Klumme
At huske
Hvornår var det nu, det var?
af Inger Bloch
De fleste af os benytter nok kalender og huskesedler i det daglige til at holde styr på aftaler og indkøb; men hvad med det, man ønsker at huske på længere sigt?
Vigtig og uvigtigt
Hukommelsen er god til at sortere ligegyldigheder fra: f.eks som: Hvad fik du at spise til middag i forgårs? – Hvordan var vejret? – Hvad tøj havde du på?
Det er ikke sikkert, at man kan svare på disse spørgsmål, og det er da heller ikke så vigtigt. Men andre ting kan være vigtige for os, og så finder vi på forskellige måder at huske på. En melodi eller en duft kan også pludselig få os til at huske en oplevelse, der måske endda ligger langt tilbage.
Fuld fart frem
For ikke så længe siden gik der en bølge over landet, hvor moderne ledere blev ansat i virksomheder og institutioner for at give det hele et skub fremad.
Det var typisk for sådan en chef at komme med udtalelser om, at ”Fortiden er passé” – ”Plejer er død” – ”Nu må vi se fremad og tænke nyt”. I kølvandet på disse holdninger fulgte ofte fyringer af en del af personalet (og resten blev sendt på kurser, så de kunne blive omstillingsparate). Nye folk blev ansat – ALT NYT VAR GODT!
Som den opmærksomme læser sikkert har gættet, deler jeg ikke ubetinget denne opfattelse. Tværtimod mener jeg, at det er værdifuldt at huske gode ting og metoder fra fortiden – og bruge opnåede erfaringer. På den måde kan det undgås, at gamle fejl bliver gentaget, og man har et grundlag at komme videre på; herefter kan man så tage nyt ind (metoder, maskiner, holdninger, idéer osv).
Fortid – nutid – fremtid
Nogle fortaber sig i fortidens minder og andre bekymrer sig hele tiden for, hvad der skal ske i fremtiden. På den måde kan man næsten glemme at leve i nuet – og glæde sig over de oplevelser og muligheder, man har lige nu. Jeg synes, at det er godt at være opmærksom på livet her og nu, men det er nu også rart at have en rød tråd bagud; vi er jo blevet, som vi er på grund af vores fortid.
5 års dagbog
I min lille pensionisttilværelse holder jeg styr på dagene ved hjælp af min 5-årsdagbog. Dagbogen har en side for hver dato; der er 5 x 4 linier på hver side – 4 linier til hver dag; på den måde kommer man igennem bogen i alt 5 gange, førend den er udfyldt.
Hver aften skriver jeg årstal og ugedag – og derefter dagens oplevelser i notatform på de 4 linier. Jeg startede i 2003 og er nu på min dagbog nr. 2.
Jeg kan godt anbefale andre at gøre det samme. Det er rart at have styr på ting, man måske ellers ville glemme – og man kan se, hvad tiden egentlig er gået med.
Det sjoveste er selvfølgelig, når man er nået til de nederste linier på siderne – (altså 5. år) – Så kan man lade blikket glide opad og læse om små og store begivenheder på samme dato gennem de sidste 5 år.
Skulle nogle nu få lyst til at anskaffe sig en 5-årsdagbog, tager boghandleren den gerne hjem, hvis den ikke findes i butikken.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-03 April