Bankospil er et gammelt og elsket fænomen – men er det spil eller vane?

Skræppens udsendte har været til sit første bankospil hos Bankoklubben i Skovgårdsparken

Selvom hemmeligheden allerede er røbet i overskriften, kan man godt lave en slags gætteleg med sine venner, som var de beboere fra Mars: Hvad hedder et spil, hvor der trækkes numre fra et til ”Gamle Ole”? Hvad hedder et spil, hvor et nummer indenfor det enkelte spil nævnes, og hvorefter nummeret i det enkelte spil aldrig gentages?

En opråber udtaler et nummer højt, hvorefter det nævnte tal lydigt dækkes på pladen med en brik. Sidste ledetråd: Spillet går ud på at udfylde en række, to rækker eller hele pladen for at vinde, hvorefter spilleren med de krævede dækkede tal råber ”Banko”. Personen er efter kontrollen glad, hvorimod alle andre er i stadier fra ”pokkers også” til triste eller tvære.

Bankoklubben i Skovgårdsparken

Rigtigt gættet, Skræppens skribent og fotograf er til bankospil i Skovgårsparkens Selskabslokaler. Her træffer vi Conny Jepsen, som er en del af et femmandsudvalg i Bankoklubben. Bankoklubben er stiftet tilbage i 1988, og efter at have haft forskellige opholdssteder, har den nu fundet plads i selskabslokalerne, hvor klubben afholder sit ugentlige arrangement. Bankoklubben har som formål at løbe rundt økonomisk, mens et eventuelt overskud skal gå til børn og unge.

Elmer og Inga Bech bor i Toveshøj, men fulgte med i Skovgårdsparken, da de ikke kunne bruge Laden mere

Elmer og Inga Bech bor i Toveshøj, men fulgte med i Skovgårdsparken, da de ikke kunne bruge Laden mere

Banko er mere end banko

Skribenten har ikke før hørt om alle de typer spil, som Conny Jepsen fortæller, der findes indenfor banko: Pausebanko, som afvikles inden de øvrige spil, kvarters-spil, jackpot, superspil og puljespil. Alle disse foregår udover de 30 ordinære bankospil, hvor der spilles om én række, to rækker og hele pladen fuld med graduerede gevinster til de heldige.

Hvorfor banko og spil?

De væsentlige spørgsmål er: Hvorfor kommer spillerne? – og er spil et spil eller en vane? Spørgsmålene kan kun besvares ved at tale med spillerne.
De to primære kilder til svarene på skribentens spørgsmål er to behagelige og åbne mennesker. Conny Jepsen, som betjener kunderne ved at sælge de nævnte typer spil, og som selv spiller med og indimellem også er kontrollant.

Og Svend Aage Pedersen, som er opråber, medlem af femmandsudvalget i Bankoklubben, og som ikke selv spiller med. For dem begge er det det sociale samvær, der er i centrum. De kan simpelthen lide at komme, og med tiden er det blevet en tilbagevendende glæde, noget udover en masse andet at se frem til – og en vane. Sidstnævnte ord, ”vane”, var der ingen, som sjovt nok nævnte, men hvorfor i alverden skulle de ellers trofast dukke op til hvert eneste arrangement? De kan simpelthen lide at komme.

Svend Aage Pedersen er erfaren talopråber

Svend Aage Pedersen er erfaren talopråber

Banko-kunderne

Stamkunderne er som bekendt deltagerne ved bankospillet. Skræppen talte med personer, som gerne ville nævnes: Inga og Elmer Bech, Allan Nielsen og enkelte andre, som ikke ville nævnes ved navn.

For skribenten er det svært individuelt at vælge nogen ud, fordi de sagde basalt set det samme: De kan lide at komme, har spillet længe, 15-20 år eller mere, sidder altid sammen med de samme personer, nyder det sociale samvær, hvor en væsentlig bestanddel er lidt venskabeligt drilleri, spiser og drikker kaffe sammen – og kan naturligvis også lide at vinde.

Overraskende nok kunne vi ikke finde en eneste, som ville indrømme, at de havde overskud, eller hvor stort overskud der var ved bankospil.
”Det løber nogenlunde rundt,” var det gængse svar.
Men måske mangler skribenten situationsfornemmelse, er måske en kende naiv. Hvem ved?

Vanedannende spil med held

Andet spørgsmål: Er spil bare et spil eller en vane? Det kan besvares nemt ved at spørge: Hvilke slags spil er du vokset op med, og hvilke spil nyder du stadig at spille? Hvis man er begyndt med at spille banko og kan lide de tekniske typer af banko, kan lide de mennesker, man træffer, så spiller man banko – og bliver nok ved med det, indtil man ikke længere kan tygge brød.

Skribenten selv er backgammon-spiller og har spillet siden 1992 – en vane gennem rigtigt mange år – og bliver ved, så længe evnerne rækker. Mine præferencer er spil, som jeg selv har stor indflydelse på, og det er bankospil mildt sagt ikke. Et spil, hvor der kræves evner for at gøre sig gældende, det er banko heller ikke. Det mest irriterende ved banko er, at heldet er den udslagsgivende faktor hver gang.

Lotte Johannesen råbte “banko” ret mange gange i løbet af aftenen.

Lotte Johannesen råbte “banko” ret mange gange i løbet af aftenen.

Glad i låget

Som I, kære bankospillere, kan læse, er dette en lidt anden reportage, hvor jeg tager bankospillere seriøst og alvorligt, fordi jeg selv tager spil i al almindelighed alvorligt. Som en musiker engang udtalte: ”Denne musik gør mig glad i låget.”

Så hvis I bliver glade i låget af at spille banko, og det giver mening for den enkelte bankospiller, så bliv endelig ved!

Så vær ophøjet ligeglade med folk, som mener noget virkeligt nedsættende om banko, ligesom folk, der mener noget virkeligt nedsættende om backgammon. Koncentrer jeres kræfter om det, som I bliver glade af, som giver mening for jer.

Tak for besøget, jeg håber, I kan bruge mit essay til noget – måske et bredt smil, en stille latter og lidt eftertanke.

Bankoklubben holder bankospil i
Skovgårdsparkens Selskabslokaler, Ingasvej 66 hver onsdag.

Der spilles 30 ordinære spil fra klokken 18.30-21.30.
Dørene åbnes klokken 17, hvorefter der spilles kvarters-spil.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2018-01 Februar

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2018-01 Februar side 5
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2018-01 Februar

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data