Udsættelsen af beboere i Gellerup udsat
Vestre Landsret sætter sager i bero, indtil der er svar fra EU-Domstolen
tekst og foto Helle Hansen
I starten af april blev der afsagt en række kendelser i Vestre Landsret, der er til fordel for beboerne i Gellerupparken, som kæmper imod den såkaldte ghettolovgivning.
For beboerne, der har gjort indsigelser mod deres opsigelser, betyder det, at de kan blive boende i deres lejligheder, til der kommer svar på spørgsmålet, som er sendt frem til EU-Domstolen.
Historien er, at Brabrand Boligforening i 2019 blev tvunget til at indgå en aftale med Aarhus Kommune om at rive 400 boliger ned i Gellerupparken og 200 på Toveshøj. Aftalen blev beboerne i de to afdelinger aldrig spurgt om, men et lille flertal i boligforeningens repræsentantskab godkendte udviklingsplanen af frygt for endnu værre konsekvenser.
For at kunne begynde at rive ned skulle boligforeningen først udarbejde en helhedsplan. Denne plan blev på grund af corona af boligforeningen sendt til urafstemning blandt Gellerupparkens beboere. Et flertal af beboerne stemte nej. Imidlertid besluttede et flertal i boligforeningens repræsentantskab, at helhedsplanen skulle gennemføres på trods af afdelingens nej. Flere hundrede familier skulle derfor genhuses. Men flere beboere benyttede deres ret til at gøre indsigelse imod deres opsigelse. Efterfølgende har boligforeningen så lagt sager an mod de beboere i Boligretten for at tvinge dem til at flytte.
Må afvente EU-Domstolen
Men nu har Vestre Landsret bestemt, at beboere kan blive boende, mens man venter svar på et spørgsmål, Østre Landsret har sendt til EU-Domstolen. Østre Landsret har nemlig i en tilsvarende retssag vedrørende parallelsamfundsloven med blandt andet Mjølnerparken i København stillet spørgsmål ved den danske lovgivnings legitimitet, fordi et EU-direktiv fra 2000 forbyder diskrimination, og dansk lovgivning skal overholde et direktiv.
Diskrimination af ikke-vestlige
Det er den danske såkaldte ghettolovgivning fra 2018, der opstiller fire kriterier, hvoraf to skal være opfyldt, for at lovens drastiske bestemmelser om nedrivninger kan ske. Men det kan kun lade sig gøre, hvis mere end halvdelen af beboerne er af såkaldt ikke-vestlig herkomst.
De fire kriterier drejer sig om boligområdets beskæftigelse, uddannelses-, kriminalitets- og indtægtsniveau. Men det er den femte bestemmelse om beboernes andel af ikke-vestlig herkomst, der er afgørende for, om der kan rives ned.
Det betyder, at hvis man forestiller sig, at der i Gellerupparken udelukkende bor danskere, født i Danmark af danske forældre, og ingen af de danske beboere er i arbejde eller uddannelse, at alle er kriminelle og tjener ingen penge, så ville Gellerupparken ikke kunne rammes af den såkaldte ghettolovgivning.
For det er alene det faktum, at mere end halvdelen af beboerne ifølge Danmarks Statistik har ikke-vestlig herkomst, der gør, at loven gælder for Gellerupparken. Og så er det ligegyldigt, at de fleste af beboerne har dansk statsborgerskab.
Opgørelsen af ikke-vestlige har ikke noget med statsborgerskab at gøre, men med fødested og forældrenes statsborgerskab at gøre. Et dansk statsborgerskab er ikke i sig selv nok.
Uvished om ventetid
Det er denne diskrimination i den danske lovgivning, som EU-Domstolen skal se på. Men der kan gå op til et år, før EU-Domstolen kommer med et svar.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2024-02 Maj
