IVF påbegynder fundamentet til længe ventet klubhus

Fodboldklubben Idræt Venskab Forening (IVF) kan snart glæde sig over helt nye faciliteter til at understøtte deres arbejde i Toveshøj og Gellerup

I denne uge påbegyndes arbejdet med at lægge fundamentet til klubbens allerførste klubhus. Projektet er muligt takket være økonomisk støtte fra anlægspuljen til idræts-, fritids- og outdoor faciliteter samt en donation fra Salling Fondene.

Både IVF og rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad, understreger vigtigheden af, at børns mulighed for at deltage i idrætsaktiviteter ikke må afhænge af deres sociale baggrund. Den nye klubhusbygning, som vil omfatte 150 kvadratmeter klublokale, skal fremme idrætten og styrke fællesskabet blandt børn og unge i området. Siden IVF’s oprettelse i 2005 har foreningen været afhængig af Stensagerskolens faciliteter, men nu får de endelig deres eget sted.

Rabih Azad-Ahmad, der flere gange har besøgt foreningen, udtaler:
“Det er inspirerende at se IVF’s indsats for at inkludere børn og unge i sunde fællesskaber. Det nye klubhus vil blive et vigtigt samlingspunkt, og jeg er glad for, at vi kan bidrage til projektet og skabe bedre rammer for idrætten i Gellerup.”

IVF har i dag omkring 200 medlemmer, mange af dem fra familier med lave indkomster. Flere af klubbens medlemmer drager fordel af kommunens fritidspas, som gør det muligt for økonomisk trængte familier at dække kontingentudgifterne. Dette har været en vigtig faktor for klubbens succes med at engagere lokalområdets børn og unge.

Rabih Azad-Ahmad fremhæver fritidspassets vigtige rolle:
“IVF er et godt eksempel på, at fritidspasset fungerer. Det hjælper børn og unge ind i sunde fællesskaber, der styrker både deres trivsel og sundhed.”

Klubben tilbyder fodbold for både drenge og piger, og især pigefodbolden har oplevet en stor tilgang af medlemmer.

Byggeriet af det nye klubhus er støttet med 1,8 millioner kroner fra anlægspuljen og en million kroner fra Salling Fondene. Projektet forventes at stå færdigt i første kvartal af 2025.

Karin Salling, næstformand i Købmand Herman Sallings Fond, udtaler:
“Vi er stolte over at støtte IVF’s nye klubhus. Det vil skabe endnu bedre rammer for sunde og inkluderende fællesskaber, og vi ser frem til at følge klubbens udvikling.”

Sådan fungerer fritidspas

Økonomisk trængte familier kan få tilskud til deres børns medlemskab af fritidsaktiviteter, hvis husstandens samlede indtægter ikke overstiger 226.946 kr. om året.

Fritidspasset kan benyttes til eksempelvis svømning, fodbold, tegning, sang, musik, spejder, karate eller noget helt andet. Fritidspasset dækker op til 1.500 kroner og kan kun anvendes til medlemskab og ikke til køb af for eksempel fodboldstøvler eller andet sportsudstyr.

Som tommelfingerregel er tilbuddet om et fritidspas primært til enlige forsørgere. Ansøgningsskemaet og de præcise rammer for tildeling af fritidspas kan findes ​​​​her.

Denne artikel er baseret på en pressemeddelelse fra Kultur og Borgerservice.

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladets webnyheder

af Elsebeth Frederiksen

nyhedslogoI kategorierne:

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data