Bureaukrati
“Med lov skal land bygges ”hedder det i forordet til Jyske Lov fra 1241. Mindre kendt er en af de næste sætninger: “Var der ingen lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest”
Af Jens Skriver
Ikke mindst for Socialdemokratiet var bureaukrati et led i klassekampen. Der er indført bestemmelser til beskyttelse af folk på arbejdspladserne, bestemmelser om miljøbeskyttelse, begrænsninger af økonomiske transaktioner osv. Men bureaukrati kan misbruges. Mange har beskæftiget sig med slægtsforskning og ved, hvor meget der tidligere blev gjort for at kontrollere, hvad især underklassen foretog sig. Man skulle registreres ikke alene af præsterne, men også af politimyndighederne, arbejdsgivere m.m. I praksis var det begrænset, hvad der kunne opnås. Myndighederne havde ikke den magt, som de havde agt. Men det har man i dag med moderne IT-teknologi.
Folk skal presses til at have en mobil, hvor det meste af, hvad de foretager sig, og hvor de opholder sig, kan spores. Sundheds-og omsorgspersonale skal bruge en stor del af deres tid på registrering. Her er politikerne ved at trække i land. Hvis de indsamlede data skal kunne give mening, vil det kræve en hær af IT-folk til at behandle dem statistisk.
Nu skal beboere med en lille havelod underkastes meget restriktive regler. Haverne er snart sagt ikke meget større end en altankasse, og mange ligger så meget i skygge, at det er begrænset, hvad der kan gro i dem. Ikke desto mindre skal boligforeningen bruge megen tid og omkostninger på at kontrollere dem.
Ved det seneste valg i USA kunne der høstes mange stemmer med krav om afbureaukratisering ved hjælp af motorsavsmetoden. Det kom der næppe ret meget godt ud af. Bureaukrati kan kun bruges hensigtsmæssigt, hvis det tager udgangspunkt i almindelige menneskers behov.
I en boligforening bør man se på, hvad der rent faktisk er brug for, og for havelejeres vedkommende sørge for, at de får størst mulig fornøjelse af haverne.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2026-02 Maj
