Tiltrængt hjælp til pressede familier hos Røde Kors

Gavekort og aftensmad for udsatte familier

Hvis du var kommet forbi Røde Kors Huset ved Bazar Vest mandag aften, så ville du blive mødt af en mur af legende børn, kaffedrikkende forældre og kø ved kassen.

Røde Kors Huset havde nemlig holdt ekstraordinært åbent, for at holde en hyggelig dag for nogle af kvarterets udsatte familier. Ved bordene blev der tegnet, leget med modellervoks og grinet, så det rungede i hele huset.

Der var stor kreativitet ved et af børnebordene (foto Henriette Smedegaard Andersen)

Henriette Smedegaard Andersen, sekretariatsleder hos Røde Kors i Århus, var taget til Vestbyen for at hjælpe til på dagen. Det var nemlig nødvendigt med mange frivillige hjælpere, da der var omkring 100 børn med deres forældre i løbet af dagen.

Hun fortæller, at arrangementet er en mulighed for at Røde Kors at give en hjælpende hånd til de mest udsatte familier. Hun forklarer, at arrangementet er kommet i stand via en donation fra Norlys, som tidligere på året lavede en kampagne, hvor de opfordrede danskerne til at spare på strømmen. Det danskerne så sparede, blev doneret til Røde Kors. Henriette fortæller, at de har samarbejdet med fire lokale aktører: Opgang til Opgang, Brabrand Boligforening samt Bydelsmødre og Trivselsagenter om at finde de familier, som havde brug for lidt ekstra i denne tid.
De har så modtaget en invitation til arrangementet hos Røde Kors, samt et gavekort på 400 kroner, som de kunne bruge på dagen.

Gavekort og invitation til arrangementet (foto Louise Ravn)

Kø ved kassen

Gavekortet var en succes. Der var lange køer ved kassen og der var tomme hylder i afdelingen med isenkram. Men tøj blev også langet over disken til den store guldmedalje.

Vinteraftener

I februar og marts arrangerer Røde Kors Vinteraftener, hvor alle kan komme forbi og få et gratis måltid mad. Det foregår mellem klokken 17-19.
Det kunne de også denne mandag og hvor der normalt, var højst fire, blev de fleste af deltagerne fra arrangementet også og spiste med. Der var heldigvis mad nok, da der var lavet tre store gryder med stærk tomatsuppe.

Da folk var færdige med at spise, kunne de frivillige endeligt sætte sig ned og få lidt suppe og derefter stod den på oprydning.

Men alle var glade for et vellykket arrangement og var klar igen til på mandag, hvor det næste arrangement for udsatte borgere foregår.

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladets webnyheder

af Elsebeth Frederiksen

nyhedslogoI kategorierne:

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data