Ingen personer kom til skade ved omfattende brand i Gellerup

Branden resulterede i evakueringen af 47 personer

En dramatisk nat på Gudrunsvej i Gellerup kulminerede med en voldsom brand i en lejlighed, der hurtigt spredte sig og førte til en omfattende evakuering. Tidligt om morgenen den 2. juli måtte 47 beboere forlade deres hjem, da flammerne truede med at sprede sig til hele bygningen. Heldigvis kunne Østjyllands Politi omkring klokken 04.30 berolige beboerne med, at ingen var kommet til skade, og at branden var blevet slukket.

Hvad skal beboerne gøre nu?

På selve natten flokkedes beboerne udenfor blokken. Da det var sent på aftenen, var flere på vej i seng. En beboer fortæller: ”Jeg var på vej i seng, da brandvæsenet bankede på døren. Så var det bare på med tøjet igen, og med hjælp fra brandfolkene kom jeg ned ad trapperne, der på det tidspunkt var helt mørke, da branden allerede havde ødelagt elinstallationerne.”

Nogle beboere kunne tage hjem til familie eller venner, så de havde et sted at være resten af natten. Derefter kunne de, der havde indboforsikring, kontakte deres selskab for at få hjælp.

Status for bygningen

Brandvæsenet brød døre op i lejligheder, der ikke blev åbnet af beboerne under branden, for at sikre, at alle personer blev evakueret sikkert. Derfor er alle døre ødelagt, men de er nu skiftet ud, så beboerne kan komme ind i deres lejlighed og hente deres ting. Bygningens opgang og kældergange er nu fyldt med sod og vand fra slukningsarbejdet, og en omfattende afrensning vil være nødvendig, før lejlighederne kan blive beboelige igen.

To lejligheder – den angrebne og den over – er totalskadede, og samtidig er opgangen og elevatoren ødelagt i voldsom grad. Alt skal renses, rengøres og renoveres.

Brabrand Boligforening har endnu intet overblik over, hvor stort et beløb, der er ødelagt for. Der er et udestående med forsikringen på den front.

Forsikring

Hvis man ikke har en indboforsikring, kan det betyde, at man selv skal betale for de ødelagte ejendele. Ejendomsforsikringen dækker vægge, gulve og lignende, men alt indbo som møbler, tøj, køkkengrej og lignende dækkes ikke af ejendomsforsikringen.

For beboere med indboforsikring:

  • Midlertidig genhusning: Forsikringsselskaberne dækker normalt udgifter til hotelophold eller leje af en midlertidig bolig. Hvis du stadig skal betale husleje i din evakuerede lejlighed, vil forsikringsselskabet typisk dække huslejen for det nye sted.
  • Erstatning af ejendele: Forsikringen vil også dække skader på dine ejendele. Dokumenter skaderne grundigt med fotos og vidnesbyrd, og kontakt straks dit forsikringsselskab, så de kan vurdere skaderne og begynde udbedringen.

For beboere uden indboforsikring:

  • Kommunal støtte: Hvis du ikke har en indboforsikring, skal du søge hjælp gennem Aarhus Kommune. Familier med børn under 18 år kan kontakte Familiecentret på Karen Blixens Boulevard, mens andre kan henvende sig til voksenvisitationen på Grøndalsvej.
  • Håndtering af ejendele: Uden forsikring må du forberede dig på at håndtere tabet af ejendele med begrænset kommunal støtte. Røde Kors Aarhus hjælper de berørte familier med gavekort til butikken ved Bazar Vest, som uddeles af den boligsociale indsats efter behov.

Hvordan får man information?

Boligforeningen vil fortsætte med at opdatere beboerne via mail og SMS. Beboerne vil også modtage individuelle beskeder, når der er specifik information om deres lejlighed eller den videre proces. Det er vigtigt at holde øje med disse opdateringer for at få den nyeste information om, hvornår man kan vende tilbage til sin bolig.

Tilbageflytning i gang

Kort før Skræppebladet gik i trykken, fik beboerne i nummer 18 at vide, at de ville kunne begynde at flytte tilbage fra mandag den 26. august klokken 8.

Malerarbejdet i trappeopgangen er ikke færdiggjort ved hjemflytning, men forventes lavet i løbet af nogle uger. Da der er håndværkere, der arbejder i opgangen, bedes beoerne vise hensyn.

Opgangen lugter stadig af røg, men det er ikke noget, der udgør en sundhedsmæssig risiko, fastslår bygningstaksatoren. Forventningen er, at lugten vil forsvinde, når opgangen bliver malet.

I varslingen stod, at det det ikke kunne loves, at elevatoren ville være kørende fra mandag den 26, men allerede torsdag den 22. august kørte elevatoren.

Kommentar fra ­direktør Kristian Würtz

”Branden har i sig selv været en rigtig ubehagelig oplevelse for beboerne, og desto mere er det oprørende, hvis der har været tale om en forsætlig ildspåsættelse. Vi har løbende været i dialog med beboerne og med jævne mellemrum udsendt nyhedsbreve med opdateringer.

Der er sket svære skader, men takket være både beredskabets indsats og bygningens konstruktion skete der ikke nogen større brandspredning. Det er dog for tidligt at sige, om vi skal ændre procedurer eller andet.

Til gengæld er det klart, at branden har understreget, hvor vigtigt det er, at man som beboer har tegnet en indboforsikring, så en ulykkelig brand ikke også fører til, at man økonomisk lider meget store tab.”

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2024-04 September

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2024-04 September side 8
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2024-04 September

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • Ingen personer kom til skade ved omfattende brand i Gellerup
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data