Nyt fra bestyrelsesmøde

Foreningsbestyrelsen holdt møde den 18. maj og gennemgik dagsordenen for det kommende repræsentantskabsmøde den 27. maj. Udkastet til mundtlig beretning for det forløbne år blev godkendt (se mere herom i artiklen om repræsentantskabsmødet). Der var enighed om at støtte et forslag fra afdeling 26, Kildeagervej, om at vores beboermøder fortsat skal tage stilling til godkendelse af afdelingens budget.

Også sagen om den kommende helhedsplan for Toveshøj var på dagsordenen, og som jeg nævnte i sidste nummer af Skræppen, ville vi gerne have et møde med den nye rådmand, Michael Christensen (LA). Vi fik faktisk dette møde den 28. maj. Her deltog også formanden og næstformanden fra Toveshøj. Det var et godt møde, hvor vi blev enige om en arbejdsplan med det mål at indgå en principaftale om en helhedsplan inden jul. Bestyrelsen har behandlet et forslag om at give fortrin til børnefamilier i en del af boligerne i nogle af vores afdelinger. Nu har administrationen sendt forslaget i høring hos de relevante afdelinger, så når de har meldt tilbage, vil vi se på sagen i bestyrelsen.

Konstituering

Den nyvalgte bestyrelse holdt konstituerende møde d. 15. juni. Mads Benjamin Kjeldgaard blev valgt som ny næstformand, efter Erik Bløcher ikke længere er ordinært bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen besluttede desuden, at Erik Bløcher fremover kan deltage i møderne i sin egenskab af førstesuppleant.

Projektudvalget får Keld Albrechtsen som formand og Bodil Bach og Thor Utting som medlemmer.

Boligpolitisk Udvalg får Peter Iversen som formand og Keld Albrechtsen og Youssef Abdul Kader som medlemmer.

Drifts- og Administrationsudvalget får Mads Benjamin Kjeldgaard som formand og Youssef Abdul Kader og Thor Utting som medlemmer.

Beboerdemokratiudvalget får Astrid Hulgaard Jørgensen som formand og Thor Utting og Peter Iversen som medlemmer.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2026-03 Juni

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2026-03 Juni side 18
i sektionen Foreningen

forsiden af magasinet 2026-03 Juni

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data