til opgave at jagte exoplaneter. Exoplaneter er planeter i andre solsystemer. Det er ikke mere end godt ti år siden, astronomerne blev i stand til at identificere planeter i andre solsystemer. Nu kendes 338 exoplaneter i 288 planetsystemer. De første blev opdaget ved, at deres stjerne rokkede en lille smule. Det var gasplaneter ligesom Jupiter, blot meget større, som befinder
Afstande i verdensrummet
Målemetoder var længe undervejs
Et af astronomiens største problemer har været at beregne afstandene i verdensrummet. De er af umådelige dimensioner, men hvor store de egentlig er, gik forholdsvis sent op for astronomerne. Tycho Brahe mente som bekendt, at Jorden var universets centrum, selv om han udmærket var klar over, at de ydre planeter bevægede sig rundt om Solen. Det byggede han på, at det ikke var muligt for ham at måle forskelle
Spektralanalyse. Hvad er det?
Prismer byder på uanede muligheder
Spektralanalyse eller spektroskopi er astronomens vigtigste hjælpemiddel næst efter kikkerten. Spektralanalysen er baseret på den grundlæggende opdagelse, at hvidt lys er en blanding af alle regnbuens farver. Ved at lade en lysstråle brydes gennem et glasprisme kan farverne adskilles. De forskellige farver brydes forskelligt med violet lys i den ene ende af spektret og rødt i den anden med alle regnbuens farver derimellem. Himmellegemers sammensætning Optikeren Joseph
Floden (Eridanus)
Stjernebilledet, der bugter sig over himlen, og Epsilon et yngre solsystem
Stjernebilledet Floden hører med til vor vinterhimmel, selv om størstedelen af det ikke kan ses herhjemme. Floden udspringer lige vest for Rigel i det meget karakteristiske stjernebillede Orion og bugter sig, mens den flyder med en strøm af lyssvage stjerner ned til den klare stjerne Acamar, der befinder sig tæt på Himmelens sydpol. Siden oldtiden er stjernebilledet blevet opfattet som en flod, som oftest Nilen eller Eufrat. Nabo
Kikkerter
Gamle og nyere, deres bygning og brug
Tycho Brahe havde ingen kikkert. I 1610 få år efter Tycho Brahes død offentliggjorde italieneren Galileo Galliei imidlertid banebrydende iagttagelser, han havde foretaget med en simpel kikkert. Han havde iagttaget planeten Jupiters fire store måner og konstateret, at aftegningerne på månerne var bjerge. De ældste kikkerter bestod af to linser og kaldes refraktorer. Gallileis kikkert svarede nogenlunde til det, vi i dag kalder en teaterkikkert. Den mindste linse
Observator, astrofysiker og arkæoastronom
Brugeren af den store Merz-refraktor på observatoriet i København arbejdede også med Tycho Brahe
Heinrich Luois d'Arrest (1822-75) er næsten glemt i dag, men han var en af 1800-tallets betydeligste astronomer. Oprindeligt kom han fra Berlin, men var af fransk afstamning. Som assistent ved observatoriet i Berlin var han en af de allerførste til at se planeten Neptun. Han opdagede flere kometer og asteroiden Freja. Da Københavns Universitet opførte det nye observatorium på Østervold, var det naturligt at tilbyde ham stillingen som leder
Oplevelser på østhimlen
Jupiter og månen
For en månedstid siden blev jeg særdeles overrasket, da jeg en aften så et kraftigt lysende objekt på aftenhimlen i sydøst. Først troede jeg, det var en flyvemaskine, men objektet forblev stille. I flere dage troede jeg, det var et kunstigt lys af en eller anden art, men en kender kunne bekræfte, at det faktisk var planeten Jupiter. Den har faktisk aldrig lyst så klart før i vores tid.
Svanen
Er det mon Orphesus eller Zeus?
I denne tid vil sommertrekanten om natten befinde sig næsten lige over vore hoveder. Den består af de meget lysstærke stjerner Vega i Lyren, Altair i Ørnen og Deneb i Svanen. Svanen, der ligger på Mælkevejen, er et stort og meget karakteristisk stjernebillede, der har form af et kors. Siden tidernes morgen er det imidlertid blevet opfattet som en fugl. Deneb er dens halespids, og navnet betyder faktisk
Lyren
Sommerhimmelens stjerner er ved at komme frem
Forleden aften så jeg en meget klar stjerne i nordøst. Himlen var domineret af fuldmånen, men denne stjerne lyste alligevel klart. Det er Vega i Lyren, der sammen med Deneb i Svanen og Altair i Ørnen udgør sommertrekanten. Modsat i nordvest kan ses Capella, en meget klar stjerne på vinterhimlen. På en liste over de mest lysstærke stjerner er Vega nummer fem og Capella nummer seks. Vega er 26
De lyse nætter
Nordboernes sommer har tidligere overrasket folk sydfra af Jens Skriver / Astronomiklub Capella Den længste dag er egentlig 21 juni, og da varer natten omkring syv timer, eller rettere sagt: der går omtrent syv timer, mellem Solen går ned, og den står op. Den korteste dag er 21 december, da går der syv timer, fra Solen står op, til den går ned igen. Det skyldes simpelthen, at Jordens akse hælder. Midt
Sirius
Sidste udkald i denne omgang
Det kan nås endnu, men det er ved at være allersidste chance, hvis man vil se Sirius, den mest lysstærke fiks-stjerne på himlen i denne omgang. Den befinder sig til venstre skråt neden for vinterhimlens meget markante stjernebillede, Orion, og er den dominerende stjerne i stjernebilledet Den store Hund. Ovenfor til venstre befinder sig den lille Hund med den klare stjerne Procyron. Sirius lyser så stærkt, at
Tvillingerne, Krebsen og Løven
3 karakteristiske stjernebilleder
For tiden kan man om aftenen på østhimmelen se nogle af de mest karakteristiske stjernebilleder på Dyrekredsen. Den er en række af stjernebilleder, som løber hele vejen rundt om jorden, og udelukkende herpå bevæger solen, månen og planeterne sig. Tvillingerne Efter Tyren følger Tvillingerne med de to klare stjerner Castor og Pollux. Så langt tilbage, som der er optegnelser om stjernehimmelen, er de blevet opfattet som et tvillingepar. Romerne
Sider med emnet Capella anvender blandt andet også disse emner: