Afd. 4: Samlingshuset snart klar til beboeraktivitet

Afdeling 4 – gellerupparken

Et par foreninger er rykket ind på gangen, men der er plads til mange flere på 2. sal i beboerhuset oven på Gellerup Bibliotek

Overtagelsen af Gellerupparkens beboerhus Samlingshuset har været en meget langstrakt affære. I skrivende stund er der endnu ikke helt styr på det med nøgler og alarmer. Men nu er der snart lys for enden af tunnelen, lyder det optimistisk, især hvis man tænker på, at Gellerupparkens beboerne har ventet på det nye beboerhus, siden det blev nævnt i den første helhedsplan, der så dagen lys i sommeren 2007.

Her i starten af maj begynder de første lokale foreninger at holde deres aktiviteter i et par af lokalerne på gangen på 2. sal i bygningen over biblioteket. Adgangen sker enten med elevatoren eller ad trappen, som findes i Mellemrummet ved indgangen til Gellerup Bibliotek.

Beboerrum med mange muligheder

På 2.-salen er der indrettet et stort lokale, som p.t. kaldes beboerrummet. Her er der foreløbig opstillet stole og borde, så der er mulighed for at holde møde og sidde og snakke.
Her kan alle beboere, der har lyst til at være med til at stå for en aktivitet eller måske et arrangement, komme og låne rummet. Betingelsen er blot, at aktiviteten er åben for alle afdelingens beboere. Præcis hvordan det skal defineres, er ikke endeligt lagt fast, så hvis du har en god ide, så kom og spørg, eller måske få hjælp til at gennemføre den.

Fra onsdag den 18. maj og indtil sommerferien holder afdelingsbestyrelsens samlingshusudvalg beboercafe i beboerlokalet på 2. sal hver onsdag kl. 15-17. Her er alle beboere og andre nysgerrige meget velkomne til at kigge forbi og bese de nye lokaliteter, og der er også mulighed for at stille spørgsmål og komme med ideer til aktiviteter. Der er kaffe på kanden og småkager i dåsen.

Tidligere

Nu:
Beboerlokalet i Samlingshuset har foreløbig fået masser af borde og stole, så det er muligt at sidde ned, mens man sidder og udveksler ideer om fremtidens aktiviteter.

Lejekontrakter og ordensregler

På 2. sal er der også en håndfuld gode lokaler, som håbet er, at der findes foreninger, der ønsker bruge.
Det er primært lokale foreninger, der har mulighed for at leje lokalerne til deres aktivitet. Kravet er, at mindst halvdelen af foreningens medlemmer bor i afdeling 4, Gellerupparken. Foreningen skal have et sæt vedtægter og en bestyrelse, og så skal den betale en lille husleje for brugen af lokalet.

Flere foreninger har meldt sig som interesserede i at leje sig ind – her i indkørselsåret kommer det til at foregå løbende, efterhånden som foreningerne henvender sig, og som der er plads til dem. Senere bliver der tale om to årlige ansøgningsrunder for foreningerne, der gerne vil være faste lejere.
Vil din forening vide mere, så skriv til afdelingssekretær Nadjatti på nahi[AT]bbbo[DOT]dk.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2022-03 Maj

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2022-03 Maj side 16
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2022-03 Maj

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data