Over 100 besøgte de nye rækkehuse i Tranbjerg

Brabrand Boligforening havde i slutningen af marts første fremvisning af foreningens nye rækkehuse i Tingskovparken i Tranbjerg

De besøgende havde på forhånd bestilt tid til fremvisning på et bestemt tidspunkt til de boliger, de var interesserede i.
Fire medarbejdere tog godt imod de mange besøgende med både håndsprit og futter.

Flere af de besøgende var kommet af ren nysgerrighed og andre af reel interesse for at leje et af de lækre rækkehuse. Flere fremhævede byggeriets flotte teglsten, og at der var bryggers med vask i alle boliger, men også de lyse køkken-alrum fik mange positive ord med på vejen.

Tingskovparken ligger på Tingskovvej i Tranbjerg og er Brabrand Boligforenings nyeste afdeling. Boligforeningen har i forvejen mange boliger i området.
”Tranbjerg har alle de faciliteter, man har brug for i hverdagen, og det er derfor et populært område, særligt for børnefamilier. Byen har trods den korte afstand til Aarhus sit helt eget lokale liv og naturskønne omgivelser,” fortæller Susanne Witting, administrationschef i Brabrand Boligforening

32 nye boliger

Tingskovparken består af 32 rækkehuse i varierende størrelser og med forskellig indretning.
De mindste er toværelses huse i et plan på 47 m², mens de største huse er på 109 m² med fire værelser i to plan.

Alle husene har centralt placeret køkken-alrum med fin plads til spisebord og sofamiljø og udgang til egen have. I de mindste huse ligger det ekstra værelse i forbindelse med køkken-alrummet, mens værelserne i de store rækkehuse er placeret på første sal. Målgruppen for de nye boliger er både familier, par og enlige, så der skabes en blandet beboersammensætning.

Husene er placeret i otte mindre klynger, der sammen med en blandet arkitektur giver et hyggeligt og varieret miljø.

Byggeriet er opført i tidløse materialer med skalmure i tegl, vinduer i træ/alu og tage beklædt med tagpap. Alle materialer er velafprøvede og holdbare.
Der er indflytning i første etape 15. maj 2021 og sidste etape 1. juli 2021. Ventelisten til boligerne er åben på Aarhus Bolig.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2021-03 Maj

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2021-03 Maj side 18
i sektionen Foreningen

forsiden af magasinet 2021-03 Maj

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • Første etape af indflytning
    Over 100 besøgte de nye rækkehuse i Tranbjerg
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data