Artikler med emnet Jupiter
I alt 22 sider blev fundet. Her vises (resultatside 1)
GAF-festivalen viste, hvad Gellerup kan
Mange talenter i Gellerup
Den 6. april var der GAF-festival på Gellerupscenen. GAF står for Gellerup Art Factory, som er den nye kultursatsning i Gellerup. En slags kulturfabrik. Til festivalen var 20 forskellige aktører gået sammen om at skabe underholdning og indsigt for alle besøgende. Der var cirkusoptræden, dans, sang og musik, mens der foran Gellerupscenen var stillet boder op med mad og drikke. Almen Modstand havde også fået en bod, hvor de
Kom til art-festival i Gellerup
Lørdag den 6. april fejres kulturen i Gellerup
Oplev det bedste af kulturen i Gellerup, når Art Factory slår dørene op for en festival på Gellerupscenen. Her præsentereret et bredt udvalg af kultur fra Gellerup og omegn, blandt de medvirkende er Gellerup Bibliotek, Gellerup Kirke, Cirkus Tværs, Jalla, Jupiter, Aarhus Musikskole, Gellerup Filmværksted og Filmselskabet. Og der er masser af musik, boder, mad, film og socialt samvær. Så læg vejen forbi Gellerupscenen, Gudrunsvej 78, under
Boligforeningens horoskop varsler, at forandringens vinde fortsat vil blæse
Astrolog Gunhild Weisbjerg fra Hans Broges Parken forudser, at boligforeningen får vrøvl med de offentlige instanser. Måske spændes der ben for de økonomiske tilsagn i Helhedsplanen
Skræppebladet har overtalt mig til at forsøge at udfærdige et horoskop for vores boligforening. Lad mig dog forudskikke, at det kun kan blive i spøg og skæmt-afdelingen, fordi vi ikke kender det nøjagtige tidspunkt for boligforeningens fødsel. Og også fordi jeg ikke er specialiseret i denne form for horoskoper, for mit speciale er personlige horoskoper med astrologisk-psykologisk tolkning. Gunhild Weisbjerg vil til efteråret gerne uddybe og forklare
Planeternes lillebror
Merkur passerer også sommetider solskiven
Efter at de senest opdagede planeter ikke længere må kaldes planeter, er Merkur igen solsystemets mindste planet, som den har været siden oldtiden. Den er ikke mere end omkring 25 % større end Jordens måne. To af solsystemets måner, Jupiters største måne Ganymedes og Saturns største måne Titan, er større. Merkur er den planet som er tættest på Solen. Den ses derfor kun i solopgangen eller solnedgangen, hvor den
Værd at se på himlen dette forår
Mars vil kunne ses om aftenen i den kommende tid
Sidst i februar så jeg ude på landet pludselig månen og planeterne Jupiter og Venus tæt på hverandre. I marts har Jupiter og Venus faktisk befundet sig meget nær på himlen. En anden aften bemærkede jeg Jupiter og Venus i sydvest, Sirius, den klarest lysende fiksstjerne i sydøst og planeten Mars i nordøst. Den er derved for tiden på himlen det meste af natten, og den befinder sig lige
Galakser er noget for amatører
Stjernehimlen har bud til alle
For tiden er eller har der været gode muligheder for at se planeterne Jupiter, Venus og Mars, og nu kan også Saturn ses på aftenhimlen. Hvis man har fundet Løven med Mars, skal man se til venstre, hvor man møder Jomfruen, det næste stjernebillede på dyrekredsen. Her befinder Saturn sig tæt ved stjernebilledets klare stjerne Spica. Der vides og er fortalt meget om Saturn. Lad os derfor se på
Jupiter og Saturn: To minisamfund
De to planeter har vidt forskellige systemer af måner
Hvis skyerne ellers tillader det, lyser Jupiter stadig meget klart på aftenhimlen. Med mindre kikkerter afsløres en mangfoldig verden bag den klart lysende stjerne. Lige så længe, der har været kikkerter har dens fire store Gallileimåner været kendte. De kan ses i en håndkikkert, som forstørrer syv gange, men det kan være svært at holde styr på dem, da de roterer temmelig hurtigt omkring deres planet. Måneformørkelser kan tydeligt
Vædderen
Stjernebilledet er ikke særlig interessant i astronomisk henseende
Hvis vejret ellers tillader det, ses Jupiter for tiden meget tydeligt om aftenen på østhimmellen. Er Jupiter yderst iøjnefaldende, er til gengæld, det stjernebillede, den befinder sig i, meget beskeden. Det er Vædderen, som kendes på den trekant som udgør dens hoved. I øvrigt kan man finde stjernebilledet ved, at det ligger lige til højre for stjernehoben Syvstjernen. Vædderen ligger på Dyrekredsen eller Ekliptika. Til højre for den ligger
Danske resultater: Jorden er en snurretop
Men alle klimaændringer kan ikke forklares
Da Jupiter for tiden lyser klart om aftenen på østhimlen har den skabt opmærksomhed omkring de ret ubetydelige stjernebilleder Vædderen og Fiskene. Vædderen har dog den ære at være forårspunkt, fordi Solen befinder sig i Vædderen ved forårsjævndøgn. Tidligere var forårspunktet i Fiskene. Muligvis derfor har de en betydning i den kristne mytologi. I virkeligheden vil forårspunktet komme til at ligge i alle 12 stjernebilleder på Dyrekredsen. Det hænger
Planetbaner
Mere eller mindre elliptiske, hvilket viste Kepler, at Solen er centrum
Planeternes baner omkring Solen er et studie i sig selv. Allerede i 1400-tallet havde Nicolaus Kopernicus fremsat den tanke, at Jorden drejede rundt om Solen. Selv om det var forbudte tanker, mente mange, at det forekom sandsynligt. Problemet var bare, at det ikke stemte med de observationer, der var af stjernehimlen. Omkring 150 år senere løste Johannes Kepler problemet. Han var i besiddelse af de observationer, hans læremester Tycho
De anonyme fisk
Capella om stjerner, planeter og himmelfænomener
Fiskene og Hvalfisken Om aftenen ses planeten Jupiter stadig meget lysende på himlen i syd, men den befinder sig i det stjernebillede på Dyrekredsen, som kaldes Fiskene, der til gengæld kun indeholder yderst lyssvage stjerner. Siden Oldtiden har man forestillet sig, at det lignede to fisk med halerne bundet sammen. Ifølge almanakken går Jupiter en overgang ind i stjernebilledet Cetus (hvalfisken), som ligger lige syd for Fiskene. Det ligger
Sig mig, hvem på himlen klarest er ?
Jupiter eller Sirius?
I den seneste tid har planeten Jupiter lyst meget klart på østhimlen om aftenen, nu på himlen i sydøst. Det skyldes, at den for et par måneder siden var så tæt på Jorden som tænkeligt. Flere har spurgt om den, og nogle har spurgt, om det ikke var planeten Venus. Den befinder sig imidlertid tættere på Jorden end Solen og ses kun som aftenstjerne i vest eller morgenstjerne i
Saturns måner
Anderledes end andre planeters måner i facon m.v.
Alle har set billeder af planeten Saturn med dens ringe. Faktisk har Jupiter, Uranus og Neptun også ringsystemer, men de er meget små. Saturns måner har imidlertid også længe også haft astronomernes interesse. Til trods for det egentlig kun er Titan, der har en væsentlig størrelse. Nu er der registreret mere end 35 måner. Titan blev opdaget ikke længe efter, Galilei havde opdaget Jupiters fire store måner. Cassini, der
Atmosfærer
Jordens atmosfære er vindue til det ydre rum
Jordens atmosfære ændrer sig, så det bliver sværere og sværere at observere den uendelige mængde af objekter, der findes ovenover. Forleden så jeg på landet Mælkevejens lysende bælte tværs over himlen næsten i zenith (lige oven over hovedet). Her var også sommertrekanten: Deneb i Svanen, Vega i Lyren og Algair i Ørnen. Men det er ved at blive et sjældent syn. I byer kan man for tiden se planeten
Mørke aftener
Lejlighed budt sig for at se flere planeter
I den seneste tid har det været klart vejr med mørke, måneløse aftener. Så det har været muligt at studere stjernehimmelen, i det mindste hvis det er muligt at undgå lysforurening. Om aftenen står planeten Mars højt på himmelen i Stjernebilledet Krebsen, og i løbet af natten følger den Dyrekredsens bane og bevæger sig mod vest. Mars kendes ved, at den lyser rødt ligesom en cykellygte. Planetens overflade består
Da himlen kom ned på jorden
Ole Rømer (1644-1710)
I 1671 lod Solkongen observatoriet i Paris indrette og ansatte G.D. Cassini som direktør. Han huskes nu især for sin udforskning af Saturns måner og ringe, men han fastlagde også planeten Jupiters rotationstid omkring dens egen akse og de store Jupitermåners omløbstid. I virkeligheden er hans vigtigste resultat nok, at det lykkedes ham at beregne afstanden til planeten Mars ved hjælp af simpel trekantsberegning. Kortlægning Solkongen satte også geodæten
Der sker mere i rummet, end der kan ses
Kan liv opstå andre steder?
Denne november har været så grå og trist, at man have sine tvivl, om amatørastronomer stadig har chancer, eller det i hele taget forsat bliver muligt at se noget af interesse på himlen. Men tingene står ikke stille. Time for time afdækker teleskoper og rumteleskoper nye fænomener i rummet. Capella Capella Astronomiklub Kontaktperson: Niels Jørgensen, Jernaldervfej 257B, 1., tlf. 86241620. Målsætningen er
Jupiter og Stenbukken
Jordens beskytter
En gammel kending har længe domineret aften- og nattehimlen. Det er planeten Jupiter. Om aftenen ses den i sydøst, og i løbet af natten bevæger den sig over sydhimlen, indtil den går ned i sydvest. Den har allerede et par måneder været at se på østhimlen, og den har været meget klar længe. Det hænger bl.a. sammen med, at den 14. august var i opposition til Solen, dvs. den
"Måner har den farve, måner skal have"
Måner kan have mindst lige så stor betydning som andre himmellegemer
Officielt har solsystemets største planet Jupiter mere end 48 måner, men de fire største, som hver især er adskillige gang større end de øvrige, er så afgjort de mest betydelige og interessante. Den mest omfangsrige Ganymedes med en diameter på omkr. 5250 km er den største kendte måne i solsystemet og tillige større end planeten Merkur. Saturns store måne Titan er kun lidt mindre og også større
Lidt af det, der skjuler sig på himlen
Løven og Saturn
Forleden så jeg en aften på østhimlen en gammel kending. Det var stjernebilledet Løven, der ligger på Dyrekredsen og hører til på vinter- og forårshimlen. Det kendes ved, at forparten ligner et omvendt spørgsmålstegn, og at det godt kunne ligne en siddende løve eller sfinx. Langt dets klareste stjerne er Regulus, der udgør forpoterne. Saturn med måner og ringe Men neden under Løven så jeg en anden
Afstande i verdensrummet
Målemetoder var længe undervejs
Et af astronomiens største problemer har været at beregne afstandene i verdensrummet. De er af umådelige dimensioner, men hvor store de egentlig er, gik forholdsvis sent op for astronomerne. Tycho Brahe mente som bekendt, at Jorden var universets centrum, selv om han udmærket var klar over, at de ydre planeter bevægede sig rundt om Solen. Det byggede han på, at det ikke var muligt for ham at måle forskelle
Oplevelser på østhimlen
Jupiter og månen
For en månedstid siden blev jeg særdeles overrasket, da jeg en aften så et kraftigt lysende objekt på aftenhimlen i sydøst. Først troede jeg, det var en flyvemaskine, men objektet forblev stille. I flere dage troede jeg, det var et kunstigt lys af en eller anden art, men en kender kunne bekræfte, at det faktisk var planeten Jupiter. Den har faktisk aldrig lyst så klart før i vores tid.
Sider med emnet Jupiter anvender blandt andet også disse emner: