Forrygende teater på A-toget
En forrygende samfundssatirisk teaterforestilling kom til Gellerup 7. oktober, og det var ovenikøbet gratis
Tekst og fotos af Sean Ryan Bjerremand
Tiden fløj afsted. De tre skuespillere dækkede samlet hele 23 (!) roller, og de eksistentielle dramaer skildredes konstant gennem humoristiske, og dog skarpe, karikaturer. Titlen ”URO” er skarp. Stykket skal vise, hvordan mangel på kulturel situationsfornemmelse og mangel på selvværd kan få katastrofale følger for mennesker, der blot søger en identitet.
I den første scene taler den selvudslettende lærer, Lisbeth, med sin somaliske elev, som opildner hende til at sætte sig igennem. I stedet for tøvende at stå foran spejlet og sige ”du er god nok” og alligevel ikke tro et sekund på det, skal hun være en autoritet. Drengen sætter trumf på: ”Jamen, hvad så, hvis nogen kalder din datter en luder?”
Her tøver hun…. Lisbeth får et sæt boksehandsker i hånden og tøver. Tøver, tøver så lidt mere og så lidt mere – og til sidst stikker hun sin elev en blodtud og udråber et triumferende ”JAAAA!!!!”
Fra lille ghettodreng til fængslet
En tragisk skæbne er drengen Omar. Først er han en lille dreng, der går i børnehave. Her møder han to fordummende pædagoger, der udviser en kombination af manglende deltagelse i børnenes dagligdag og total nedladenhed overfor Omars fremmedsprogede baggrund. Denne fremmedgørelse fortsættes i skolen med nedladende og indstuderede lærere, og kulminationen kommer, da Omar skal i gang med sit voksenliv.
I dårlige venners lag skal han røve en gammel mand og trækker det længste strå. Dog kun på kort sigt – manden ender livløs med hovedet i kantstenen. Omar kommer i fængsel. Uden vennerne.
Den chance, Abdi har brug for
Så har vi Abdi. Han skal smides ud af skolen efter tre advarsler, men han ønsker brændende en sidste chance. Hans mor, som ikke taler et ord dansk, kommer ind til samtalen med skolelederen, og Abdi tænker kun på at behage sin mor, som begejstres af den fordrejede oversættelse. Læreren Gunnar kommer ind efter at have mødt den begejstrede mor.
Hans besked til sin kollega er utvetydig: ”Det her kan blive den chance, Abdi har brug for.”
10 ud af 6 stjerner
Man undres helt, da stykket er slut. Energien har forhindret, at man har dvælet ved tingene, men blot registreret de pointer, som med humor, karikeringer og vid er hamret ud i luften til det begejstrede publikum. Man har grinet og er blevet rørt.
URO får 10 ud af 6 mulige stjerner – mindre kan ikke gøre det. For ærligt talt: Vi trænger til, at det her samfunds ”URO”-lige sider skildres på en måde, der både giver plads til at grine og sanse og måske endda ændre sit perspektiv. Der var grin og nyttig indsigt for alle de mange penge, som de cirka 70 tilskuere ikke havde betalt. 1. november kl. 10 opføres stykket på SOSU-skolen, og 15. november går turen forbi Lisbergskolen. Hiv en time ud af kalenderen, og forkæl dig selv!!!
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2013-09 November
