Magasinet 2024-03 Juli: Aktiviteter

Litterært genbesøg i Gellerup
Digteren Peter Laugesen viste rundt i sit gamle kvarter omkring Bentesvej
Peter Laugesen (nr. 3 fra højre) førte an på rundgangen. For nylig viste 82-årige Peter Laugesen en større gruppe mennesker rundt i Gellerupparken i forbindelse med Aarhus' internationale litteraturfestival LiteratureXchange. Som ung digter boede han i starten af 1970'erne i en periode på Bentesvej - nu Inger Christensens Gade - hvor han blandt andet skrev 'Guds ord fra landet'. Han var også aktiv i redaktionen på Skræppebladet.

Kom med i programmet for Brabrand Kulturuge 2024
Kulturelle højdepunkter og praktisk info
Dato: 7. - 15. september 2024 Sted: Det Gamle Gasværk, Brabrand Programmet Det fulde program for Brabrand Kulturuge vil kun være tilgængeligt online på Gasværkets hjemmeside: www.detgamlegasvaerk.dk. En trykt folder med udvalgte højdepunkter distribueres med Sognebladet for Brabrand Årslev Kirker og vil være tilgængelig i lokale butikker. Åbningsceremoni Lørdag den 7. september kl. 10 bag Danmission på hovedgaden. Gratis morgenkaffe og rundstykker sponsoreret af Bager Hartmeier og Rema 1000.

Social Drive Out
Livsværkstedernes mobile café bringer nærvær ud
Livsværkstedernes sociale udendørs-café med gratis kaffe/te og lidt spiseligt - kage om sommeren, og i vinterkulden er der varm suppe. Alle er velkomne til at kigge forbi den mobile café. Du kan møde Social Drive Out her: Fredag kl. 12-13.30: Toveshøjhaven ved foden af Bakkekammen i Hasle Bakker ved indgangen til Skjoldhøjkilen øst for Stensagerskolen Onsdag kl. 11-12.30: Skovgårdsparken, legepladsen på Karensvej Onsdag kl. 13-14.30: Fredspladsen v. Gellerup Højskole,