Laden lagde hus til magi
Måske er den nye Harry Potter fundet
Af Elsebeth Frederiksen
Der har den sidste uge hængt plakater i alle opgange i Gellerup og Toveshøj.
”D. 14. og 28. maj vil der være rollespils-aktiviteter for alle børn i Brabrand i alderen 9-15. Det er fuldkommen gratis, og man behøver ikke at tilmelde sig på forhånd. Vi har både låne-kapper og-tryllestave, så du behøver ikke tage noget som helst med. Du skal altså bare dukke op på dagen i godt humør og med eventyrlyst.” Det tilbud havde cirka 45 børn benyttet sig af og heldigvis blev nogle mødrene der også, så de kunne hjælpe de frivillige fra rollespilsklubben Elysion med at have styr på tropperne.
Noah Adkins havde på dagen den opgave, at tage imod børnene, registrere dem og finde en kappe til dem. Så blev de sendt hen til en af de tre arbejdsstationer. Der var en, hvor børnene skulle finde på rollespilsfigurer, en hvor de lavede tryllestave og en hvor de lærte at lave holdere til tryllestavene. Der blev skrevet, fantaseret, leget med limpistoler og glitter og børnene lavede huller i læder til holdere.
Noah forklarer, at hans forening var blevet inviteret til møde i borgmesterens afdeling for at snakke om foreningsliv i udsatte boligområder. Foreningen afholder allerede nu magisk skole rundt omkring i byen. ” vi vil gerne være et alternativ til at sidde hjemme og spille computer, siger Noah og fortsætter,” det kan jo godt være, at nogle af børnene gerne vil prøve rollespil men ikke har vidst hvordan de kommer i gang. Det har vi givet dem mulighed for nu.”
Rollespilsklubben har indgået en aftale med Det Boligsociale Hus i Gellerup og Toveshøj, som også har hjulpet med kontakten til børn og forældre samt gjort reklame for arrangementet.
Skabte begejstring
De unge rollespillere har fremragende til at få børnene med og var utroligt engagerede. De fangede virkelig børnene og man kunne se på børnene, at de alle havde den samme følelse af fællesskab.
Om 14 dage er der igen Magisk Skole i Laden. Det er udendørs og man kan tage sin egen tryllestav med, eller låne en af Elysion, når der skal arbejdes videre med rollespilskaraktererne.
Læs også
▮ Skræppebladets blog,