Fokus på beboer­demo­kra­ti, sociale fælles­skaber og bæredygtig omstilling

Boligforeningens ­repræsentantskab ­samledes til et seminar

”En stærk forening” var overskriften for et seminar, som Brabrand Boligforening holdt i starten af oktober på konferencecenteret Horisont. Knap halvdelen af repræsentantskabet deltog i det lidt forlængede døgn, hvor der blev sat fokus på beboerdemokrati, sociale fællesskaber og bæredygtig omstilling.

Repræsentanter fra 18 af boligforeningens 28 afdelinger, to medarbejderrepræsentanter samt foreningsbestyrelsen og ni medarbejdere fra administrationen sad lørdag formiddag klar rundt om bordene. De blev først budt velkommen af formand Keld Albrechtsen, der gav en kort introduktion til foreningens nye strategiplan, som foreningsbestyrelsen har udarbejdet.

”Dette arrangement skal sikre, at vores beboerdemokrati lever i Brabrand Boligforening, selvom vi desværre også har afdelinger, hvor der ikke er blevet valgt en bestyrelse,” sagde formanden og håbede, at seminaret ville kunne inspirere og sikre, at beboerdemokratiet også eksisterer om 20-30 år.

Boligpolitik fra den store verden

Første punkt på programmet var traditionen tro BL’s administrerende direktør, Bent Madsen, der som sædvanligt havde fået taget alt for mange slides med på sit PowerPoint, men som alligevel nåede at komme omkring boligpolitik både internationalt, nationalt og helt ned på lokalt niveau.

Vi hørte både om en ældreboliglov, udkantspakker og kontanthjælpsreformen for fattige børn, samt Housing Europe, en organisation for 25 millioner almene boliger i Europa, som Bent Madsen også er formand for.

Direktøren kritiserede den politiske tonedøvhed, der også gælder for den almene sektor, og fortalte om en ny vismandsrapport, der handler om liberaliseringen af privat udlejning. Han spurgte også salen, hvilket bud repræsentantskabet havde på, hvor meget huslejerne ville stige i København, hvis de almene huslejer blev sat fri. Svaret lød, at en almen husleje på 8.000 kroner ville stige til 16.000 kroner. Og i Århus ville en stigning være på 4.500 kroner.

”Grundforklaringen på forskellen i huslejen er, at de almene boliger er non-profit,” slog Bent Madsen fast.

Fremtidens beboerdemokrati

Eftermiddagens tidlige program stod i beboerdemokratiets tegn. Først et oplæg om demokratisk ledelse i medlemsejede foreninger af Jens Jonathan Steen, der er direktør i Tænketanken Demokratisk Erhverv. Derefter fulgte et besøg i ”Froms Forsamlingshus”, hvor Vores Brabrands redaktør, journalist Peter From Jacobsen, tog hul på en diskussion om, hvordan vi styrker den beboerdemokratiske muskelmasse. Til dette arrangement var inviteret Jens Jonathan Steen fra før og Anne Thorø, der er direktør i FO Aarhus og medlem af Aarhus Kommunes Handletank for lokalt demokrati.

Med referencer til DR2’s Debatten blev repræsentantskabets medlemmer i salen trukket med ind i diskussionen om, hvordan vi blandt andet får flere unge med, og hvorfor det er så svært at komme med.

Skræp og kursuskatalog

Derefter var det tid til workshops, hvor repræsentantskabet blev delt i to og sat til at diskutere henholdsvis fremtidens beboermagasin eller et projekt om nye veje i beboerdemokratiet.

Skræppebladet står over for at skulle finde sig til rette med den nye digitale udvikling, hvor flere og flere ting foregår i cyberspace. Samtidig har boligforeningen en hel masse beboere, som stadig er analoge og aldrig vil kunne læse et blad på skærm. Men det koster også penge at trykke og producere et blad, og det er penge, som beboerne betaler over huslejen.

Skræppebladets redaktion uddelte en spørgeskemaundersøgelse til seminardeltagerne for at få et overblik over repræsentantskabets brug af bladet. Inputtet fra diskussionen i workshoppen vil blive taget med tilbage til diskussioner i foreningsbestyrelsen, som sammen med Skræppebladet arbejder videre med udfordringerne.

I det andet lokale blev der præsenteret et nyt udviklingsprojekt, der handler om at skabe nye veje i afdelingsdemokratiet, hvor der vil blive eksperimenteret med nye former for deltagelse i det lokale beboerdemokrati. Der blev også præsenteret et nyt kursuskatalog for afdelingsbestyrelser.

Sociale fællesskaber

Eftermiddagens sidste tema tog udgangspunkt i foreningens strategitema om afdelingernes sociale fællesskaber. Hvordan får vi flere med i fællesskabet, og kan vi finde inspiration og partnerskaber med aktører udenfor boligforeningen?

I panelet sad Preben Astrup fra DIF, Marie Nygaard fra Husrum og Frivilligcenter Aarhus og Esben Thusgaard, provst i Nordre provsti, mens boligsocial leder Louise Buch Viftrup ledte debatten. Overordnede gode tips gik ud på altid at have kaffe på kanden, skabe trygge rammer for dem, som man tager imod, og sikre gode samtalerum.

Grønt byggeri og drift

Søndagen tog seminarets deltagere hul på strategitemaet om bæredygtig omstilling af byggeri og drift.

Under overskriften ”Den brændende platform” lavede Stephanie Carr, der er bæredygtighedsleder hos Sweco, et oplæg om, hvorfor det er nødvendigt, at boligforeninger også har grøn omstilling på dagsordenen. Hun blev efterfulgt af programleder for Grøn Mobilitet hos Aarhus Kommune, Louise Overvad Jensen, som fortalte om byrådets planer for grøn omstilling.

Efter oplæggene var der debat med repræsentantskabet og boligforeningens ledelse om temaet. Projektchef Jens Martin fortalte, at Brabrand Boligforening er begyndt at spise elefanten i små bidder. Blandt andet ved allerede i udbudsfasen at holde entreprenørerne op på, at det er en vigtig faktor. Hvis man kan bygge med færre kilo CO2, giver det positive point.

Direktør Kristian Würtz opsummerede til sidst, at debatten havde bragt mange spændende emner på bordet, når der skal snakkes videre om bæredygtighed. Han oplevede at være opildnet til kamp.

Fremtiden er vores børns og børnebørns

Ved middagstid kunne en tilfreds boligforeningsformand Keld Albrechtsen runde seminaret af med en kort opsummering, hvor han slog fast, at Brabrand Boligforening er på rette spor, og at strategien frem mod 2027 skal sikre, at organisationen vokser bæredygtigt.

”Vi har kigget rundt globalt, nationalt og lokalt, og det er vigtigt, for vi har ikke kun ansvar for vores egen lille afdeling og boligforening, men også for by og land og hele verden. Ved vores arbejde er vi med til at give vores bidrag til en bedre verden og en bedre fremtid for vores børn og børnebørn,” lød ordene fra formanden, som sluttede med at sige 10.000 tak for al den energi, repræsentantskabet var kommet med.


Vi har bedt OpenAI om at lave en (fiktiv) voxpop:

Voxpop om det vigtigste på seminaret

Hvad har gjort mest indtryk efter deltagelse i seminaret om beboerdemokrati, sociale fællesskaber, og bæredygtig omstilling?

Beboer 1:
“Jeg synes, det var inspirerende at høre om beboerdemokratiets fremtid. Jens Jonathan Steens oplæg om demokratisk ledelse satte virkelig tankerne i gang.”

Beboer 2:
“Diskussionen om huslejestigninger i København og Aarhus var øjenåbnende. Det understregede vigtigheden af de almene boligers non-profit karakter.”

Beboer 3:
“Workshoppen om fremtidens beboermagasin var interessant. Vi skal finde balance mellem det digitale og det analoge, men også tage hensyn til økonomien.”

Beboer 4:
“Jeg var med i workshoppen om afdelingsdemokrati. Det nye udviklingsprojekt virker lovende og åbner op for mere deltagelse lokalt.”

Beboer 5:
“Temaet om sociale fællesskaber var givende. Diskussionen om at inddrage eksterne aktører og styrke fællesskabet i afdelingerne var relevant for os alle.”

Beboer 6:
“De grønne perspektiver søndag formiddag var min favorit. Bæredygtig omstilling i byggeri og drift er vigtigt, og det er godt at se boligforeningen tage det seriøst.”

Beboer 7:
“Jeg satte pris på debatten om grøn omstilling. Det viser, at foreningen tager ansvar for miljøet, og det er noget, jeg gerne vil støtte op om.”

Beboer 8:
“Formandens opsummering ramte plet. Vi er ikke kun en del af en boligforening, men også af en større verden. At tænke på vores bidrag til en bedre fremtid motiverer mig.”

Beboer 9:
“Diskussionen om at inddrage flere unge i beboerdemokratiet var relevant. Vi skal sikre, at næste generation også er engageret i fællesskabet.”

Beboer 10:
“Jeg blev inspireret af projektchefens tilgang til bæredygtighed. At spise elefanten i små bidder er en klog strategi, og det motiverer mig til at være en del af forandringen.”

Samlet indtryk:

Seminaret har sat fokus på vigtige emner som demokrati, bæredygtighed og fællesskab. Beboerne er engagerede og ser ud til at være inspirerede til at bidrage til en positiv udvikling i deres boligforening og samfundet som helhed.

… med følgende prompt:

Lav en voxpop hvor 10 beboere, der deltog i seminaret, bliver spurgt, hvad der har gjort mest indtryk.
[linjeskift og så teksten i ovenstående artikel]

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2023-07 December

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data