Endnu en gang er en picnichytte blevet udsat for hærværk, hvor brædder i hyttens bagvæg er sparket ud. Picnichytten ligger i naturområdet mellem Edwin Rahrsvej og Jernaldervej, på den plads som den selvejejende institution Hasle Bakker kalder Plads Alfa. Det er anden gang hytten bliver udsat for hærværk, første gang var den 19. april. Også hytten på Plads Beta har prøvet at miste det meste af bagvæggen.
Lørdag morgen kunne man se resultatet af fredag aftens hærværk.
For under en måned siden, den 25. maj, blev området indviet af hele tre rådmænd, der holdt tale netop på Plads Alfa, der ligger mellem Tovshøjskolens Boldbaner og Holmstrup/Bronzealdervænget.
Weekendens vandalisme gik ud over picnic-hytten ved den mest befærdede sti i området, og det er efterhånden ved at blive en trist tradition, at formodentlig unge drenge laver styrkeprøver ved at sparke på bagvæggen i de overdækkede picnicpladser med to hold borde og bænke. Der var tydelige spor efter knallerter/scootere og en del affald kunne også ses ved siden af hytten. Bl.a. den bagerste del af en scooter, med både lys og nummerplade. Måske er det et spor, men det stammer sikkert fra en stjålet scooter.
Cykeltur med naturvejleder i Hasle Bakker Oplev et stykke bynær urskov, hør Voldbækken risle og bliv klogere på områdets dyr og planter når naturvejleder Lars Bøgh tirsdag den 31. maj kl. 10-12 fører an på en guidet cykeltur i Hasle Bakker og Skjoldhøjkilen. Turen starter fra Klokkerparken overfor butikstorvet på Ryhavevej i Hasle kl. 10.00. Herfra cykles mod vest med indlagte stop undervejs, hvor Lars Bøgh fortæller om stedets natur. Lars Bøgh, der arbejder som naturvejleder2011-05-31
Hasle Bakker for hele familien Stor aktivitetsdag 29. maj 2010 med motion, sport, underholdning og naturoplevelser. Sved på panden, musik til ørerne, grønt for øjnene og godt til ganen. Der er tilbud for alle sanser og alle aldersgrupper på den store aktivitetsdag i Hasle Bakker lørdag den 29. maj kl. 13.00-17.00. På dagen lanceres et nyt motionsløb i Århus, Hasle Bakker Løbet på 5 og 10 km, som fører deltagerne ud på en smuk tur i2010-05-20
Massivt hærværk i picnichytte ved Hasle Bakker Igen er en picnichytte i naturområdet vest for Hasle Bakker blevet udsat for hærværk. Denne gang mere voldsomt end tidligere set. Brædder er sparket ud i alle vægge, bord og bænke er flået op af jorden og væltet. Lige som sidst er det gået ud over picnichytten på den plads, som den selvejende Institution Hasle Bakker kalder "Beta". Hærværket skete søndag aften eller natten til mandag (i dag 24. august 200),2009-08-24