Artikler med emnet månen

I alt 17 sider blev fundet. Her vises (resultatside 1)

Læs mere

Plakat: Capella

November 2009: Variable stjerner Uden himmellegemerne og deres bevægelser ville det aldrig have været muligt at udvikle nogen form for bestemmelse af tid, sted eller rum. Himmellegemerne blev først iagttaget for at bestemme naturfænomenernes og årstidernes gang, så religiøse ritualer kunne tillempes derefter, for at bestemme det enkelte individs skæbne og forudsigelserne for ethvert foretag­ende. Det, vi kalder astrologi. Juli 2009: Tanker omkring kalenderen De gamle grækere var de første

Blog:
Læs mere

Venuspassage

Venus byder for tiden på store oplevelser

Mange har beundret planeten Venus, der ind i juni stadig lyser meget klart på aftenhimlen. Den har navn efter den antikke gudinde for skønhed, men betegnes også som en ugæstfri jomfru. En af grundene til, at den lyser så klart, er, at den har en meget tæt atmosfære med en knugende drivhuseffekt. Faser og formørkelser Da Venus er nærmere Solen end Jorden, viser den faser, som kan ses i

Magasinet 2012-05 Juni Artikler
Kalender Kalender 2012
Læs mere

Værd at se på himlen dette forår

Mars vil kunne ses om aftenen i den kommende tid

Sidst i februar så jeg ude på landet pludselig månen og planeterne Jupiter og Venus tæt på hverandre. I marts har Jupiter og Venus faktisk befundet sig meget nær på himlen. En anden aften bemærkede jeg Jupiter og Venus i sydvest, Sirius, den klarest lysende fiksstjerne i sydøst og planeten Mars i nordøst. Den er derved for tiden på himlen det meste af natten, og den befinder sig lige

Magasinet 2012-03 April Artikler
Læs mere

Danske resultater: Jorden er en snurretop

Men alle klimaændringer kan ikke forklares

Da Jupiter for tiden lyser klart om aftenen på østhimlen har den skabt opmærksomhed omkring de ret ubetydelige stjernebilleder Vædderen og Fiskene. Vædderen har dog den ære at være forårspunkt, fordi Solen befinder sig i Vædderen ved forårsjævndøgn. Tidligere var forårspunktet i Fiskene. Muligvis derfor har de en betydning i den kristne mytologi. I virkeligheden vil forårspunktet komme til at ligge i alle 12 stjernebilleder på Dyrekredsen. Det hænger

Magasinet 2011-09 November Artikler
Læs mere

En måned er ikke en måned

Al mulig grund til forvirring

Jorden har kun en drabant eller måne I forhold til sin størrelse er Jorden den planet, som har langt den største måne. Jorden og Månen burde nok kaldes en dobbeltplanet. Månens diameter er knap 3.500 km. Den bevæger sig rundt om Jorden i en elliptisk bane, hvor afstanden varierer mellem 356.400 km og 406.700 km. Månens bane hælder hen ved 6 grader i forhold til Ekliptika. Månen bruger godt

Magasinet 2011-07 September Artikler
Kommentar­spor (1)
Læs mere

Hyrden (Bootes) og Bjørnetrækkeren

Kan findes tæt ved Store Bjørn

Lige nord for Jomfruen kan stjernebilledet Hyrden forholdsvis let findes på aftenhimlen. Man forestiller sig en linje gennem Store Bjørn eller Karslvognens stjært. Forlænges den tre gange kommer man til den meget klare stjerne i Hyrden, som hedder Arcturus. Den lyser gul-orange, men er i virkeligheden en såkaldt rød kæmpe. Det er gamle stjerner, der ikke længere indeholder brint, som de kan omdanne til helium. I stedte for omdannes

Magasinet 2011-04 maj Artikler
Læs mere

De anonyme fisk

Capella om stjerner, planeter og himmelfænomener

Fiskene og Hvalfisken Om aftenen ses planeten Jupiter stadig meget lysende på himlen i syd, men den befinder sig i det stjernebillede på Dyrekredsen, som kaldes Fiskene, der til gengæld kun indeholder yderst lyssvage stjerner. Siden Oldtiden har man forestillet sig, at det lignede to fisk med halerne bundet sammen. Ifølge almanakken går Jupiter en overgang ind i stjernebilledet Cetus (hvalfisken), som ligger lige syd for Fiskene. Det ligger

Magasinet 2011-01 Februar Artikler
Læs mere

Sig mig, hvem på himlen klarest er ?

Jupiter eller Sirius?

I den seneste tid har planeten Jupiter lyst meget klart på østhimlen om aftenen, nu på himlen i sydøst. Det skyldes, at den for et par måneder siden var så tæt på Jorden som tænkeligt. Flere har spurgt om den, og nogle har spurgt, om det ikke var planeten Venus. Den befinder sig imidlertid tættere på Jorden end Solen og ses kun som aftenstjerne i vest eller morgenstjerne i

Magasinet 2010-10 December Artikler
Læs mere

Atmosfærer

Jordens atmosfære er vindue til det ydre rum

Jordens atmosfære ændrer sig, så det bliver sværere og sværere at observere den uendelige mængde af objekter, der findes ovenover. Forleden så jeg på landet Mælkevejens lysende bælte tværs over himlen næsten i zenith (lige oven over hovedet). Her var også sommertrekanten: Deneb i Svanen, Vega i Lyren og Algair i Ørnen. Men det er ved at blive et sjældent syn. I byer kan man for tiden se planeten

Magasinet 2010-08 Oktober Artikler
Læs mere

Mørke aftener

Lejlighed budt sig for at se flere planeter

I den seneste tid har det været klart vejr med mørke, måneløse aftener. Så det har været muligt at studere stjernehimmelen, i det mindste hvis det er muligt at undgå lysforurening. Om aftenen står planeten Mars højt på himmelen i Stjernebilledet Krebsen, og i løbet af natten følger den Dyrekredsens bane og bevæger sig mod vest. Mars kendes ved, at den lyser rødt ligesom en cykellygte. Planetens overflade består

Magasinet 2010-04 Maj Artikler
Læs mere

En gammel bekendt kan ses på himlen hele natten

Månerne hedder Skræk og Rædsel

Mars har været kendt, så længe der har været mennesker Planeten Mars, som alle har hørt om, kan nu ses på himlen hele natten. 29 januar var den i opposition til Solen. Dvs. at Mars, Jorden og Solen lå på linie, eller sagt med andre ord, at Mars var længst væk fra Solen set fra Jorden. Mars står derfor op, når Solen gård ned. I klare nætter dukker den

Magasinet 2010-02 Marts Artikler
Læs mere

Der sker mere i rummet, end der kan ses

Kan liv opstå andre steder?

Denne november har været så grå og trist, at man have sine tvivl, om amatørastronomer stadig har chancer, eller det i hele taget forsat bliver muligt at se noget af interesse på himlen. Men tingene står ikke stille. Time for time afdækker teleskoper og rumteleskoper nye fænomener i rummet. Capella Capella Astronomiklub Kontaktperson: Niels Jørgensen, Jernaldervfej 257B, 1., tlf. 86241620. Målsætningen er

Magasinet 2009-10 December Artikler
Læs mere

Tanker omkring kalenderen

Oktoberrevolution, der nu højtideligholdes i november

Uden himmellegerme og deres bevægelser ville det aldrig have været muligt at udvikle nogen form for bestemmelse af tid, sted eller rum. Himmel­legerme blev først iagttaget for at bestemme naturfænomenernes og årstidernes gang, så religiøse ritualer kunne tillempes derefter, for at bestemme det enkelte individs skæbne og forudsigelserne for ethvert foretag­ende. Det vi kalder astrologi. De fleste religioner lægger stor vægt på Solen, men kombineres dens gang med

Magasinet 2009-09 November Artikler
Læs mere

"Måner har den farve, måner skal have"

Måner kan have mindst lige så stor betydning som andre himmellegemer

Officielt har solsystemets største planet Jupiter mere end 48 måner, men de fire største, som hver især er adskillige gang større end de øvrige, er så afgjort de mest betydelige og interessante. Den mest omfangsrige Ganymedes med en diameter på omkr. 5250 km er den største kendte måne i solsystemet og tillige større end planeten Merkur. Saturns store måne Titan er kun lidt mindre og også større

Magasinet 2009-05 Juni Artikler
Kommentar­spor (1)
Læs mere

Kikkerter

Gamle og nyere, deres bygning og brug

Tycho Brahe havde ingen kikkert. I 1610 få år efter Tycho Brahes død offentliggjorde italieneren Galileo Galliei imidlertid banebrydende iagttagelser, han havde foretaget med en simpel kikkert. Han havde iagttaget planeten Jupiters fire store måner og konstateret, at aftegningerne på månerne var bjerge. De ældste kikkerter bestod af to linser og kaldes refraktorer. Gallileis kikkert svarede nogenlunde til det, vi i dag kalder en teaterkikkert. Den mindste linse

Magasinet 2008-08 Oktober Artikler
Utilfredshed-omtale
Læs mere

Oplevelser på østhimlen

Jupiter og månen

For en månedstid siden blev jeg særdeles overrasket, da jeg en aften så et kraftigt lysende objekt på aftenhimlen i sydøst. Først troede jeg, det var en flyvemaskine, men objektet forblev stille. I flere dage troede jeg, det var et kunstigt lys af en eller anden art, men en kender kunne bekræfte, at det faktisk var pla­neten Jupiter. Den har faktisk aldrig lyst så klart før i vores tid.

Magasinet 2008-07 September Artikler
Læs mere

De lyse nætter

Nordboernes sommer har tidligere overrasket folk sydfra af Jens Skriver / Astronomiklub Capella Den længste dag er egentlig 21 juni, og da varer natten omkring syv timer, eller rettere sagt: der går omtrent syv timer, mellem Solen går ned, og den står op. Den korteste dag er 21 december, da går der syv timer, fra Solen står op, til den går ned igen. Det skyldes simpelthen, at Jordens akse hælder. Midt

Magasinet 2008-05 Juni Artikler

Sider med emnet månen anvender blandt andet også disse emner:

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data