Skibe og shipping

Ole Ryolf har været fascineret af skibe fra barnsben

Ole Ryolf

Ole Ryolfs fremtid blev bestemt, lidt før han fyldte fem. I slutningen af april 1956 flyttede hans familie ind i en lille treværelses lejlighed på 62 kvadratmeter på Skovvejen 40, hvor de til sidst boede fem mennesker. Her var der en fantastisk udsigt over lystbådehavnen og indsejlingen til havnen.

Ole fulgte skibene nøje og ville hurtigt finde ud af, hvad det var for skibe. Han begyndte at gå på havnen. En gang indløb verdens mest moderne fragtskib, Andorra. Det ville han utrolig gerne se, men forældrene var betænkelige ved, hvilke mennesker en lille dreng kunne møde der, så moderen fulgte med. Som ung gik han en tur på havnen to-tre gange om ugen.

Ole Ryolf

Månedens nørd
Skræppebladets artikelserie ”Månedens nørd” handler om beboere, som har en hobby, en passion eller et stort engagement, der er ud over det sædvanlige. Noget, personen virkelig brænder for og går op i.

Er din nabo en sådan nørd, er du selv, eller kender du andre i boligforeningen, som laver noget specielt?
Så giv Skræppebladets redaktion et tip – og du vil få en lille belønning, hvis vi vælger din nørd.

Shipping og Falck

Næste store vendepunkt i Oles liv kom i juli 1970. Han gik hjemmefra til Havnegade 2b for efter endt handelsskole at starte i en læreplads som shippingelev. Kl. 17 gik han til rutebilstationen og tog bussen til Brabrand, for familien var i mellemtiden flyttet til Bentesvej. Her boede Ole til 1974.

Han arbejdede i shippingfirmaet i 17 år. Normalt blev man smidt ud efter endt læretid, men der var brug for ham, og han slap med en måneds værnepligt.

Som shippingmand arrangerede han bl.a. skibenes anløb, skaffede havnearbejdere til losning, sørgede for de nødvendige dokumenter og hjalp måske med læge eller proviant. Langt hovedparten af det resterende arbejdsliv var han på vagtcentralen ved Falck, hvor også faderen var ansat, og han var med til at lave bogen om Falck.

Som 13-årig begyndte Ole Ryolf af samle på materiale om de skibe, som anløb Aarhus Havn. Han skrev til rederierne, som ofte var venlige at sende ham materiale.

Som 13-årig begyndte Ole Ryolf af samle på materiale om de skibe, som anløb Aarhus Havn. Han skrev til rederierne, som ofte var venlige at sende ham materiale.

Interessen for skibe

I 1964 fik Ole Ryolf et Instamatic-kamera, og lige siden har han altid haft et kamera med sig og taget et hav af billeder. Han interesserer sig især for nutidige skibe, som han selv har set og været med til at ekspedere.

Han har samlet 12 scrapbøger med avisudklip og billeder om det, han selv har været med til at lave. Nu redigerer han desuden tidsskriftet ”Logbogen” for ”Aarhus Søhistoriske Selskab”. Selskabet har oprettet ”Aarhus Søfarts Museum”, hvis hjemmeside Ole står for.

Søfartsmuseet mangler lokaler og penge. Det drives af omkring 15 frivillige. Ole koncentrerer sig om det redaktionelle arbejde, og han bruges som ekspert om havnen på facebookgruppen ”Gamle Århus”.

Til selskabets næste årsmøde har han lovet at holde et foredrag om sin tid som shippingmand. Og det er kernen i hans interesse for skibe. Han interesserer sig for erhvervsskibsfart, og er ikke lystsejler. Han har heller ikke sejlet på langfart, så populært kaldes han sofaskipper.

Samlingen indeholder flere hundrede kort. Læg mærke til hospitalsskibet ”Jutlandia” i midten.

Samlingen indeholder flere hundrede kort. Læg mærke til hospitalsskibet ”Jutlandia” i midten.


Det store juiceuheld

Livet som shippingmand på Aarhus havn gav Ole Ryolf et hav af oplevelser.

En af dem var, da skibet ”Maringa” anløb fra Brasilien 6. marts 1979. Undervejs havde skibet ligget underdrejet i fem dage i vindstyrke 10. Det havde resulteret i, at lasten, som bestod af tønder med koncentreret appelsinjuice, havde revet sig løs og var begyndt at smadre mod hinanden.

Indholdet af 998 tønder – næsten 250.000 liter juicekoncentrat – måtte suges op med slamsuger og køres til destruktion. Tømningen tog fire dage.

Jysk Kloak Service stod for at tømme skibet. For at beskytte pumpen mod at blive tilstoppet, var pumpen omgivet af en gitterboks.

Jysk Kloak Service stod for at tømme skibet. For at beskytte pumpen mod at blive tilstoppet, var pumpen omgivet af en gitterboks.

To tredjedele af lasten gik tabt på turen over Atlanterhavet og måtte bortskaffes for et ikke uanseeligt beløb.

To tredjedele af lasten gik tabt på turen over Atlanterhavet og måtte bortskaffes for et ikke uanseeligt beløb.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2014-06 Juli

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2014-06 Juli side 4-5
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2014-06 Juli

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data