Fra Libanon til Byrådet

Den 38-årige radikale politiker Rabih Azad-Ahmad er et kendt ansigt i Gellerup. Fra 1. januar satte han sig i stolen på rådhuset som kulturrådmand

Rabih er over det hele. Hver gang der er et kulturelt arrangement i Gellerup, er Rabih der for at vise sit ansigt. ”Hvis jeg ikke bliver set, gør jeg ikke mit arbejde ordentligt,” mener han. Han bor i Gellerup med sin kone og tre børn og er således meget engageret i området. Her har han gået i skole, hans børn går i skole her, og han har en stor omgangskreds.

Rabih har brugt hele sit liv i Gellerup

Rabih har brugt hele sit liv i Gellerup

Men selvom Rabih i dag er kommet langt i livet, har det ikke altid været nemt. Han er født i en flygtningelejr i Sydlibanon, som søn af palæstinensiske forældre. Da han havde mistet to brødre i krigen, besluttede hans forældre sig for at flygte, og derfor endte de først i Libanon og derefter, i 1989, kom de til Danmark.

Et liv dedikeret til at hjælpe andre

Det første år boede de i Christiansfeld, men allerede året efter flyttede de til Gellerupparken, hvor han stadig bor. Han gik på Nordgaardskolen, Langkær Gymnasium og har blandt andet arbejdet som pædagogmedhjælper i en børneinstitution i Gellerupparken.

I dag er han uddannet jurist med egen praksis i midtbyen, som inden flytningen lå i Brabrand Boligforenings gamle lokaler på Gudrunsvej.

Men før det arbejde han også i Gellerup, hvor han var tilknyttet Gellerup retshjælp, hvor han hjalp borgene med at manøvrere rundt i jurarens kringelkroge. Han har længe været en stor del af lokalsamfundet, hvor han blandt andet var medstifter af Multikulturel Forening. Her kom han i kontakt med borgere, som havde problemer med opholdstilladelser og statsborgerskab. Det var faktisk det, som sporede ham ind på jurastudiet – ønsket om at hjælpe de svage.

Gellerup er et dejligt sted

”Der kommer flere og flere og siger, at de har hørt, at jeg flytter fra Gellerup, det passer altså ikke,” siger Rabih. Han undrer sig lidt om, hvorfor han bliver spurgt så meget om det, for han har aldrig nævnt, at han vil flytte. Måske er det fordi, en rådmand ikke bør bo i et såkaldt udsat boligområde.

Grunden til at Rabih er blevet boende i Gellerup er, at han synes, det er et dejligt sted. Han ved selvfølgelig godt, at der er mange udfordringer i området, men han tror på, at helhedsplanen kan give hele området et løft og åbne det for resten af byen.

Lige nu er Gellerup lidt for isoleret, og det gør, at folk udefra ikke kommer derud. Her kommer kulturrådmanden op i Rabih, som forklarer, at kulturen skal være en medvirkende faktor i, at Gellerup bliver et bedre sted at bo.

Han mener, at kultur kan være med til at bygge bro mellem etniske og ikke etniske danskere, som på den måde kan hjælpe med at aflive fordomme.

Rabih Azad-Ahmad vil gerne gøre mere for børnene i området. Det skal blandt andet gøres ved, at de kommer til at deltage i fritidsaktiviteter, så de møder andre børn – også fra andre steder i byen.

Derfor er det fantastisk, at fritidspasordningen er blevet forlænget. Via ordningen kan børn få betalt medlemskab af foreninger, hvis de kommer fra mindrebemidlede familier. ”Alt i alt handler det om at give børn fra Gellerup en chance i livet,” siger Rabih.

Skræppebladet bringer i de næste numre små portrætter af de nye rådmænd i Århus.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2014-05 Juni

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2014-05 Juni side 7
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2014-05 Juni

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data