Julehjælp 2024
Igen i år er der forskellige muligheder for at søge julehjælp
af beboerrådgiverne
AI-illustration (Firefly), prompt Ulrik D-H
De fleste er til enlige med lavt rådighedsbeløb, men der er også enkelte til par med et lavt rådighedsbeløb.
Hvis du mener, at dette gælder for jeres familie, så er her nogle muligheder:
Børnenes Kontor
Ansøgningsperiode fra 1. oktober til 22. november
Julehjælpen består af mad til juledagene, gaver til børnene (legetøj og bamser), slikposer, billetter til AGF og Bakken Bears, et juletræ, og hvad vi ellers kan skaffe.
Julehjælpen.dk
Hos Julehjælpen.dk kan alle økonomisk trængte familier i Danmark med børn under 18 år søge om julehjælp. Donationerne kan være legetøj, tøj, sko, smykker, elektronik, gavekort, julekurve og meget andet – nye såvel som brugte ting. Vi kan ikke garantere gavekort til julemad eller julekurve til alle.
Røde Kors
Åbner for ansøgninger fra 1. november 2024.
Røde Kors uddeler primært julehjælp til økonomisk trængte børnefamilier. I de fleste tilfælde samarbejder vi med kommunen, der hjælper med at vurdere, hvilke familier der har mest brug for julehjælpen.
Julehjælpen varierer fra afdeling til afdeling, men består hovedsageligt af et gavekort til COOP på 900 kroner eller en julekurv med lækre julevarer.
Foreningen Enestående Forældre
Ansøgningsfrist 1. december.
www.enestaaendeforaeldre.dk
Børnesagens Fællesråd
En økonomisk håndsrækning til børnefamilier med én forsørger, der lever på lav ydelse og har brug for støtte til at kunne fejre julen.
For at komme i betragtning til et julestipendie skal du være eneforsørger og bopælsforælder til et eller flere børn under 18 år og have brug for økonomisk hjælp. Vi støtter eneforsørgere med lav indkomst, som f.eks. kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge, førtidspension eller lav lønindkomst.
Et julestipendie udgør et kontant beløb og udbetales skattefrit af Børnesagens Fællesråd. Ansøgningsperioden løber fra onsdag i uge 41 til og med onsdag i uge 46 – det vil sige fra 9. oktober til 13. november.
Mødrehjælpen
Åbner for ansøgninger fra torsdag 10. oktober kl. 10:00.
Julehjælpen består af et legat på 550 kroner. Man kan søge om hjælp til maks. tre børn pr. familie.
Dansk Folkehjælp
Ansøgningsperiode fra 16. oktober til 15. november.
Dansk Folkehjælps julehjælp består af 800 kroner til mad pr. familie plus 500 kroner til julegaver pr. barn (maks. 2.800 kroner i alt til julehjælp pr. familie). For at kunne modtage julehjælp skal man være forsørger på overførselsindkomst med hjemmeboende børn under 18 år.
Blå Kors
Ansøgningsperiode fra 22. oktober til 30. november.
Kontakt beboerrådgivningen
Hvis du har brug for at søge om julehjælp, kan du kontakte beboerrådgivningen i dit område og aftale en tid:
Beboere i Toveshøj:
Maryam Fereidanian på 20 18 54 24 eller e-mail: mafe[AT]bbbo[DOT]dk
Beboere i Gellerupparken:
Abelone Asingh på 61 28 21 50
Beboere i Søvangen, Skovgårdsparken, Holmstrup, Odingård og Thorsbjerg:
Matilde Rod Andersen på 61 28 21 26 eller e-mail: maro[AT]bbbo[DOT]dk
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2024-06 November