Tjørnejagten er gået ind

Almindelig hvidtjørn er ikke almindelig på Holmstrup Mark

Der er meget længere mellem træer og buske af arten almindelig hvidtjørn, end man skulle tro. På en tur gennem naturen på Holmstrup Mark er det ellers meget let at finde tjørn, der i november og hele vinteren står med bladløse grene fyldt med koralrøde bær, der lokker vintersultne fugle til.

Så skal der mases


Netop tjørnens bær er gode at bruge, når man vil finde ud af om det er almindelig hvidtjørn eller den i Danmark indførte og ”nyere” engriflet tjørn, også kaldet engriflet hvidtjørn fordi de begge tilhører slægten hvidtjørn.
Pluk et bær og mas kraftigt det mellem fingrene. Er der kun én kerne (sten) inde i bærret er det den engriflede, men er der to (evt. tre) er det den almindelige hvidtjørn.

I maj er der næsten berusende mange hvide blomster

I maj er der næsten berusende mange hvide blomster

Rødtjørn er hvidtjørn

Plantet rødtjørn

Der er ikke de store forskelle på de to slags tjørn. De ser næsten ens ud og kan gro cirka de samme steder. Dog kan den engriflede tåle lidt mere vind og salt (f.eks. havgus), mens det er den almindelige, som kan tåle mest skygge og derfor kan gro inde i en skov.
Begge arter har hvide blomster, men det er den almindelige hvidtjørn, som findes i sorter med røde og lyserøde blomster. Tjørn med røde blomster markedsføres under navnet rødtjørn
I en række artikler følger vi naturen på Holmstrup Mark, og ser denne gang nærmere på det tornede træ med de røde bær.
Bor du Odinsgård eller Thorsbjerg bor du også meget tæt på en række rødtjørn, der står som små træer i græsarealet mellem de to afdelinger. Pluk et bær, mas det og bliv overbevist om, at der er to kerner indeni. Tag så en tur ned mellem skov, eng og bakker. Hvor finder du ellers den slags tjørnebær?
Inden jeg afslører, hvor jeg har fundet dem, vil jeg lige fortælle lidt mere om tjørn.

Rimfrost på røde tjørnebær er malerisk oplevelse i

Rimfrost på røde tjørnebær er malerisk oplevelse i november/december

Maj-træ i gammel kalender

Træer i hvidtjørn-slægt­en kaldes i England for maj-træ, og de forventedes at stå i blomst senest d. 1. maj. Det har dog været svært siden 1751, hvor også englænderne gik over til Gregoriansk kalender og dermed tog 12 dage ud af kalenderen. Med den globale opvarmning er det dog igen blevet lettere at se tjørn i blomst 1. maj.
Det er under alle omstændigheder let at opleve tjørnens blomsterflor i maj, hvor de fleste synes, at blomsterne giver dejlig duft af forår. Har man en god næse, kan man lugte forskel på almindelig hvidtjørn og engriflet tjørn.

I løbet af vinteren er tjørnen føde for mange fugle,

I løbet af vinteren er tjørnen føde for mange fugle,

Hækplante nr. et

I den del af verden hvor vi bor – Nordeuropa – er hvidtjørn særdeles udbredt og har gennem århundreder været anvendt som hækplante, der før pigtrådens tid mest effektivt kunne markere, at her begynder min grund/have.
Hvidtjørn er så udbredt en hækplante, at den på engelsk hedder hawkthorn, hvor hawk betyder have eller et indhegnet område.
Både almindelig hvidtjørn og engriflet tjørn er glimrende hækplanter, der tåler meget beskæring.

Der er masser af tjørnebær sidst på efteråret.<br/>Hvilken slags tjørn er det mon?
Der er masser af tjørnebær sidst på efteråret.
Hvilken slags tjørn er det mon?

Sund med tjørn

Da tjørn vokser ret langsom, bliver veddet meget hårdt og blev tidligere brugt til f.eks. landbrugsredskaber. Det avendes stadig i f.eks. trædrejearbejder.
Ekstrakt fra blade, blomster og frugter af tjørn har været og er stadig meget anvendt i naturmedicin. Tjørn er hjertestyrkende, nedsætter forhøjet blodtryk og kan også virke mod ængstelse.
Både blomster, blade og bær kan bruges i f.eks. urtete. De helbredende egenskaber kan også hældes på snaps – her er det dog især blomster, som bruges til at lave ekstrakt af.

Massevis af arter

Tjørnen er Danmarks mest robuste træ, der trods angreb fra f.eks. møl og gnav fra hjorte og andre dyr klarer sig bedst.
Tjørn er for de fleste et let og ukompliceret træ, og det er næsten altid en hvidtjørn. For botanikere har det til gengæld været en større udfordring at beskrive tjørn i bl.a. Nordamerika, hvor der er cirka 1000 forskellige arter i naturen.

Find de to sten

Tilbage til Holmstrup Mark hvor der kun er to arter at bekymre sig om. Trods ”masevis” af undersøgte bær, har jeg kun fundet almindelig hvidtjørn med to kerner i bærrene i det fri omkring Grimhøj Gård og over mod Bremerholm. Og kun ganske få planter. Så kan du opspore en busk eller et træ i naturområdet, hører jeg gerne om det. Du kan f.eks. lave en konkurrence med din ven eller en i familien om, hvem der finder den første.
Go’ tjørnejagt!

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2008-09 November

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2008-09 November
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2008-09 November

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data