Artikler med emnet planet

I alt 21 sider blev fundet. Her vises (resultatside 1)

Læs mere

Bolig­foreningens horoskop varsler, at forandringens vinde fortsat vil blæse

Astrolog Gunhild Weisbjerg fra Hans Broges Parken forudser, at bolig­foreningen får vrøvl med de offentlige instanser. Måske spændes der ben for de økonomiske tilsagn i Helheds­planen

Skræppebladet har overtalt mig til at forsøge at udfærdige et horoskop for vores boligforening. Lad mig dog forudskikke, at det kun kan blive i spøg og skæmt-afdelingen, fordi vi ikke kender det nøjagtige tidspunkt for boligforeningens fødsel. Og også fordi jeg ikke er specialiseret i denne form for horoskoper, for mit speciale er personlige horoskoper med astrologisk-psykologisk tolkning. Gunhild Weisbjerg vil til efteråret gerne uddybe og forklare

Magasinet 2014-02 Marts Artikler
Hans Brogesparken, Søvangen
Læs mere

Venuspassage

Venus byder for tiden på store oplevelser

Mange har beundret planeten Venus, der ind i juni stadig lyser meget klart på aftenhimlen. Den har navn efter den antikke gudinde for skønhed, men betegnes også som en ugæstfri jomfru. En af grundene til, at den lyser så klart, er, at den har en meget tæt atmosfære med en knugende drivhuseffekt. Faser og formørkelser Da Venus er nærmere Solen end Jorden, viser den faser, som kan ses i

Magasinet 2012-05 Juni Artikler
Kalender Kalender 2012
Læs mere

Værd at se på himlen dette forår

Mars vil kunne ses om aftenen i den kommende tid

Sidst i februar så jeg ude på landet pludselig månen og planeterne Jupiter og Venus tæt på hverandre. I marts har Jupiter og Venus faktisk befundet sig meget nær på himlen. En anden aften bemærkede jeg Jupiter og Venus i sydvest, Sirius, den klarest lysende fiksstjerne i sydøst og planeten Mars i nordøst. Den er derved for tiden på himlen det meste af natten, og den befinder sig lige

Magasinet 2012-03 April Artikler
Læs mere

Galakser er noget for amatører

Stjernehimlen har bud til alle

For tiden er eller har der været gode muligheder for at se planeterne Jupiter, Venus og Mars, og nu kan også Saturn ses på aftenhimlen. Hvis man har fundet Løven med Mars, skal man se til venstre, hvor man møder Jomfruen, det næste stjernebillede på dyrekredsen. Her befinder Saturn sig tæt ved stjernebilledets klare stjerne Spica. Der vides og er fortalt meget om Saturn. Lad os derfor se på

Magasinet 2012-04 Maj Artikler
Læs mere

Jupiter og Saturn: To minisamfund

De to planeter har vidt forskellige systemer af måner

Hvis skyerne ellers tillader det, lyser Jupiter stadig meget klart på aftenhimlen. Med mindre kikkerter afsløres en mangfoldig verden bag den klart lysende stjerne. Lige så længe, der har været kikkerter har dens fire store Gallileimåner været kendte. De kan ses i en håndkikkert, som forstørrer syv gange, men det kan være svært at holde styr på dem, da de roterer temmelig hurtigt omkring deres planet. Måneformørkelser kan tydeligt

Magasinet 2012-01 Februar Artikler

Måske findes der flere jorde i universet

Danske forskere angiver, at der kan være 10 milliarder planeter, som ligner Jorden

I skrivende stund (12. januar) offentliggør bl.a. forskere fra Niels Bohr-instituttet en statistisk beregning, der skulle vise, at der i Mælkevejen findes 10 milliarder planeter, som teoretisk set kan huse liv ligesom Jorden. Normalt identificeres planeter ved at iagttage stjernernes rokkebevægelser, men på den måde er det især store gasplaneter, man får øje på. Her er brugt den såkaldte mikrolinsemetode, hvor to stjerner, som passerer forbi hinanden, observeres fra

Magasinet 2012-01 Februar Artikler
Læs mere

Danske resultater: Jorden er en snurretop

Men alle klimaændringer kan ikke forklares

Da Jupiter for tiden lyser klart om aftenen på østhimlen har den skabt opmærksomhed omkring de ret ubetydelige stjernebilleder Vædderen og Fiskene. Vædderen har dog den ære at være forårspunkt, fordi Solen befinder sig i Vædderen ved forårsjævndøgn. Tidligere var forårspunktet i Fiskene. Muligvis derfor har de en betydning i den kristne mytologi. I virkeligheden vil forårspunktet komme til at ligge i alle 12 stjernebilleder på Dyrekredsen. Det hænger

Magasinet 2011-09 November Artikler
Læs mere

En måned er ikke en måned

Al mulig grund til forvirring

Jorden har kun en drabant eller måne I forhold til sin størrelse er Jorden den planet, som har langt den største måne. Jorden og Månen burde nok kaldes en dobbeltplanet. Månens diameter er knap 3.500 km. Den bevæger sig rundt om Jorden i en elliptisk bane, hvor afstanden varierer mellem 356.400 km og 406.700 km. Månens bane hælder hen ved 6 grader i forhold til Ekliptika. Månen bruger godt

Magasinet 2011-07 September Artikler
Kommentar­spor (1)
Læs mere

Planetbaner

Mere eller mindre elliptiske, hvilket viste Kepler, at Solen er centrum

Planeternes baner omkring Solen er et studie i sig selv. Allerede i 1400-tallet havde Nicolaus Kopernicus fremsat den tanke, at Jorden drejede rundt om Solen. Selv om det var forbudte tanker, mente mange, at det forekom sandsynligt. Problemet var bare, at det ikke stemte med de observationer, der var af stjernehimlen. Omkring 150 år senere løste Johannes Kepler problemet. Han var i besiddelse af de observationer, hans læremester Tycho

Magasinet 2011-06 juli Artikler
Læs mere

Jomfruen

Jomfruen følger efter Løven på Dyrekredsen

Hvis man kender stjernebilledet Løven, der om aftenen befinder sig på østhimlen, vil man et stykke til venstre for det kunne se en ret klar stjerne. Ved nærmere eftersyn bemærkes, at dens lys er ret mat. Der er da heller ikke en stjerne, men planeten Saturn, som for øjeblikket befinder sig i stjernebilledet Jomfruen. Eneste høne i kurven Det er det næste i rækken af stjernebilleder på Dyrekredsen

Magasinet 2011-03 april Artikler
Læs mere

Sig mig, hvem på himlen klarest er ?

Jupiter eller Sirius?

I den seneste tid har planeten Jupiter lyst meget klart på østhimlen om aftenen, nu på himlen i sydøst. Det skyldes, at den for et par måneder siden var så tæt på Jorden som tænkeligt. Flere har spurgt om den, og nogle har spurgt, om det ikke var planeten Venus. Den befinder sig imidlertid tættere på Jorden end Solen og ses kun som aftenstjerne i vest eller morgenstjerne i

Magasinet 2010-10 December Artikler
Læs mere

Saturns måner

Anderledes end andre planeters måner i facon m.v.

Alle har set billeder af planeten Saturn med dens ringe. Faktisk har Jupiter, Uranus og Neptun også ringsystemer, men de er meget små. Saturns måner har imidlertid også længe også haft astronomernes interesse. Til trods for det egentlig kun er Titan, der har en væsentlig størrelse. Nu er der registreret mere end 35 måner. Titan blev opdaget ikke længe efter, Galilei havde opdaget Jupiters fire store måner. Cassini, der

Magasinet 2010-09 November Artikler
Læs mere

Atmosfærer

Jordens atmosfære er vindue til det ydre rum

Jordens atmosfære ændrer sig, så det bliver sværere og sværere at observere den uendelige mængde af objekter, der findes ovenover. Forleden så jeg på landet Mælkevejens lysende bælte tværs over himlen næsten i zenith (lige oven over hovedet). Her var også sommertrekanten: Deneb i Svanen, Vega i Lyren og Algair i Ørnen. Men det er ved at blive et sjældent syn. I byer kan man for tiden se planeten

Magasinet 2010-08 Oktober Artikler
Læs mere

Nordlys

Stor oplevelse for de heldige

Selv har jeg kun set nordlys en enkelt gang, men hvis man er heldig, er der gode muligheder for at opleve dette farvespil i røde, grønne eller blå farver. Således var her store chancer for at se nordlys først i august. Det kom ikke bag på astronomerne, for nordlys skyldes aktiviteter på Solens overflade. Solens yderste lag, fotosfæren, er en omkring 400 km tyk skal af gas. Temperaturen er

Magasinet 2010-07 September Artikler
Læs mere

Herkules

Kuglehobe langt borte

Kæmpen Herkules er et af sommerhimmelens mest markante stjernebilleder. Det fylder et stort areal, men ingen af stjernerne er særligt klare. Fire af dem udgør en meget karakteristisk firkant Helt forneden ligger Alfa i stjernebilledet. (De enkelte stjerner i et stjernebillede nummereres med de græske bogstaver, efter hvor store de synes på himmelen). Ras Algethi, som den også kaldes, er i virkeligheden en af de største stjerner, som

Magasinet 2010-06 Juli Artikler
Læs mere

Mørke aftener

Lejlighed budt sig for at se flere planeter

I den seneste tid har det været klart vejr med mørke, måneløse aftener. Så det har været muligt at studere stjernehimmelen, i det mindste hvis det er muligt at undgå lysforurening. Om aftenen står planeten Mars højt på himmelen i Stjernebilledet Krebsen, og i løbet af natten følger den Dyrekredsens bane og bevæger sig mod vest. Mars kendes ved, at den lyser rødt ligesom en cykellygte. Planetens overflade består

Magasinet 2010-04 Maj Artikler
Læs mere

Da himlen kom ned på jorden

Ole Rømer (1644-1710)

I 1671 lod Solkongen observatoriet i Paris indrette og ansatte G.D. Cassini som direktør. Han huskes nu især for sin udforskning af Saturns måner og ringe, men han fastlagde også planeten Jupiters rotationstid omkring dens egen akse og de store Jupitermåners omløbstid. I virkeligheden er hans vigtigste resultat nok, at det lykkedes ham at beregne afstanden til planeten Mars ved hjælp af simpel trekantsberegning. Kortlægning Solkongen satte også geodæten

Magasinet 2010-03 April Artikler
Utilfredshed-omtale
Læs mere

En gammel bekendt kan ses på himlen hele natten

Månerne hedder Skræk og Rædsel

Mars har været kendt, så længe der har været mennesker Planeten Mars, som alle har hørt om, kan nu ses på himlen hele natten. 29 januar var den i opposition til Solen. Dvs. at Mars, Jorden og Solen lå på linie, eller sagt med andre ord, at Mars var længst væk fra Solen set fra Jorden. Mars står derfor op, når Solen gård ned. I klare nætter dukker den

Magasinet 2010-02 Marts Artikler
Læs mere

Der sker mere i rummet, end der kan ses

Kan liv opstå andre steder?

Denne november har været så grå og trist, at man have sine tvivl, om amatørastronomer stadig har chancer, eller det i hele taget forsat bliver muligt at se noget af interesse på himlen. Men tingene står ikke stille. Time for time afdækker teleskoper og rumteleskoper nye fænomener i rummet. Capella Capella Astronomiklub Kontaktperson: Niels Jørgensen, Jernaldervfej 257B, 1., tlf. 86241620. Målsætningen er

Magasinet 2009-10 December Artikler
Læs mere

Jupiter og Stenbukken

Jordens beskytter

En gammel kending har længe domineret aften- og nattehimlen. Det er planeten Jupiter. Om aftenen ses den i sydøst, og i løbet af natten bevæger den sig over sydhimlen, indtil den går ned i sydvest. Den har allerede et par måneder været at se på østhimlen, og den har været meget klar længe. Det hænger bl.a. sammen med, at den 14. august var i opposition til Solen, dvs. den

Magasinet 2009-08 Oktober Artikler
Kalender Kalender 2009
Læs mere

Dværgplaneter og plutoider

Makemake og Haumea

For nogle år siden fik Eris status af dværgplanet. Da den befinder sig uden for det egentlige solsystem betegnes den også for plutoide. Den er for tiden omkring 14,5 milliarder km væk fra Jorden, men dens bane er stærkt elliptisk, og den kommer tættere på Solen end Pluto. Det har nu vist sig, at der mellem Pluto og Eris befinder sig yderligere to dværgplaneter eller plutoider. Den ene, Makemake,

Magasinet 2009-07 September Artikler

Sider med emnet planet anvender blandt andet også disse emner:

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data