Leder

Tid til corona-hjælpepakke til Gellerup, Mette F?

I en tid, hvor der uddeles mange corona-hjælpepakker, kunne et ønske godt opstå hos en gellerupbeboer: Mette F, kan du ikke lave en Gellerup-­hjælpepakke? Eller måske pakken hellere skal gå til Brabrand Boligforening, der på grund af corona-restriktionerne er endt i en cacth-22-situation*, hvor der ikke længere synes nogen vej ud.

150 lejemål står tomme, fordi der ikke kan stemmes om helhedsplanen … en slags corona-gidsel

Underskuddet vokser og vokser på grund af manglende huslejeindtægter i Gellerupparken og Toveshøj. Her står mere end 150 lejemål tomme, fordi der ikke kan stemmes om helhedsplanen. Og derfor holdes hele den overordnede udviklingsplan som en slags corona-­gidsel (ligesom de 408 familier i de syv nedrivningstruede blokke).

Helhedsplanen kom ikke til af­­stemning sidste efterår, da møder måtte aflyses. Og en afstemning inden sommerferien ser også ud til at være i fare, hvis corona-restriktionerne fortsat forhindrer fysiske møder. Her ville beboerne ellers kunne blive informeret om, stille spørgsmål til og diskutere den mest afgørende beslutning om deres hjem.

Beboerdemokratiet i Danmark virker for tiden under en særlovgivning, der udstikkes af boligministeren. Og lovgivningen passes til, som der er brug for det, fordi coronaen fortsat raser i samfundet. I mere end et år har boligforeningerne været drevet i en slags nødretlig-beboerdemokratisk udgave.

Men når vi nu er kommet til, at mange beboere i Gellerup sandsynligvis skal tvangsflyttes ud af deres hjem, og uvisheden om rettighederne er store alene af den grund, at beboerne ikke kan komme til møder, så bliver det meget kritisk at fortsætte uden beboermøder og afstemninger.

Men med den økonomiske byrde, det fortsatte huslejetab i Gellerupparken og Toveshøj risikerer at påføre alle beboerne i Brabrand Boligforening, så opstår dilemmaet: Hvad vægter højest? Beboerdemokratiet? Eller fortsættelsen af udviklingsplanen, uanset hvad?

Derfor, Mette F, kunne en hjælpepakke være med til at sikre, at beboerdemokratiet overlever, også i Gellerupparken og på Toveshøj. Så Brabrand Boligforening ikke bliver tvunget til at tvinge den kommende afstemning om helhedsplanen igennem efter nødretlige regler.

Eller endnu bedre: Stem ja til borgerforslaget ”Ophæv loven om nedrivning og salg af almene boliger og afskaf de såkaldte ”ghettolister”, når Folketinget til april igen skal behandle sagen.

*) et paradoks, hvor man vælger forkert, uanset hvilken løsning man i en given valgsituation foretrækker.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2021-02 Marts

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2021-02 Marts forsiden af magasinet 2021-02 Marts

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data