Artikler med emnet stjernebilleder
I alt 22 sider blev fundet. Her vises (resultatside 1)
Værd at se på himlen dette forår
Mars vil kunne ses om aftenen i den kommende tid
Sidst i februar så jeg ude på landet pludselig månen og planeterne Jupiter og Venus tæt på hverandre. I marts har Jupiter og Venus faktisk befundet sig meget nær på himlen. En anden aften bemærkede jeg Jupiter og Venus i sydvest, Sirius, den klarest lysende fiksstjerne i sydøst og planeten Mars i nordøst. Den er derved for tiden på himlen det meste af natten, og den befinder sig lige
Vædderen
Stjernebilledet er ikke særlig interessant i astronomisk henseende
Hvis vejret ellers tillader det, ses Jupiter for tiden meget tydeligt om aftenen på østhimmellen. Er Jupiter yderst iøjnefaldende, er til gengæld, det stjernebillede, den befinder sig i, meget beskeden. Det er Vædderen, som kendes på den trekant som udgør dens hoved. I øvrigt kan man finde stjernebilledet ved, at det ligger lige til højre for stjernehoben Syvstjernen. Vædderen ligger på Dyrekredsen eller Ekliptika. Til højre for den ligger
Danske resultater: Jorden er en snurretop
Men alle klimaændringer kan ikke forklares
Da Jupiter for tiden lyser klart om aftenen på østhimlen har den skabt opmærksomhed omkring de ret ubetydelige stjernebilleder Vædderen og Fiskene. Vædderen har dog den ære at være forårspunkt, fordi Solen befinder sig i Vædderen ved forårsjævndøgn. Tidligere var forårspunktet i Fiskene. Muligvis derfor har de en betydning i den kristne mytologi. I virkeligheden vil forårspunktet komme til at ligge i alle 12 stjernebilleder på Dyrekredsen. Det hænger
Sydhimlen
Stjerner nordboen sjældent ser
Nogle få stjernebilleder kan ikke ses i Danmark. Det er stjernerne omkring Sydpolen. I modsætning til Nordstjernen findes der ingen sydstjerne. Men ved at forestille sig en linje gennem den lodrette bjælke i Sydkorset og den klare stjerne Acrus forlænget en seks-syv gange kommer man til himlens sydpol. Medens de fleste stjernebilleder har navne efter mytologiske skikkelser, er stjernebillederne på sydhimlen inddelt af søfolk og har fået
Hyrden (Bootes) og Bjørnetrækkeren
Kan findes tæt ved Store Bjørn
Lige nord for Jomfruen kan stjernebilledet Hyrden forholdsvis let findes på aftenhimlen. Man forestiller sig en linje gennem Store Bjørn eller Karslvognens stjært. Forlænges den tre gange kommer man til den meget klare stjerne i Hyrden, som hedder Arcturus. Den lyser gul-orange, men er i virkeligheden en såkaldt rød kæmpe. Det er gamle stjerner, der ikke længere indeholder brint, som de kan omdanne til helium. I stedte for omdannes
Jomfruen
Jomfruen følger efter Løven på Dyrekredsen
Hvis man kender stjernebilledet Løven, der om aftenen befinder sig på østhimlen, vil man et stykke til venstre for det kunne se en ret klar stjerne. Ved nærmere eftersyn bemærkes, at dens lys er ret mat. Der er da heller ikke en stjerne, men planeten Saturn, som for øjeblikket befinder sig i stjernebilledet Jomfruen. Eneste høne i kurven Det er det næste i rækken af stjernebilleder på Dyrekredsen
Løven
Et af forårstidens mest markante stjernbilleder
Løven, der hører til på Dyrekredsen eller Ekliptika, er et af de mest karakteristiske stjernebilleder og et af dem, som det er lettest at finde. Nu ses det i nordøst om aftenen og befinder sig næsten lige neden under Store Bjørn med Karlsvognen. I 1600-tallet blev nogle små stjerner imellem dem døbt Lille Løve. Løven er et af de få stjernebilleder, der faktisk godt kan siges at
Herkules
Kuglehobe langt borte
Kæmpen Herkules er et af sommerhimmelens mest markante stjernebilleder. Det fylder et stort areal, men ingen af stjernerne er særligt klare. Fire af dem udgør en meget karakteristisk firkant Helt forneden ligger Alfa i stjernebilledet. (De enkelte stjerner i et stjernebillede nummereres med de græske bogstaver, efter hvor store de synes på himmelen). Ras Algethi, som den også kaldes, er i virkeligheden en af de største stjerner, som
Da himlen kom ned på jorden
Ole Rømer (1644-1710)
I 1671 lod Solkongen observatoriet i Paris indrette og ansatte G.D. Cassini som direktør. Han huskes nu især for sin udforskning af Saturns måner og ringe, men han fastlagde også planeten Jupiters rotationstid omkring dens egen akse og de store Jupitermåners omløbstid. I virkeligheden er hans vigtigste resultat nok, at det lykkedes ham at beregne afstanden til planeten Mars ved hjælp af simpel trekantsberegning. Kortlægning Solkongen satte også geodæten
Oriontågen
Smukke tåger i stjernebillederne
Det er vinter, og om aftenen kan kæmpen Orion ses på øst- og sydhimmelen. Alle har set den, også selv om de ikke ved, hvad stjernebilledet hedder. Om ikke andet kan alle se en femkant, hvoraf det typisk er bæltet, der udgøres af tre stjerner, som ligger på linje. Nederst er fødderne, hvoraf kæmpens højre side udgøres af den blåhvide kæmpestjerne Rigel, som er 14.000 lysår borte, men
Der sker mere i rummet, end der kan ses
Kan liv opstå andre steder?
Denne november har været så grå og trist, at man have sine tvivl, om amatørastronomer stadig har chancer, eller det i hele taget forsat bliver muligt at se noget af interesse på himlen. Men tingene står ikke stille. Time for time afdækker teleskoper og rumteleskoper nye fænomener i rummet. Capella Capella Astronomiklub Kontaktperson: Niels Jørgensen, Jernaldervfej 257B, 1., tlf. 86241620. Målsætningen er
Jupiter og Stenbukken
Jordens beskytter
En gammel kending har længe domineret aften- og nattehimlen. Det er planeten Jupiter. Om aftenen ses den i sydøst, og i løbet af natten bevæger den sig over sydhimlen, indtil den går ned i sydvest. Den har allerede et par måneder været at se på østhimlen, og den har været meget klar længe. Det hænger bl.a. sammen med, at den 14. august var i opposition til Solen, dvs. den
Dværgplaneter og plutoider
Makemake og Haumea
For nogle år siden fik Eris status af dværgplanet. Da den befinder sig uden for det egentlige solsystem betegnes den også for plutoide. Den er for tiden omkring 14,5 milliarder km væk fra Jorden, men dens bane er stærkt elliptisk, og den kommer tættere på Solen end Pluto. Det har nu vist sig, at der mellem Pluto og Eris befinder sig yderligere to dværgplaneter eller plutoider. Den ene, Makemake,
Floden (Eridanus)
Stjernebilledet, der bugter sig over himlen, og Epsilon et yngre solsystem
Stjernebilledet Floden hører med til vor vinterhimmel, selv om størstedelen af det ikke kan ses herhjemme. Floden udspringer lige vest for Rigel i det meget karakteristiske stjernebillede Orion og bugter sig, mens den flyder med en strøm af lyssvage stjerner ned til den klare stjerne Acamar, der befinder sig tæt på Himmelens sydpol. Siden oldtiden er stjernebilledet blevet opfattet som en flod, som oftest Nilen eller Eufrat. Nabo
Svanen
Er det mon Orphesus eller Zeus?
I denne tid vil sommertrekanten om natten befinde sig næsten lige over vore hoveder. Den består af de meget lysstærke stjerner Vega i Lyren, Altair i Ørnen og Deneb i Svanen. Svanen, der ligger på Mælkevejen, er et stort og meget karakteristisk stjernebillede, der har form af et kors. Siden tidernes morgen er det imidlertid blevet opfattet som en fugl. Deneb er dens halespids, og navnet betyder faktisk
Lyren
Sommerhimmelens stjerner er ved at komme frem
Forleden aften så jeg en meget klar stjerne i nordøst. Himlen var domineret af fuldmånen, men denne stjerne lyste alligevel klart. Det er Vega i Lyren, der sammen med Deneb i Svanen og Altair i Ørnen udgør sommertrekanten. Modsat i nordvest kan ses Capella, en meget klar stjerne på vinterhimlen. På en liste over de mest lysstærke stjerner er Vega nummer fem og Capella nummer seks. Vega er 26
De lyse nætter
Nordboernes sommer har tidligere overrasket folk sydfra af Jens Skriver / Astronomiklub Capella Den længste dag er egentlig 21 juni, og da varer natten omkring syv timer, eller rettere sagt: der går omtrent syv timer, mellem Solen går ned, og den står op. Den korteste dag er 21 december, da går der syv timer, fra Solen står op, til den går ned igen. Det skyldes simpelthen, at Jordens akse hælder. Midt
Sirius
Sidste udkald i denne omgang
Det kan nås endnu, men det er ved at være allersidste chance, hvis man vil se Sirius, den mest lysstærke fiks-stjerne på himlen i denne omgang. Den befinder sig til venstre skråt neden for vinterhimlens meget markante stjernebillede, Orion, og er den dominerende stjerne i stjernebilledet Den store Hund. Ovenfor til venstre befinder sig den lille Hund med den klare stjerne Procyron. Sirius lyser så stærkt, at
Tvillingerne, Krebsen og Løven
3 karakteristiske stjernebilleder
For tiden kan man om aftenen på østhimmelen se nogle af de mest karakteristiske stjernebilleder på Dyrekredsen. Den er en række af stjernebilleder, som løber hele vejen rundt om jorden, og udelukkende herpå bevæger solen, månen og planeterne sig. Tvillingerne Efter Tyren følger Tvillingerne med de to klare stjerner Castor og Pollux. Så langt tilbage, som der er optegnelser om stjernehimmelen, er de blevet opfattet som et tvillingepar. Romerne
Kusken
... og hans dyr på himlen
Når det ikke er overskyet, vil man om aftenen kunne se stjernebilledet Tyren på østhimlen. Det er for tiden usædvanlig nemt at finde, fordi planeten Mars står meget klar i det. Lige oven over Tyren identificeres ret ubesværet en polygon (mangekant) bestående af syv stjerner. De udgør stjernebilledet Kusken. En anden måde at finde det på er
Så er de her igen
Nu ses vinterens typiske stjernebilleder på aftenhimmelen i øst
Nu er tiden kommet, hvor man for alvor plejer at kunne studere stjernehimmelen om aftenen. Umiskendelige tegn herpå er, at stjernebilledet Orion og den meget klare stjerne Sirius er synlige inden sengetid. Alle har lagt mærke til Orion, også uden at vide, at det faktisk var det stjernebillede, det drejede sig om. Siden tidernes morgen er stjernebilledet blevet opfattet som en kæmpes skikkelse.
Et sikkert tegn på efterår
Syvstjernen ses på efterårshimmelen
Har man en gang lært Syvstjernen at kende, vil man altid kunne finde den igen, bortset fra at der mange steder er så meget lysforuring, at den bliver ret uklar. Nu befinder den sig om aftenen på himmelen i nordøst. Syvstjernen er i virkeligheden en åben stjernehob, der i det hele indeholder omkring 500 stjerner. Med det blotte øje ses seks til ni stjerner. I en håndkikkert danner de
Sider med emnet stjernebilleder anvender blandt andet også disse emner: