Jupiter og Saturn: To minisamfund

De to planeter har vidt forskellige systemer af måner

af Jens Skriver – illustration af Jesper Ankjær

Hvis skyerne ellers tillader det, lyser Jupiter stadig meget klart på aftenhimlen. Med mindre kikkerter afsløres en mangfoldig verden bag den klart lysende stjerne. Lige så længe, der har været kikkerter har dens fire store Gallileimåner været kendte. De kan ses i en håndkikkert, som forstørrer syv gange, men det kan være svært at holde styr på dem, da de roterer temmelig hurtigt omkring deres planet.

Måneformørkelser kan tydeligt ses på Jupiters overflade. Inderst er Io, dernæst følger Europa, som er den eneste Gallileimåne, der er mindre end Jordens måne. Den næste Ganymedes er til gengæld solsystemets største måne, større end planeten Merkur. Yderst befinder Gallisto sig. Den er også temmelig stor.

Måner

Små måner og ringe
Faktisk skal vi helt frem til 1892, før der bliver opdaget yderligere Jupitermåner, hvilket skyldes, at de øvrige er meget små. Den største af dem, Amalthea, der blev opdaget 1892, har en diameter, som er under en tiendedel af Jordens månes. Lige nu tales om 62 måner ved Jupiter, men klippestykker med en diameter på en km anses også for måner. De fleste af disse måner kan ikke observeres fra Jorden, men er blevet opdaget af rumsonder.

De har også afsløret, at Jupiter også har et ringsystem ligesom planeten Saturn. Det er mørkt og kan ikke observeres fra Jorden. Det befinder sig inden for de fire store måner. Jupiters små måner grupperer sig i tre klynger, en inden for ringene og to udenfor de store måner. De yderste har stærkt elliptiske baner. Månerne inden for ringene menes at holde dem på plads.

Jupiter er en såkaldt gasplanet og meget større end solsystemets øvrige planeter. Langt størstedelen af den består af gasser, men det menes, den har en fast kerne.

En stor måne og ringe
Saturn, som befinder sig mere end dobbelt så langt væk, har stort set samme indre struktur, men dens system af måner og ringe er meget forskellig fra Jupiters. Den har en meget stor måne Titan, som er næsten lige så stor som Ganymedes, og blev opdaget ikke længe efter de store Jupitermåner.

Den er tilmed den eneste planetmåne, som har en atmosfære. Ved hjælp af kikkerter fandt man også snart flere måner ved Saturn, og dens ringsystem blev også snart defineret. Gallilei mente, at planeten havde ører. Det viste sig allerede i slutningen af 1600-tallet, at Saturn har fire måner med en diameter på omkring en tredjedel af Jordens måne. Det er Tetys, Dione, Lapetus og Rhea. Senere er opdaget et stort antal mindre. Flere af månerne har fælles bane.

Saturn er imidlertid mest kendt for sit ringsystem, der består af uendelige mængder af klumper af sne og is. De små måner inden for ringsystemet holder det formodentlig på plads. Ringsystemet ses meget tydeligt i mindre astronomiske kikkerter. Saturns akse har en stærk hældning i forhold til dens bane omkring Solen. Derfor vil ringene til tider ses fra kanten og næsten ikke være synlige og sommetider vil Saturn ses fra oven og ligne en tallerken.
De to yderste gasplaneter Uranus og Neptun har også ringsystemer, som umiddelbart ikke kan ses fra jorden.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt