Gellerup Kirke
(nov. – dec. ’14)
Værestedsaften, julehjælp og juleaften- aktiviteter i Gellerup kirke
Værestedsaften
Ansøgning om julehjælp
13. november kl. 17.00
En torsdag om måneden inviterer Gellerup Kirke til Værestedsaften i kirkens underetage. Kl. 17 er der kaffe/te og småkager og tid til en snak. Kl. 18 serveres der varm mad. Derefter synger vi sammen og hygger os til omkring kl. 19.30. Du behøver ikke melde dig til – du kan bare møde op.
Igen i år kan der i Gellerup Kirke søges julehjælp af sognets beboere. Julehjælpen vil bestå af tilskud til juleindkøb. Bemærk – i år skal der vedlægges årsopgørelse fra Skat.
Ansøgningsblanket fås på Gellerup Kirkekontor, Gudrunsvej 88, 8220 Brabrand, tlf. 86 25 18 10 fra den 1. november
Send eller aflever ansøgningen til kirkekontoret. Ansøgningsfrist er mandag den 24. november.
Yderligere oplysninger fås hos kirke- og kulturmedarbejder Bit Boel Buhl, 86 25 08 00.
Vi søger frivillige til juleaften i Gellerup Kirke!
Traditionen tro holder vi igen i år juleaften i kirken den 24. december. Til dette arrangement søger vi værter, der vil deltage i juleaften og hjælpe til med at dække bord, varme maden, pynte juletræet og vigtigst af alt at hygge og spise sammen med de andre, som kommer.
Du vil være med til et planlægningsmøde sammen med de andre værter og får medansvar for aftenens forløb.
For nærmere information kontakt kirke- og kulturmedarbejder Bit Boel Buhl, tlf. 8625 0800, mail bbb[AT]gellerupkirke[DOT]dk
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2014-09 November