Somalisk Gellerup-kvinde nomineret til “Årets helt”

Århusianer kan blive årets helt 2011 fortæller AarhuSomali i en pressemeddelelse og anbefaler Mulki Hussein, der bl.a. er leder af Shaqo, formand for Somalisk Aktiv Kvindeforening og aktiv i AarhuSomali.
Afstemningen om “Årets helt” løber frem til 8. januar. Du kan stemme og læse mere på http://aaretshelt.dk/

Pressemeddelelse:

En aarhusiansk kvinde er med helt fremme i opløbet om at blive kåret som ”Årets Helt 2011” i den prestigefyldte konkurrence, som Jyllands-Posten og TrygFonden står bag.
Den nominerede aarhusianer er Mulki Hussein, som med stor succes arbejder utrætteligt for at få flygtninge- og indvandrerkvinder, især somaliske kvinder, i arbejde. I Gellerup i Aarhus er hun
leder af Shaqo, der arbejder med integration og jobformidling, og i sit arbejde gør hun op med fastfrosne fordomme om, at somaliere ikke gider arbejde.

Mulki Hussein er utrættelig i sit arbejde. For fire måneder siden fødte hun en datter, sit sjette barn, men allerede efter et par måneder var hun tilbage på sit arbejde på deltid. Hun synes nemlig, at hun har et vigtigt arbejde at udføre, og at andre mennesker har brug for hende.

Somalierne er en gruppe, der har haft svært ved at få foden indenfor på arbejdsmarkedet i Danmark. Men med Mulki Husseins hjælp er det ved at lykkes, og det er på længere sigt med at til at styrke
sammenhængskraften i samfundet og trygheden for alle.

Udover sit arbejde i Shaqo er Mulki Hussein formand for Somalisk Aktiv Kvindeforening og aktiv i AarhuSomali, en sammenslutning af 13 somaliske foreninger i Aarhus.

”Vi er helt vildt stolte og jublende glade for, at Mulki Hussein er indstillet som årets helt. Det er fuldt fortjent, og mere til. Hvis hun vinder, vil den anerkendelse virkelig give et stort løft for rigtigt mange i Danmark med somaliske rødder,” siger Abdirahman M. Iidle, talsmand for AarhuSomali.

Titlen som ”Årets Helt” afgøres ved en netafstemning på www.aaretshelt.dk. Vinderen honoreres med 100.000 kroner. Mulki Hussein har overvejet, hvordan hun vil bruge pengene, hvis hun vinder.

”I første omgang tænkte jeg på, at mange mennesker i det krigshærgede Somalia har stort behov for hjælp. Men hvis jeg vinder de mange penge, vil jeg egentlig hellere hjælpe nogle af de fattige børn
og enlige mødre i Danmark. Jeg kender flere, som har et stort behov for hjælp,” siger Mulki Hussein.

Mulki Hussein kan træffes på tlf. 28 68 47 69.
Læs mere på www.aarhusomali.dk
På vegne af AarhuSomali:
Abdirahman M. Iidle Abdirashiid Sheikh
Talsmand, tlf. 27 28 52 57 Talsmand, tlf. 28 50 31 90

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt på
Skræppebladets blog

af Blogredaktionen

blog-logoI kategorierne:

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • frist for at stemme
    Somalisk Gellerup-kvinde nomineret til "Årets helt"
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data