Artikler med emnet observatorium

I alt 9 sider blev fundet. Her vises (resultatside 1)

Læs mere

Forskere i Columbus' fodspor

Opdagelsen af exoplaneter afslører en helt ny verden

Opdagelsen af exoplaneter, som en stor del af den astronomiske forskning for tiden er fokuseret på, er lige så epokegørende som Columbus' opdagelse af Amerika, eller da det lykkedes Magellan og hans folk at sejle rundt om Jorden. En ny verden Det har vist sig, at mange andre stjerner end Solen har planeter i kredsløb om sig. Nu nærmer antallet af registrerede såkaldte exoplaneter sig 700, og

Magasinet 2011-10 December Artikler
Læs mere

Danske resultater: Jorden er en snurretop

Men alle klimaændringer kan ikke forklares

Da Jupiter for tiden lyser klart om aftenen på østhimlen har den skabt opmærksomhed omkring de ret ubetydelige stjernebilleder Vædderen og Fiskene. Vædderen har dog den ære at være forårspunkt, fordi Solen befinder sig i Vædderen ved forårsjævndøgn. Tidligere var forårspunktet i Fiskene. Muligvis derfor har de en betydning i den kristne mytologi. I virkeligheden vil forårspunktet komme til at ligge i alle 12 stjernebilleder på Dyrekredsen. Det hænger

Magasinet 2011-09 November Artikler
Læs mere

Saturns måner

Anderledes end andre planeters måner i facon m.v.

Alle har set billeder af planeten Saturn med dens ringe. Faktisk har Jupiter, Uranus og Neptun også ringsystemer, men de er meget små. Saturns måner har imidlertid også længe også haft astronomernes interesse. Til trods for det egentlig kun er Titan, der har en væsentlig størrelse. Nu er der registreret mere end 35 måner. Titan blev opdaget ikke længe efter, Galilei havde opdaget Jupiters fire store måner. Cassini, der

Magasinet 2010-09 November Artikler
Læs mere

Da himlen kom ned på jorden

Ole Rømer (1644-1710)

I 1671 lod Solkongen observatoriet i Paris indrette og ansatte G.D. Cassini som direktør. Han huskes nu især for sin udforskning af Saturns måner og ringe, men han fastlagde også planeten Jupiters rotationstid omkring dens egen akse og de store Jupitermåners omløbstid. I virkeligheden er hans vigtigste resultat nok, at det lykkedes ham at beregne afstanden til planeten Mars ved hjælp af simpel trekantsberegning. Kortlægning Solkongen satte også geodæten

Magasinet 2010-03 April Artikler
Utilfredshed-omtale
Læs mere

Afstande i verdensrummet

Målemetoder var længe undervejs

Et af astronomiens største problemer har været at beregne afstandene i verdensrummet. De er af umådelige dimensioner, men hvor store de egentlig er, gik forholdsvis sent op for astronomerne. Tycho Brahe mente som bekendt, at Jorden var universets centrum, selv om han udmærket var klar over, at de ydre planeter bevægede sig rundt om Solen. Det byggede han på, at det ikke var muligt for ham at måle forskelle

Magasinet 2009-02 Marts Artikler
Læs mere

Floden (Eridanus)

Stjernebilledet, der bugter sig over himlen, og Epsilon et yngre solsystem

Stjernebilledet Floden hører med til vor vinterhimmel, selv om størstedelen af det ikke kan ses herhjemme. Floden udspringer lige vest for Rigel i det meget karakteristiske stjernebillede Orion og bugter sig, mens den flyder med en strøm af lyssvage stjerner ned til den klare stjerne Acamar, der befinder sig tæt på Himmelens sydpol. Siden oldtiden er stjernebilledet blevet opfattet som en flod, som oftest Nilen eller Eufrat. Nabo

Magasinet 2008-10 December Artikler
Læs mere

Et besøg på Tycho Brahes ø

Et spændende besøg i historiske rammer

Selv den, der ikke ved meget om astronomi, kender begrebet en Tycho Brahes-dag. Det er tvivlsomt hvorvidt han virkelig selv har lavet tabellen over de heldige og uheldige dage (se tabellen på http://da.wikipedia.org/) eller han blot er blevet misbrugt af en ukendt astrolog, men udtrykket lever. Det gør mindet om en stor dansk videnskabsmand også, selv om museet jo altså ligger i Sverige. Tycho, eller på dansk

Magasinet 2008-10 December Artikler
Læs mere

Kikkerter

Gamle og nyere, deres bygning og brug

Tycho Brahe havde ingen kikkert. I 1610 få år efter Tycho Brahes død offentliggjorde italieneren Galileo Galliei imidlertid banebrydende iagttagelser, han havde foretaget med en simpel kikkert. Han havde iagttaget planeten Jupiters fire store måner og konstateret, at aftegningerne på månerne var bjerge. De ældste kikkerter bestod af to linser og kaldes refraktorer. Gallileis kikkert svarede nogenlunde til det, vi i dag kalder en teaterkikkert. Den mindste linse

Magasinet 2008-08 Oktober Artikler
Utilfredshed-omtale
Læs mere

Observator, astrofysiker og arkæoastronom

Brugeren af den store Merz-refraktor på observatoriet i København arbejdede også med Tycho Brahe

Heinrich Luois d'Arrest (1822-75) er næsten glemt i dag, men han var en af 1800-tallets betydeligste astronomer. Oprindeligt kom han fra Berlin, men var af fransk afstamning. Som assistent ved observatoriet i Berlin var han en af de allerførste til at se planeten Neptun. Han opdagede flere kometer og asteroiden Freja. Da Københavns Universitet opførte det nye observatorium på Østervold, var det naturligt at tilbyde ham stillingen som leder

Magasinet 2008-09 November Artikler

Sider med emnet observatorium anvender blandt andet også disse emner:

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data