Layouterens klumme (3:4)

Miniserie om Skræppebladets nye layout

Tekst og foto af Ulrik Dorph-Hansen

En ny layouter er fundet, men hvad mener han om fremtiden? Udvikling af nyt layout og fleksible tilpasninger? Spørger Skræppebladets redaktør Helle Hansen.

De fleste læsere har nok opdaget, at det nye layout er implementeret sammen med skiftet af layouter. Jeg har selv været med i redaktionens arbejde om retningslinjer til nyt layout – og jeg har lang erfaring med Skræppebladets forskelligartede artikeltyper. Der er historier, hvor overskriften er få ord – og der er artikler med meget lange overskrifter. Nogle gange er der ingen billeder, og nogle gange er der virkelig mange. Et layout skal kunne favne det hele og samtidig give indtryk af ensartethed og professionalisme. Samtidig skal der være variation og fleksibilitet – layoutets primære formål er at lokke læsere til at interessere sig for indholdet.

Der er mange forskellige med vidt forskellig baggrund, der leverer stof til Skræppebladet. Vi kan ikke have stramme principper og retningslinjer, som er svære at overholde. Bidragsydere tilbydes hjælp fra redaktionssekretær og den øvrige redaktion, og efterfølgende vil hvert bidrag skånsomt blive bearbejdet til at følge bladets standarder. Bl.a. skal længere tekster have både overskrift, underoverskrift, billeder med billedtekster og indholds­tekst opdelt med små indholdsoverskrifter.

Smartere
Men hvad med fremtiden spørger Helle igen. Kan vi gøre noget på en smartere måde?

Selvfølgelig kan vi det. Egentlig er det lidt gammeldags, at der er så klar adskillelse mellem skribenter, fotografer, layouter, korrekturlæser, webmaster m.fl. Alle dagblade er for længst gået over til ny teknologi, hvor journalisten i princippet kan gøre det hele for alt normalt indhold. Den teknologi, Skræppebladet har anvendt gennem flere år, har indbygget mulighed for, at der kan arbejdes mere dynamisk og forskudt. F.eks. kan vi have alt indhold til en udgivelse et fælles sted på internettet. Skribenten kan ændre i tekst og billeder, som automatisk kan opdateres i layoutet – dog først efter layouteren har lavet den første opsætning.

Da jeg i forvejen står for at forvandle indholdet i det trykte magasin til hjemmesideformat, er der også gode muligheder for at ændre, så det bliver lettere og på sigt mere automatiseret.

Men hvilke historiske udfordringer har der været for Skræppebladets layoutere? Læs med i fortsættelsen i næste nummer.




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2021
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt