Artikler med emnet Tycho Brahe
I alt 10 sider blev fundet. Her vises (resultatside 1)
Danske resultater: Jorden er en snurretop
Men alle klimaændringer kan ikke forklares
Da Jupiter for tiden lyser klart om aftenen på østhimlen har den skabt opmærksomhed omkring de ret ubetydelige stjernebilleder Vædderen og Fiskene. Vædderen har dog den ære at være forårspunkt, fordi Solen befinder sig i Vædderen ved forårsjævndøgn. Tidligere var forårspunktet i Fiskene. Muligvis derfor har de en betydning i den kristne mytologi. I virkeligheden vil forårspunktet komme til at ligge i alle 12 stjernebilleder på Dyrekredsen. Det hænger
Planetbaner
Mere eller mindre elliptiske, hvilket viste Kepler, at Solen er centrum
Planeternes baner omkring Solen er et studie i sig selv. Allerede i 1400-tallet havde Nicolaus Kopernicus fremsat den tanke, at Jorden drejede rundt om Solen. Selv om det var forbudte tanker, mente mange, at det forekom sandsynligt. Problemet var bare, at det ikke stemte med de observationer, der var af stjernehimlen. Omkring 150 år senere løste Johannes Kepler problemet. Han var i besiddelse af de observationer, hans læremester Tycho
Herkules
Kuglehobe langt borte
Kæmpen Herkules er et af sommerhimmelens mest markante stjernebilleder. Det fylder et stort areal, men ingen af stjernerne er særligt klare. Fire af dem udgør en meget karakteristisk firkant Helt forneden ligger Alfa i stjernebilledet. (De enkelte stjerner i et stjernebillede nummereres med de græske bogstaver, efter hvor store de synes på himmelen). Ras Algethi, som den også kaldes, er i virkeligheden en af de største stjerner, som
Da himlen kom ned på jorden
Ole Rømer (1644-1710)
I 1671 lod Solkongen observatoriet i Paris indrette og ansatte G.D. Cassini som direktør. Han huskes nu især for sin udforskning af Saturns måner og ringe, men han fastlagde også planeten Jupiters rotationstid omkring dens egen akse og de store Jupitermåners omløbstid. I virkeligheden er hans vigtigste resultat nok, at det lykkedes ham at beregne afstanden til planeten Mars ved hjælp af simpel trekantsberegning. Kortlægning Solkongen satte også geodæten
Jupiter og Stenbukken
Jordens beskytter
En gammel kending har længe domineret aften- og nattehimlen. Det er planeten Jupiter. Om aftenen ses den i sydøst, og i løbet af natten bevæger den sig over sydhimlen, indtil den går ned i sydvest. Den har allerede et par måneder været at se på østhimlen, og den har været meget klar længe. Det hænger bl.a. sammen med, at den 14. august var i opposition til Solen, dvs. den
"Måner har den farve, måner skal have"
Måner kan have mindst lige så stor betydning som andre himmellegemer
Officielt har solsystemets største planet Jupiter mere end 48 måner, men de fire største, som hver især er adskillige gang større end de øvrige, er så afgjort de mest betydelige og interessante. Den mest omfangsrige Ganymedes med en diameter på omkr. 5250 km er den største kendte måne i solsystemet og tillige større end planeten Merkur. Saturns store måne Titan er kun lidt mindre og også større
Afstande i verdensrummet
Målemetoder var længe undervejs
Et af astronomiens største problemer har været at beregne afstandene i verdensrummet. De er af umådelige dimensioner, men hvor store de egentlig er, gik forholdsvis sent op for astronomerne. Tycho Brahe mente som bekendt, at Jorden var universets centrum, selv om han udmærket var klar over, at de ydre planeter bevægede sig rundt om Solen. Det byggede han på, at det ikke var muligt for ham at måle forskelle
Et besøg på Tycho Brahes ø
Et spændende besøg i historiske rammer
Selv den, der ikke ved meget om astronomi, kender begrebet en Tycho Brahes-dag. Det er tvivlsomt hvorvidt han virkelig selv har lavet tabellen over de heldige og uheldige dage (se tabellen på http://da.wikipedia.org/) eller han blot er blevet misbrugt af en ukendt astrolog, men udtrykket lever. Det gør mindet om en stor dansk videnskabsmand også, selv om museet jo altså ligger i Sverige. Tycho, eller på dansk
Kikkerter
Gamle og nyere, deres bygning og brug
Tycho Brahe havde ingen kikkert. I 1610 få år efter Tycho Brahes død offentliggjorde italieneren Galileo Galliei imidlertid banebrydende iagttagelser, han havde foretaget med en simpel kikkert. Han havde iagttaget planeten Jupiters fire store måner og konstateret, at aftegningerne på månerne var bjerge. De ældste kikkerter bestod af to linser og kaldes refraktorer. Gallileis kikkert svarede nogenlunde til det, vi i dag kalder en teaterkikkert. Den mindste linse
Observator, astrofysiker og arkæoastronom
Brugeren af den store Merz-refraktor på observatoriet i København arbejdede også med Tycho Brahe
Heinrich Luois d'Arrest (1822-75) er næsten glemt i dag, men han var en af 1800-tallets betydeligste astronomer. Oprindeligt kom han fra Berlin, men var af fransk afstamning. Som assistent ved observatoriet i Berlin var han en af de allerførste til at se planeten Neptun. Han opdagede flere kometer og asteroiden Freja. Da Københavns Universitet opførte det nye observatorium på Østervold, var det naturligt at tilbyde ham stillingen som leder
Sider med emnet Tycho Brahe anvender blandt andet også disse emner: