De skjulte klimaomkostninger ved at rive boligblokke ned

Nedrivningen af boligblokke i Gellerup ødelægger verdens klima Klimaændringer er et af de mest presserende spørgsmål i vor tid, og dets virkninger mærkes allerede af samfund rundt om i verden. Når vi leder efter måder at reducere vores CO2-fodaftryk og afbøde virkningerne af klimaændringer, er det vigtigt at overveje de fulde konsekvenser af vores handlinger. Processen med at rive en boligblok ned frigiver en betydelig mængde kuldioxid til atmosfæren, hvilket bidrager

Asfaltformørkelse i Sonnes­gården

Læserbrev Hver dag kikker jeg med glæde på det grønne område i Sonnesgårdens vestafdeling. Arealet har været grønt de sidste 13 år. Her har vi en grøn parkeringsplads, bøgehække, frugttræer, buske og udsigt til Humlehaven. Og vi har en tilkørselsvej, hvor græsset er kørt af, men med naturlige grønne kanter. Den grønne jord ånder og lever i naturlige balance med mælkebøtter og fugle. Jorden drikker af regnvandet, og på den måde

Venuspassage

Venus byder for tiden på store oplevelser

Mange har beundret planeten Venus, der ind i juni stadig lyser meget klart på aftenhimlen. Den har navn efter den antikke gudinde for skønhed, men betegnes også som en ugæstfri jomfru. En af grundene til, at den lyser så klart, er, at den har en meget tæt atmosfære med en knugende drivhuseffekt. Faser og formørkelser Da Venus er nærmere Solen end Jorden, viser den faser, som kan ses i

Værd at se på himlen dette forår

Mars vil kunne ses om aftenen i den kommende tid

Sidst i februar så jeg ude på landet pludselig månen og planeterne Jupiter og Venus tæt på hverandre. I marts har Jupiter og Venus faktisk befundet sig meget nær på himlen. En anden aften bemærkede jeg Jupiter og Venus i sydvest, Sirius, den klarest lysende fiksstjerne i sydøst og planeten Mars i nordøst. Den er derved for tiden på himlen det meste af natten, og den befinder sig lige

Galakser er noget for amatører

Stjernehimlen har bud til alle

For tiden er eller har der været gode muligheder for at se planeterne Jupiter, Venus og Mars, og nu kan også Saturn ses på aftenhimlen. Hvis man har fundet Løven med Mars, skal man se til venstre, hvor man møder Jomfruen, det næste stjernebillede på dyrekredsen. Her befinder Saturn sig tæt ved stjernebilledets klare stjerne Spica. Der vides og er fortalt meget om Saturn. Lad os derfor se på

Himlens klareste stjerner

De er langt fra altid synlige

Stjerner i Orion Hvis vejret tillader det, er det stadig muligt at se vinterhimlens mest karakteristiske stjernebillede Orion på himlen i syd. Alle har også, uden at være klar over det, set dens bælte. Stjernebilledet rummer flere lysstærke stjerner. Kæmpens højre skulder udgøres af Betelgeuse, som befinder sig 640 lysår borte og er en rød kæmpe, altså en stjerne som er ved at være udbrændt. Den har en diameter

Jupiter og Saturn: To minisamfund

De to planeter har vidt forskellige systemer af måner

Hvis skyerne ellers tillader det, lyser Jupiter stadig meget klart på aftenhimlen. Med mindre kikkerter afsløres en mangfoldig verden bag den klart lysende stjerne. Lige så længe, der har været kikkerter har dens fire store Gallileimåner været kendte. De kan ses i en håndkikkert, som forstørrer syv gange, men det kan være svært at holde styr på dem, da de roterer temmelig hurtigt omkring deres planet. Måneformørkelser kan tydeligt

Forskere i Columbus' fodspor

Opdagelsen af exoplaneter afslører en helt ny verden

Opdagelsen af exoplaneter, som en stor del af den astronomiske forskning for tiden er fokuseret på, er lige så epokegørende som Columbus' opdagelse af Amerika, eller da det lykkedes Magellan og hans folk at sejle rundt om Jorden. En ny verden Det har vist sig, at mange andre stjerner end Solen har planeter i kredsløb om sig. Nu nærmer antallet af registrerede såkaldte exoplaneter sig 700, og

Danske resultater: Jorden er en snurretop

Men alle klimaændringer kan ikke forklares

Da Jupiter for tiden lyser klart om aftenen på østhimlen har den skabt opmærksomhed omkring de ret ubetydelige stjernebilleder Vædderen og Fiskene. Vædderen har dog den ære at være forårspunkt, fordi Solen befinder sig i Vædderen ved forårsjævndøgn. Tidligere var forårspunktet i Fiskene. Muligvis derfor har de en betydning i den kristne mytologi. I virkeligheden vil forårspunktet komme til at ligge i alle 12 stjernebilleder på Dyrekredsen. Det hænger

En måned er ikke en måned

Al mulig grund til forvirring

Jorden har kun en drabant eller måne I forhold til sin størrelse er Jorden den planet, som har langt den største måne. Jorden og Månen burde nok kaldes en dobbeltplanet. Månens diameter er knap 3.500 km. Den bevæger sig rundt om Jorden i en elliptisk bane, hvor afstanden varierer mellem 356.400 km og 406.700 km. Månens bane hælder hen ved 6 grader i forhold til Ekliptika. Månen bruger godt

Planetbaner

Mere eller mindre elliptiske, hvilket viste Kepler, at Solen er centrum

Planeternes baner omkring Solen er et studie i sig selv. Allerede i 1400-tallet havde Nicolaus Kopernicus fremsat den tanke, at Jorden drejede rundt om Solen. Selv om det var forbudte tanker, mente mange, at det forekom sandsynligt. Problemet var bare, at det ikke stemte med de observationer, der var af stjernehimlen. Omkring 150 år senere løste Johannes Kepler problemet. Han var i besiddelse af de observationer, hans læremester Tycho

De anonyme fisk

Capella om stjerner, planeter og himmelfænomener

Fiskene og Hvalfisken Om aftenen ses planeten Jupiter stadig meget lysende på himlen i syd, men den befinder sig i det stjernebillede på Dyrekredsen, som kaldes Fiskene, der til gengæld kun indeholder yderst lyssvage stjerner. Siden Oldtiden har man forestillet sig, at det lignede to fisk med halerne bundet sammen. Ifølge almanakken går Jupiter en overgang ind i stjernebilledet Cetus (hvalfisken), som ligger lige syd for Fiskene. Det ligger

Sig mig, hvem på himlen klarest er ?

Jupiter eller Sirius?

I den seneste tid har planeten Jupiter lyst meget klart på østhimlen om aftenen, nu på himlen i sydøst. Det skyldes, at den for et par måneder siden var så tæt på Jorden som tænkeligt. Flere har spurgt om den, og nogle har spurgt, om det ikke var planeten Venus. Den befinder sig imidlertid tættere på Jorden end Solen og ses kun som aftenstjerne i vest eller morgenstjerne i

Atmosfærer

Jordens atmosfære er vindue til det ydre rum

Jordens atmosfære ændrer sig, så det bliver sværere og sværere at observere den uendelige mængde af objekter, der findes ovenover. Forleden så jeg på landet Mælkevejens lysende bælte tværs over himlen næsten i zenith (lige oven over hovedet). Her var også sommertrekanten: Deneb i Svanen, Vega i Lyren og Algair i Ørnen. Men det er ved at blive et sjældent syn. I byer kan man for tiden se planeten

Nordlys

Stor oplevelse for de heldige

Selv har jeg kun set nordlys en enkelt gang, men hvis man er heldig, er der gode muligheder for at opleve dette farvespil i røde, grønne eller blå farver. Således var her store chancer for at se nordlys først i august. Det kom ikke bag på astronomerne, for nordlys skyldes aktiviteter på Solens overflade. Solens yderste lag, fotosfæren, er en omkring 400 km tyk skal af gas. Temperaturen er

Mørke aftener

Lejlighed budt sig for at se flere planeter

I den seneste tid har det været klart vejr med mørke, måneløse aftener. Så det har været muligt at studere stjernehimmelen, i det mindste hvis det er muligt at undgå lysforurening. Om aftenen står planeten Mars højt på himmelen i Stjernebilledet Krebsen, og i løbet af natten følger den Dyrekredsens bane og bevæger sig mod vest. Mars kendes ved, at den lyser rødt ligesom en cykellygte. Planetens overflade består

Da himlen kom ned på jorden

Ole Rømer (1644-1710)

I 1671 lod Solkongen observatoriet i Paris indrette og ansatte G.D. Cassini som direktør. Han huskes nu især for sin udforskning af Saturns måner og ringe, men han fastlagde også planeten Jupiters rotationstid omkring dens egen akse og de store Jupitermåners omløbstid. I virkeligheden er hans vigtigste resultat nok, at det lykkedes ham at beregne afstanden til planeten Mars ved hjælp af simpel trekantsberegning. Kortlægning Solkongen satte også geodæten

En gammel bekendt kan ses på himlen hele natten

Månerne hedder Skræk og Rædsel

Mars har været kendt, så længe der har været mennesker Planeten Mars, som alle har hørt om, kan nu ses på himlen hele natten. 29 januar var den i opposition til Solen. Dvs. at Mars, Jorden og Solen lå på linie, eller sagt med andre ord, at Mars var længst væk fra Solen set fra Jorden. Mars står derfor op, når Solen gård ned. I klare nætter dukker den

Kepler har endnu ikke leveret sensationer

Leder efter Jordlignende planeter

Der stilles meget store forventninger til den internationale rumstation Kep­ler, hvis opgave er at finde exoplaneter. Den har i løbet mindre end to måneder fundet fem, men de er alle af den type, som der efterhånden kend­es mange af. De er gasplaneter på Jupiters størrelse eller lidt mindre, og de drejer om deres stjerne i løbet af få dage, hvorved afstanden til stjernen er meget lille, så deres

Der sker mere i rummet, end der kan ses

Kan liv opstå andre steder?

Denne november har været så grå og trist, at man have sine tvivl, om amatørastronomer stadig har chancer, eller det i hele taget forsat bliver muligt at se noget af interesse på himlen. Men tingene står ikke stille. Time for time afdækker teleskoper og rumteleskoper nye fænomener i rummet. Capella Capella Astronomiklub Kontaktperson: Niels Jørgensen, Jernaldervfej 257B, 1., tlf. 86241620. Målsætningen er