Falck og Århushistorie

Per Ryolf holdt foredrag i pensionistklubben i Holmstrup

Per Ryolf besøgte pensionistklubben i Holmstrup og delte sin families tætte bånd til Falck – en redningstjeneste, der begyndte helt tilbage i 1906.

Et af foredragene i Holmstrup Pensionistklub blev holdt af Per Ryolf, som har boet i Gellerup, og hvis søster bor i Holmstrup og har arbejdet mange år i boligforeningen.
Per, der er opvokset på Falckstationen, har skrevet bogen ”Falck i Århus”, og han er også ud af en Falckfamilie. Hans farmor, far og faderens søskende har arbejdet ved Falck.

Sådan startede Falck

Falck blev stiftet af Sophus Falck, der havde overværet Christiansborgs brand i 1884 og set, hvor dårligt bekæmpelsen af branden og redningsindsatsen fungerede.
Falcks redningskorps kom på benene i 1906, og i 1920’erne kom der en ambulance i Århus, der også blev brugt af politiet som ”salatfad” (til transport af fanger). Samtidig kom der en Falckstation i Århus, men Århus Kommune var ikke særlig interesseret, så Falck oprettede et samarbejde med flere omliggende kommuner om anskaffelsen af en brandbil, men Århus Kommune kom med, og næste generation Falck, Harry Falck, indrettede i 1927 en brandstation på Nørre Alle, der også fik en sygevogn, og få år efter var her omkring 20 ansatte.

Konkurrerende redningstjeneste

Der kom imidlertid i 1938 en konkurrent, Zonen, som var meget i medierne. De havde en dyreambulance og ambulanceflyvere.
Falck fik først flyvemaskiner 1948-49, men Zonen kom i miskredit, fordi den samarbejdede med tyskerne. Falck fik til gengæld vokseværk og opførte stationen på kystvejen i 1943. (Den er siden revet ned). Pers farmor arbejdede her som hushjælp, og to af hendes sønner fik også job.

Besættelsen

Falck kom i centrum ved nogle meget dramatiske begivenheder i Århus under besættelsen. Der var eksplosionen i Århus havn, hvor et skib med ammunition eksploderede, og 33 danskere og seks tyskere omkom; Schalburgtagen på Århus Hallen, hvor der var en populær danserestaurant; det engelske luftbombardement af gestapohovedkvarteret på universitet og endelig schalburgtagen i Guldsmedgade, hvor et stykke af gaden blev ryddet.
Efter krigen fik Falck frømænd, og der blev oprettet et narkosehold af folk fra hospitalet, der hurtigt kunne rykke ud.

Konkurrence

Der kom imidlertid mere og mere konkurrence fra det kommunale brandvæsen, og 1962/63 blev Falck og Zonen sluttet sammen.
Kvinder kom kun lidt efter lidt med i Falck. Pers farmor var mønsterbryder og fik hæderstegn.
Nu er mange af Falcks opgaver overtaget af kommunerne og regionerne. Falck har imidlertid ydet et vigtigt bidrag til ikke alene Århus’, men hele det 20. århundredes historie.

Per Ryolf holder foredrag om Falck.


Vi har bedt OpenAI om indskrive flere historiske facts:

Falck i Århus: Et Hjerte i Byens Historie

Introduktion

Falck Redningskorps og Zonen i Aarhus har i årtier været hjørnestenene i nødhjælps- og redningsarbejdet i den smukke danske by. Deres dedikation til at beskytte og hjælpe samfundet har skabt en vigtig og livsvigtig alliance mellem to organisationer, der har formet redningsarbejdet i Aarhus og omegn. Dette skildres gennem et foredrag af Per Ryolf ved Holmstrup Pensionistklub og markerer ikke blot redningsorganisationernes indsats, men også deres dybe indvirkning på byens udvikling.

Begyndelsen af Falck og Zonen i Aarhus

I 1906 stiftede Sophus Falck Falck Redningskorps som svar på den dårlige håndtering af Christiansborgs brand i 1884. Snart efter kom Zonen ind i billedet som en konkurrent, og samarbejdet mellem de to organisationer blev grundlaget for Aarhus’ sikkerhed. Falcks station i Aarhus blev etableret i 1927 og blev en central hub for redningsarbejdet.

Besættelsestiden og Aarhus under res

Under besættelsen blev Aarhus centrum for dramatiske begivenheder. Falck stod i frontlinjen efter eksplosionen i Århus Havn, det engelske luftbombardement og Schalburgtagen.
Aarhus oplevede et engelsk luftbombardement rettet mod gestapohovedkvarteret på universitetet. Falck stod i frontlinjen for redningsarbejdet efter bombardementet, der krævede koordineret indsats for at redde liv og genopbygge byen. Denne begivenhed markerede en afgørende periode i Falcks historie som en central aktør i håndteringen af katastrofer.

Samarbejdet med Narkosehold og Frømænd

Efter Anden Verdenskrig etablerede Falck et narkosehold bestående af hospitalpersonalet, der hurtigt kunne rykke ud i nødsituationer. Dette var et banebrydende skridt inden for akutmedicin, der understregede Falcks engagement i at forbedre og udvide deres tjenester. Derudover blev tilføjelsen af frømænd til Falcks arsenal et markant skridt i retning af specialiseret redningsarbejde.

Falcks Vokseværk og Teknologiske Innovationer

Efter besættelsen oplevede Falck betydeligt vækst og udvikling. Indførelsen af flyvemaskiner i 1948-49 og teknologiske innovationer markerede en ny æra for redningstjenesten. Falcks evne til at tilpasse sig ny teknologi og udvide deres kompetencer styrkede deres position som nøgleaktører i redningsarbejdet.

Konkurrence og sammenslutning

Samarbejdet mellem Falck og Zonen har været en model for effektiv koordinering i nødsituationer. De to organisationer har arbejdet hånd i hånd for at sikre en hurtig og koordineret respons på ulykker, naturkatastrofer og sundhedsnødsituationer. Dette partnerskab har ikke kun reddet liv, men det har også styrket båndene i lokalsamfundet, idet folk føler sig trygge ved at vide, at hjælpen er tæt på og af høj kvalitet.
I 1962/63 stod Falck og Zonen over for stigende konkurrence fra det kommunale brandvæsen. Denne konkurrence førte til en sammenslutning, der styrkede redningsindsatsen i Aarhus. Selvom konkurrencen voksede, fortsatte Falck med at være en central aktør i byens historie.

Kvinders indtræden i Falck og nutidens udfordringer

Falck åbnede op for kvinders deltagelse i organisationen, hvilket markerede en vigtig ændring i dynamikken. Selvom mange af Falcks opgaver nu er overtaget af kommuner og regioner, fortsætter organisationen med at levere afgørende bidrag til Aarhus’ historie.

Luftbombardementet, vækst, og innovationer

Under besættelsen oplevede Aarhus et engelsk luftbombardement rettet mod gestapohovedkvarteret på universitetet. Falck stod i frontlinjen for redningsarbejdet, der krævede koordineret indsats for at redde liv og genopbygge byen. Efter besættelsen oplevede Falck betydelig vækst og udvikling, introduktionen af flyvemaskiner og teknologiske innovationer.

Samarbejdet med narkosehold, schalburgtagen, og indflydelse på lokalsamfundet

Falck etablerede et narkosehold og frømænd efter Anden Verdenskrig, hvilket markerede et afgørende skridt inden for akutmedicin og specialiseret redningsarbejde. Falcks rolle under dramatiske begivenheder som Schalburgtagen og eksplosionen i Århus Havn er uomtvistelig. Deres indflydelse strækker sig ud over redningstjenesterne og berører alle aspekter af byens historie, og gennem generationer har Falck været en integreret del af lokalsamfundet.

Afslutning:

Per Ryolfs foredrag ved Holmstrup Pensionistklub kastede lys over en central del af Aarhus’ fortid og nutid. Falck og Zonen er ikke blot organisationer, der reagerer på nødsituationer; de er bærere af historien, der har formet byens udvikling og styrket båndene mellem mennesker. Deres dedikation og modstandsdygtighed i ansigtet af udfordringer fortsætter med at tjene som inspiration for kommende generationer.

… med følgende prompt:

Skriv historisk om Falck og Zonen. Inddrag eksterne oplysninger fra internettet
[linjeskift og så teksten i ovenstående artikel]

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2023-06 November

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2023-06 November side 27
i sektionen Aktiviteter

forsiden af magasinet 2023-06 November

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data