Skovgårds­parken tilbage på g-listen

Beboere i København for at demon­strere mod parallelsamfundsloven

1. december røg Skovgårdsparken tilbage på parallelsamfundslisten. Traditionen tro sker offentliggørelsen af listen hvert år på den første dag i julemåneden, hvor nye grupper af almene beboere stemples til at skulle leve med udskamning og marginalisering. I Skovgårdsparken var det en stigning i antallet af beboere med kun 9. klasses eksamenspapir i gruppen af beboere over 30 år, der bragte afdelingen tilbage på listen. På sigt kan

Leder

Kulsort december

1. december varsler starten på julemåneden, men hvert år i det sidste årti har datoen også været symbolet på et af de sorteste kapitler i den almene sektors historie. For det er den dag, der sker en offentlig udskamning af tusindvis af almene beboere, hvis eneste udåd er, at de har valgt at bosætte sig og betale husleje i et boligområde, der er endt på en liste, der bygger

Set på nettet

Skræppebladet forsøger at holde et vågent øje med relevante nyheder på internettet. Vi præsenterer her udvalgt nyt fra de seneste par måneder. Hjælp os med at finde nyt på nettet: Send tips og links til redaktion@­skraeppebladet.dk. Arkitekt vil redde beton­bygninger fra nedrivning Arkitekt Anna Mette Exner er en af drivkræfterne i at få aflyst den planlagte nedrivning af Kultur- og Aktivitetscentret i Gellerup. Og måske er der håb, for byrådet skal

Afd. 4: Kritik af administrationen fra Gellerups afdelings­bestyrelse

Debat om låsesystemer og helheds­planer

Omkring 30 husstande var mødt op til Gellerupparkens ordinære afdelingsmøde den 26. april. Selvom der ikke var ret mange emner på dagsordenen, var der stadig livlig debat. Formand Youssef Abdul bød velkommen i det nye beboerhus og opfordrede alle til at fortælle andre beboere om, at der er mulighed for at leje lokaler til arrangementer. Huset er dog ikke helt klar til brug, køkkenet er ikke helt klar

Rørende forumteater om nedrivninger og tvangs­flytninger

Vollsmosebeboere ramte publikum på Gellerup­scenen med deres stykke om ghetto­loven

Stykkets fortæller, Alaa Abdol-Hamid, er jokeren, der styrer hele showet. Hun afbryder og går i dialog med publikum i salen om stykkets udvikling. Bagved ses stykkets genhusningskonsulenter og familien Hussein. "Hallo allesammen, hvis jeg lige må få jeres opmærksomhed, så kan vi gå i gang med beboermødet om et øjeblik. De sidste må gerne lige sætte sig, så vi kan gå i gang," lyder det fra en

Dokumentarfilm om konsekvenserne ved ghetto­loven søger medvirkende

Arkivfoto af Bo Sigismund Enormt mange familiers liv i Gellerup ændrer sig i disse år. Deres hjem gennem adskillige år bliver revet ned, og de bliver tvangsflyttet. Men hvor ender de henne, og hvordan påvirker den uvished, der er omkring nedrivninger og renoveringer, dagligdagen hos disse mennesker? Det har vi sat os for at undersøge. Vi er Carl Emil Voldgaard, netop uddannet filmskaber og ejer af produktionsselskabet Mosaik Film, og

Børnenes sag

Læserbrev I begyndelsen af sidste århundrede røg uartige børn rask væk på børnehjem. Da min bedstemor og mor gik i skole, skete det jævnligt, at kammerater blev tvangsfjernet. Det var naturligvis så godt som udelukkende arbejderklassens børn, det gik ud over, så der var en meget stor folkelig aversion mod børnehjem, og under de socialdemokratiske regeringer i 50'erne og 60'erne tvangsfjernedes meget sjældent børn. Det har også været praktiseret