A. Enggaard vil nedrive to tredjedele af City Vest og bygge boliger

Der har hele foråret været total tavshed fra A. Enggaard om City Vest, efter at virksomheden ved nytårstid overtog indkøbscentret for i omegnen af 100 millioner kroner.
Men nu sker der noget. Aarhus Kommunes planafdeling, Plan, er blevet kontaktet af A. Enggaard, som vil ombygge City Vest, ”så det fortsat er er et samlingssted og bycentrum i Gellerup, men med en realistisk størrelse og et nutidigt indhold.”
Formålet med lokalplanen er at give mulighed for, at området kan anvendes til blandede byformål, butikker, boliger og eventuelt kulturelle eller fritidsformål.
”Planen skal muliggøre en reduktion af den nuværende centerbebyggelse, nye facader mod de omkringliggende parkeringspladser/gaderum og etablering af boliger. Gudrunsvej skal muligvis ombygges i forbindelse med projektet,” skriver Plan i en kort oplæg til de lokale fællesråd og andre interessenter.
Planafdelingen har nu indledt en forundersøgelse af projektet. Hvis A. Enggaards ideer og ønsker har den ønskede kvalitet, og hvis Plan vurderer, at forslaget kan realiseres, vil der blive udarbejdet et lokalplanforslag for området.

Etapevis ombygning

Aarhus Kommune er tilsyneladende blevet enig med A. Enggaard om, at det er vigtigt for bydelen med et levedygtigt bydelscenter med handelsmuligheder og gerne flere faciliteter til kulturelle, rekreative eller fritidsformål, så Gellerup fremstår som en helstøbt blandet bydel.
Mod Gudrunsvej har City Vest i dag en meget lukket facade, som kun åbner sig mod gangbroen fra Gellerup i førstesalsniveau. A. Enggaard ønsker, at facaden delvist åbnes op med vinduer og mere udadvendte aktiviteter. Men i gadeniveau på Gudrunsvej ønskes der primært mulighed for varelevering og adgang for ansatte i centret. Mere publikumsorienterede åbninger planlægges ud mod parkeringspladserne/ Tinesvej. Gangbroen skal også gentænkes.
Et af de uklare punkter er fortsat, hvor en eventuel letbane skal anlægges i området omkring City Vest. Der er udpeget et muligt tracé til en ”højklasset kollektiv trafik” med et mobilitetsknudepunkt på Silkeborgvej, som planområdet skal spille op til.

Læs artiklen her

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2023-05 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2023-05 Oktober side 28
i sektionen Gellerup.nu

forsiden af magasinet 2023-05 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data