Beboerne fra Gellerup varmer op til retssag i Højesteret til november
Syv familier i blok B5 på Gudrunsvej håber sammen med seks familier fra de nedrivningstruede blokke på en hurtig afklaring om parallelsamfundsloven
Tekst og fotos Helle Hansen
Fredag den 6. og mandag 9. november finder en retssag sted i Højesteret, som kan få stor betydning for beboerne i Gellerupparken, som har gjort indsigelser mod deres opsigelser, og som på snart tredje år sidder tilbage i næsten tomme opgange og blokke rundt i afdelingen. Det er også en dom, som kan få betydning for de 200 familier på Toveshøj, der har udsigt til at miste deres lejlighed.
Flere af beboerne tager i bus sammen med aktive fra Almen Modstand til København for at demonstrere ude foran Højesteret, hvor dommerne skal afgøre, om Danmark måske har et problem med parallelsamfundsloven, som politikerne fandt på i 2018. En lov, som er skyld i, at foreløbig 400 familier fra syv blokke i Gellerupparken er blevet tvangsflyttet ud af deres lejligheder, og senest at syv familier, der har gjort indsigelser mod deres opsigelse, i to opgange i blok B5 på Gudrunsvej nærmest er spærret inde i deres lejligheder, fordi boligforeningen har slukket for elevatorerne.
Forebyggende opsigelser
Kort fortalt handler højesteretssagen om en boligafdeling, Nøjsomhed, i Helsingør, hvor boligselskabet tilbage i 2018/19 opsagde 98 lejemål i en række opgange, hvor der fortrinsvis boede mange beboere med såkaldt ikke-vestlig baggrund. Det gjorde boligforeningen for at forhindre, at Nøjsomhed skulle ende på den hårde ghettoliste, det det ville have betydet, at afdelingen skulle nedlægge næsten 500 boliger på grund af parallelsamfundsloven. Men var det i orden at udvælge opgangene efter, hvor mange beboere, der havde ikke-vestlig baggrund? Det skal Højesteret nu finde ud af. Siden sagen i 2022 var i Østre Landsret, hvor beboerne tabte og derfor ankede dommen til Højesteret, så er der kommet dommen fra EU-domstolen i december sidste år, som rimelig tydeligt slår fast, at der kan være tale om både direkte og indirekte diskrimination, når man kigger nærmere på parallelsamfundsloven.
Hvad så nu?
Højesteret forventes af afsige dom i sagen om Nøjsomhed den 16.-17. november, og så bliver det interessant for alle beboerne, der har en retssag i Gellerupparken, hvor klar dommen bliver. For hvis Nøjsomhedens beboere får ret, så vil det højst sandsynligt få betydning for den retssag, som beboerne i Mjølnerparken i København har anlagt mod deres tvangsflytninger ud af deres lejligheder i afdelingen på Nørrebro. Her blev lejlighederne efterfølgende solgt i stedet for at blive revet ned, som det er sket i Gellerupparken. Hvad der kommer til at ske, hvis parallelsamfundsloven bliver kendt ugyldig, det ved ingen i dag. Men tilsyneladende ønsker alle parter, at der snart kommer en afklaring.
Bannerprotest
Beboerne og aktivisterne i Almen Modstand forsøger at holde gejsten oppe, mens der ventes på en afgørelse. Så mandag den 5. oktober på Arkitekturens Dag blev der holdt et event foran blok A15 på Inger Christensens Gade med parolen ”Bevar eller forklar”, der begge er ord, som er en del af den nye regerings arbejdsgrundlag, som handler om, at der skal rives meget mindre ned.
Der var sange og tale, bannermaling og snobrødsbagning på Inger Christensens Gade.
På parkeringspladsen på Inger Christensens Gade foran den nedrivningstruede blok, hvor der stadig bor en enkel familie, blev der sunget protestsange og holdt taler, og så blev der malet bannere med parolens slagord. Eventet sluttede af med et optog hen ad Inger Christensens Gade og Lottesvej til blokken, der nu er forladt. Her blev bannerne hængt op på byggehegnet, der spærrer blokken af, Og arkitekt Anna Mette Exner holdt en tale, hvor hun roste arkitekturen og kritiserede nedrivningerne.
Event mod nedrivning af Lottesvejsblok på arkitekturens dag, hvor der blev hængt banner på hegnet.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2026-06 November
