To afdelinger har succes med parkeringskontrol

Toveshøj og Hasselengen har fået styr på dårlige parkeringer med hjælp fra privat parkeringskontrol

Mange boligafdelinger oplever problemer med uhensigtsmæssig parkering, og jævnligt dukker der forslag om parkeringskontrol op på beboermøder. De fleste beboere stemmer nej, men både i Brabrand og Hasselager er der afdelinger, som har succes med parkeringskontrol.

Først Hasselengen, så Toveshøj

I 2013 indførte afdeling 15, Hasselengen, i Hasselager parkeringskontrol for at løse parkeringsproblemerne. Det fik samme år beboere i afdeling 5, Toveshøj, i Brabrand til at diskutere muligheden for en lignende løsning.

”Beboere oplevede, at folk parkerede med én bil på dobbelt parkeringsplads, så der ikke var ledige pladser til dem, når de kom hjem. Vi havde også problem med at få tømt affaldscontainer, da folk bare parkerede foran containerne. Så når skraldebilen kom, blev de ikke tømt,” fortæller Anett Sällsäter Christiansen, der formand i Toveshøj.

Året efter blev der indført parkeringskontrol, hvor det er firmaet Q-Park, som står for at udskrive bøder på p.t. 795,- pr. døgn for overtrædelse af reglerne.

I Toveshøj skiltes der tydeligt med parkeringsreglerne.

Dårlige parkeringer og firmabiler

Indførelse af parkeringskontrol fik i første omgang en lidt blandet modtagelse:
”Nogle beboere er kede af det, men det er nødvendigt,” kunne afdelingens daværende formand, Poul Erik Nielsen, berette på beboermødet i Hasselengen tilbage i 2013.

I dag er meldingerne positive:
”Vi har et privat firma til at varetage opgaven omkring parkeringspladser i afd 15. Og det har vi haft stor succes med,” fortæller afdelingens formand, Alexander Johansen, som uddyber:

”Vi havde nogle problemer med, at folk ikke kunne finde ud af at parkere ordentligt, og vi havde en del firmabiler, som også brugte vores parkeringspladser. Det er vi kommet til livs med dette tiltag.”
Også i afdeling 15 er det firmaet Q-Park, som står for at tjekke, om bilerne holder ordentligt, og udskrive bøder til dem, der overtræder reglerne.

Helhedsplan: p-kontrol på pause

I Toveshøj måtte parkeringskontrollen efter næsten tre år sættes ud af funktion, da der blev lavet ny vejføring på Lenesvej og Janesvej som en del af helhedsplanen. Men da renoveringen af blok A17 begyndte, blev det svært at finde parkering, og beboerne ville have p-vagterne tilbage.

Særlig parkering til gule plader

”I 2018 fik vi parkeringskontrollen tilbage med nogle nye tiltag, som var et ønske fra beboerne. De oplevede, at store firma- og varebiler fyldte parkeringspladserne. Nogle gange hele to pladser til en bil – og de bakkede tit ind i andre parkerede biler,” husker Anett Sällsäter Christiansen.

Løsningen blev at afdelingen fik lavet to store parkeringspladser, hvor varebiler og biler på gule plader må parkere tidsbestemt. Så optager de ikke plads tæt på indgange til boligerne – og kommer ikke til at køre ind i beboernes biler.

Nej-sigere til p-bøder

I andre afdelinger har beboerne vendt tommelfingeren nedad, når forslaget dukkede op på beboermøder. Senest i november hvor Holmstrup forkastede forslaget ved urafstemning.

I 2018 sagde både afdeling 26, Kildeagervej, og afdeling 25, Østergårdsparken, “nej”. I 2019 var det afdeling 8, Drejergården, som luftede muligheden for parkeringskontrol uden vedtagelse. I 2016 var det afdeling 24, Skovhøj, som diskuterede muligheden for p-vagter uden vedtagelse.
Diskussioner om parkeringsproblemer er ret udbredt, men konkrete forslag om parkeringskontrol er der længere imellem.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2021-08 December

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2021-08 December side 7
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2021-08 December

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data