Lederen

Et A-hold og et B-hold i fremtidens digitale samfund

af Kirsten Hermansen

Skabes der en kløft i vores samfund, når vi alle snart tvinges til digital kommunikation med det offentlige.

Computer- og informationsteknologien har været en drivende kraft, der har skabt et helt nyt samfund og en helt ny økonomi, som er anderledes end det gamle.

Digitaliseringen har for længst også ramt det beboerdemokratiske arbejde i boligforeningen, som for år tilbage sagde farvel til papiret, og i stedet nu kun udsender til forenings – og afdelingsbestyrelser via mail. Det kræver så, at de beboeraktive mestrer den slags kommunikation – ellers er det svært at være med.

Der har været en frygt for, at det ville føre til en polarisering mellem de, der har adgang til teknologi, og de der ikke har adgang, eller som ikke ønsker eller formår at beherske det nye IT.

Det er et enten-eller billede, hvor de svageste, de udsatte, de gamle, dem der ikke forstår teknologien bliver efterladt i fortiden, mens resten bevæger sig ind i fremtiden.

Computerteknologien på sin side præmierer de, der har de kvalifikationerne for teknologien, men er også med til at gøre lavtuddannede overflødige på arbejdsmarkedet via de rationaliseringsmuligheder den giver. Effektivisering og besparelser er den store drivkraft bag offentlig og kommunal digitalisering, der forlængst er vedtaget og som skal ske fra 2011-2015.
Der har også været en bekymring for, om de laveste indkomstgrupper i samfundet har haft råd til at anskaffe den nye teknologi.

Er der grund til en sådan bekymring? Nok ikke så meget som frygtet.De seneste år er computere blevet billigere og og nemmere at bruge.

De seneste undersøgelser tyder også på, at med en billig-gørelse af teknologien, er den ikke mere forbeholdt særlige indkomstgrupper, og anskaffelse og brug af IT sker af alle uanset indkomstforhold.

Selv om bekymringen for at en polarisering på det digitale område dermed for det meste kan aflyses, så er der stadig en tanke for den restgruppe af ældre, ordblinde eller andre, der af forskellige grunde ikke er kommet med på IT-toget.

Det er fint at forberede sig på fremtiden, men det er ikke godt at “udviklingspresse” over for et mindretal, der ikke orker, forstår eller ikke selv ønsker sådan en udvikling.
Det er en skam at efterlade en gruppe af gamle og handicappede uden for det rum hvor resten af samfundets borgere boltrer sig og kommunikerer. De vil ikke kunne gøre brug af den digitale fællesservice, som samfundet byder ind med i fremtiden. Der skal være en valgmulighed i forhold til det offentlige. De skal ikke gå og frygte for, at alt bliver taget fra dem, hvis de ikke kommer med på “toget”.

Vi kan kun opfordre til “senil-ulydighed”.