Et levende foredrag om stress og søvn

Laden lagde lokaler til det oplysende foredrag

En veloplagt foredragsholder, et imødekommende miljø, et emne der kunne sætte deltagerne i gang med at kommentere, fortælle og reflektere, et smil eller to i ny og næ, og ikke mindst latter og humor var ingredienserne ved foredraget ”Sund kost i forbindelse med søvn og stress” i Beboerhuset Laden.

Den rette form

Og som I nok kan fornemme, så blev jeg virkelig overrasket over denne sene eftermiddags foredrag og forløb, der havde deltagelse af omkring 14-16 kvinder – men som rettelig burde have deltagelse af mange flere. For dels var der mange nyttige informationer, dels hvis alle foredrag afvikles på denne måde med en passende mængde teori, hvor der så blev åbnet op for mødedeltagernes egne erfaring­er og spørgsmål, så er formen den helt rette.

Foredragsholder var Ingrid Videbech, der arbejder som livsstilskonsulent ved Århus Kommune, og som er kendt i vores område, blandt andet i Livia – et projekt for flygtninge- og indvandrerkvinder. Ingrid Videbech har også skrevet to bøger, ”Jeg begynder på mandag” og ”Lever du, eller overlever du?”, der begge inddrager emnerne usunde vaner og manglende respekt for sig selv og sit liv.

Foredragsholder Ingrid Videbech holdt et levende foredrag

Foredragsholder Ingrid Videbech holdt et levende foredrag

Forkæl dig selv

Foredraget, der blev afviklet i starten af november, blev afviklet ved, at Ingrid Videbech kom med små input med teoretiske vinkler på både det at have stress og søvnproblemer, og hvordan man med nogle få enkle midler, kunne forsøge at forandre hverdagen.

Husk at bryde vaner og forkæl dig selv

”Det at bryde vaner er nok blandt det mest vigtige, at gøre noget anderledes og noget, man har lyst til, er meget vigtigt,” fortalte Ingrid Videbech for man glemmer ofte sig selv og det man kan lide, når der er problemer:
”Husk også, at kroppen har brug for hvile, så måske skal pudsningen af vinduer glemmes i en periode” fortsatte Ingrid Videbech, der opfordrede deltagerne til at huske at bede om hjælp.
Der var så mange gode råd og vinkler på hverdagen, så en yderligere beskrivelse her slet ikke vil være det samme som at deltage i selve foredraget, så hvis Ingrid Videbech en anden gang er på plakaten, opfordres herfra til deltagelse.

Skriv tankerne ned

Jeg vil dog lige referere to gode råd, nemlig et kladdehæfte ved siden af sengen, så man hurtigt kan parkere tankerne på papiret, når man skal sove. Desuden lave en lykkebog for sig selv, hvor man kan skrive tre gode ting fra dagligdagen ned, så man derved går positiv i seng.

Fahmu Ismael deltog i foredraget, da hun havde brug for gode råd

Fahmu Ismael deltog i foredraget, da hun havde brug for gode råd

Det er jo mig du fortæller om

”Det er jo mig du fortæller om,” lød det pludseligt fra en af deltagerne i foredraget, Fahmu Ismael, mens forsamlingen tog imod hendes pludselige kommentar med et stort smil.
Fahmu Ismael, der nu er på barselsorlov efter at have fået en datter for to måneder siden, kunne genkende sig selv i nogle af de billeder, som foredragsholderen formåede at skabe så levende.

”Jeg skal nemlig altid lave noget, selvom jeg er træt. Også sent om aftenen og så skal jeg lige have en kop kaffe, godtnok kofferinfri, men det stresser mig deroppe, at jeg skal være i sving hele tiden,” fortalte Fahmu Ismael, der netop havde valgt dette foredrag, da hun følte at dagligdagen skulle ændres.

”Det er i hvert fald helt sikkert, at jeg efter dette foredrag igen skal i gang med at træne,” sagde Fahmu Ismael, samtidig med at hun ville prøve at inddrage nogle af de mange andre gode råd, som der blevet givet.

Foredraget indgik i projektet Sundhed

Foredraget var arrangeret af Beboerrådgivningen i Toveshøj på vegne af afdeling 5 i samarbejde med beboerhuset Laden, og er et led i et projekt, som støttes af Bikuben Fonden. Overordnet er Sundhed i fokus, og projektet har blandt andet opstartet Motionslegepladsen i Toveshøj, og har så en foredragsrække, der afvikles den anden tirsdag i hver måned frem til maj 2011.

Tovholder på projektet er beboerrådgiver Maryam Fereidanian

Tovholder på projektet er beboerrådgiver Maryam Fereidanian

De næste arrangementer

Maryam Fereidanian er beboerrådgiver og tovholder på projektet, og hun kunne løfte sløret for de kommende måneders arrangementer: Januar 2011 kommer en læge og fortæller om D-vitaminer, i februar er temaet ”Sunde brød og kager”, så følger ”Børn og kost og madpakker”, som kommer til at optage to foredrag. I maj 2011 sluttes af med et arrangement ude på Motionslegepladsen med grill og besøg af en fysioterapeut.

”Der er normalt mellem 12 og 20 deltagere til disse arrangementer.” fortæller Maryam Fereidanian, der glæder sig over, at en sidegevinst er, at deltagerne får nogle gode oplevelser sammen med andre, og de kan udvide deres netværk.

Og ved dagens arrangement havde Maryam Fereidanian fået Fritidspatruljen medinddraget, så de passede børnene på loftet i Laden, mens mødrene kunne have et par timers foredrag, nyde samværet og derefter lave denne måneds sunde kostforslag, en kyllingesharwama.

Der er nemlig altid fælles gratis spisning efter foredragene.

”Det giver nemlig deltagerne inspiration at lave mad som de ikke kender eller bare at lave det på en anden måde,” fortæller Maryam Fereidanian, og mange af de nye og sunde madvaner, de lærer her, tages så med hjem og indgår naturligt fremover i opskriftssamlingen.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-10 December

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2010-10 December side 6-7
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2010-10 December

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data