Lokal kunstners lovende debut

Digte om lokalområdet og livets store emner

Kamal Ahmane er en 39-årig mand fra Kabylien i Algeriet. Han har tidligere arbejdet som journalist på diverse fransksprogede aviser og som lærer på en folkeskole. I Danmark arbejder han nu som engelsklærer på Den Moderne Kulturelle Skole. I 2003 kom han til Danmark, hvor han bor med sin danske kone to døtre.

Kamal fortæller om sit møde med dansk: ”Jeg lærte H.C. Andersens sprog, og et vidunderligt og betagende eventyr åbnede sig, og så begyndte jeg at lege med ordene. Jeg fik smag for digtningen, da jeg gik på Sprogskolen i Århus og senere via Net́Dansk. Jeg må indrømme, at det er en meget svær ”øvelse” at begå et digt, især på et fremmed sprog. Men det at erobre det danske sprog er en væsentlig del for at kunne integrere sig i det danske samfund.”

Det var en af Kamals lærere fra Sprogskolen, der opfordrede ham til at sende sine digte til et sted, hvor man kan få kommentarer, og det gjorde han ved at oprette en profil på både www.digte.dk og www.fyldepennen.dk. Det er to sider på nettet, hvor alle kan indsende tekster og få kommentarer til dem og kommentere på andres.

Kamal fortæller videre: ”Jeg ville derudover støtte poesien i Århus og blev derfor medlem af Århus poetklub, hvor mine digte blev publiceret i klubbens tidsskrift M gasin”.

Denne hans første digtsamling Bindeled udkom d. 5. november 2008.

Digtene er inspireret af de daglige nyheder og debatemner; men tager også udgangspunkt i kærligheden til familien, Algeriet og Danmark.

Sproget i digtene er behageligt og veludviklet. Pointerne er klare og afleveres med et smil på læben uanset emnets karakter og vidner om livserfaring og -glæde.

Bindeled kan bla. købes hos Saxo, er udgivet på forlaget Giv Dig Tid, og har 94 sider. Prisen er 80 kr.

Som en bonus bringer vi her et digt, som ikke er med i digtsamlingen.

Gellerup

Jeg valser i mit virvar af tanker

Og pludselig hører jeg gennemtrængende sirener

Lyden går gennem marv og ben

Jeg skælver, mit hjerte banker

Ildebrand og gaderne tilgroede med sten

Jeg skammer mig over disse scener

Min idyl er besudlet, jeg bader i tårer

Mine drenge skal smides ud, det er det I mener

Jeg, Gellerup, har knuder i mine årer

I mine ubevogtede stunder sættes der brand

Fra disse hændelser tager jeg afstand

Mit liv er nu i et hæsligt lune

Der bliver lavet en ad hoc plan

Og slået hårdt fra Århus kommune

Men volden stiger jo markant

Og frygten hjemsøger mig konstant

Mine problemer ruller som en lavine

Jeg vil have dem til at forsvinde

Jeg vil krydre kulturen med min eksotiske kulør

At integrere mig er det jeg burde gøre

Givetvis har jeg fred og ro som tilbehør

Og med hjertet optræder jeg i Danmarks favør

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2009-01 Februar

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2009-01 Februar
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2009-01 Februar

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data