Musik og litteratur ved Brabrand Sø 19. aug.

Litteraturen på Scenen gentager successen og præsenterer SOMMERSTEMMER ved Brabrand Sø. Det gratis heldagsarrangement som arrangeres i samarbejde med Kulturgas, vil byde på en god håndfuld koncerter og forfatteroplæsninger.

Af forfattere byder SOMMERSTEMMER bl.a. på Morten Ramsland, Jørgen Leth, Thomas Boberg og Christina Hesselholdt. På musiksiden kan man bl.a. opleve de anmelderroste bands Bodega Boys og Singvogel samt en showcase med de kommende rapstjerner fra Rap Akademiet.

Arkivfoto foto af Det gamle Gasværk: Stadepladsen – Svend Åge Madsen læser op

Arkivfoto foto af Det gamle Gasværk: Stadepladsen – Svend Åge Madsen læser op 2010.

Nye tekster fra Gellerup og Brabrand

Som optakt til SOMMERSTEMMER har Litteraturen på Scenen i juli-august 2011 etableret en række skriveværksteder for børn og unge på bl.a. Sødalskolen og Engdalskolen i Brabrand. Skriveværkstederne har været ledet af den unge lokale forfatter Mads Mygind, og målet har at støtte børn og unge med at formulere tekster om deres hverdag i Brabrand samt give dem berøring med litteratur på en ny og levende måde.

Teksterne, der bliver resultatet af skriveværkstederne, vil blive udgivet i en antologi, som deles gratis ud til SOMMERSTEMMER og efterfølgende. En række af eleverne fra skriveværkstederne læser deres tekster op til arrangementet.

Byt en håndfuld bøger

I løbet af dagen kan man få byttet sine gamle bøger til nye bøger i BYT EN BOG-boden. Konceptet er, at man medbringer et antal bøger, og at man så kan vælge et tilsvarende antal bøger i boden. Der er både nye og brugte bøger i standen.

Litterær kabaret, ølbas, verdensmusik

Ved aftenenstid er der igen koncerter. I den første koncert blandes musikken frejdigt dansk top, kabaret, jazz, punk og tango, når gruppen Bodega Boys går på scenen.
Bandet består af garvede kræfter fra både den litterære scene og fra jazz- og rootsmiljøet. De fandt sammen om en fælles kærlighed for lige dele litterær kabaret, ølbas, verdensmusik, Tom Waits og stambordsvisdom.

Musikken på debutalbummet Nøgnere end nogensinde er primært skrevet af komponisterne Andreas Ugorskij og Daniel Lindberg, og teksterne af forfatterne Jesper Wamsler og Marius Nørup-Nielsen. Guitaristen Andreas Ugorskij spiller også med tidens store danske verdensmusik-ensemble Klezmofobia, og sangeren Marius Nørup-Nielsen, som har fire bøger bag sig på Samlerens Forlag, har tidligere musiceret for Geiger Records på den anmelderroste Ka’ du lege!? med MikkelModulererMarius.

Arkiv foto af Det gamle Gasværk: Stadepladsen – Bandet ”Er de Sjældne” 2010.

Arkiv foto af Det gamle Gasværk: Stadepladsen – Bandet ”Er de Sjældne” 2010.

Forstads-rock’n’roll

Oplev koncert med kvartetten Singvogel, der blev dannet i 2001, af resterne fra bandet Vildensky, og spiller efter eget udsagn “forstads-rock’n’roll” – et miks af punkrock, blæserinstrumenter og kontrolleret kaos. De debuterede i 2003 med udgivelsen Hotellet brænder, hvor også digteren Peter Laugesen medvirker. De har senest udgivet Disney Exorcist (2009) og sammen med Peter Laugesen Den her planet glemmer vi aldrig (2011).

Dagens program:

15:00 Skriveværksteder, oplæsning
15:30 Lazy Dogs, koncert
16.15 Rap Akademiet, koncert
17:00 Morten Ramsland, oplæsning
17:30 Thomas Boberg, oplæsning
18:00 Djs fra Geiger
19:00 Christina Hesselholdt, oplæsning
19:30 Jørgen Leth, oplæsning
20:30 Bodega Boys, koncert
21:30 Singvogel, koncert

Sted: Stadepladsen, Brabrand Sø
Dato: 19/8/2011

Læs mere

Få mere at vide om arrangementet på hjemmeside for Litteratur på Scenen:
http://www.lips.dk/arrangementer/arrangement.php?id=147

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladets webnyheder

af Blogredaktionen

nyhedslogoI kategorierne:

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • kl. 15-23
    Musik og litteratur ved Brabrand Sø 19. aug.
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data