Børn og voksne lærte om tandsundhed
Nu udbredes indsatsen til seks bydele
Af Peter From, Gellerup.nu

Marwa Elsayed Sleem har siden begyndelsen af 2025 væeet en del af Det Boligsociale Hus i Gellerupparken, Toveshøj og Skovgårdsparken, hvor hun har undervist flere hundrede børn og deres forældre. I efterårsferien besøgte hun foreningen Aarhus Afro.
Foreningen Aarhus Afro inviterede i efterårsferien børn og voksne til workshop om tandsundhed med tandlæge Marwa Elsayed Sleem. Arrangementet bød på lærerige forsøg – blandt andet med en særlig væske, der afslørede usynlige skidtrester på tænderne, og et forsøg med cola og æg, som viste, hvor hurtigt sodavand nedbryder kalk. “Det var virkelig godt og lærerigt,” fortæller Maryan Hayir, der arrangerede workshoppen i ACFC’s klublokaler. Forældrenes interesse var så stor, at der måtte arrangeres en ekstra workshop for familier fra hele Aarhus.
“Smil for livet” vil nå over 4.000 børn
I nogle af Aarhus’ almene boligområder har børn dobbelt så mange huller i tænderne som i resten af byen. Det skyldes ofte kulturelle barrierer og myter – for eksempel at mælketænder ikke er vigtige, fordi de alligevel falder ud. Det kan føre til smerter, tandudtrækning og tandlægeskræk.
Siden starten af 2025 har Marwa Elsayed Sleem arbejdet som en del af Det Boligsociale Hus med at øge bevidstheden om tandsundhed i Gellerup, Toveshøj og Skovgårdsparken. Siden da har hun samlet over 100 børn og familier til 25 workshops.
Indsatsen har været så succesfuld, at Helsefonden og Aarhus Kommune nu støtter en udvidel-se af projektet, kaldet “Smil for livet”. Over de næste to år er målet at nå ud til 4.100 børn i alderen 0–14 år på tværs af syv boligområder:
Gellerup, Tilst, Åbyhøj, Herredsvang, Trige,
Frydenlund og Bispehaven.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2026-06 November

