Alle elsker Laden

Det hele startede med, at afdelingsbestyrelsen inviterede afdelingens beboere på inspirationstur for at se på andre beboerhuse. Derefter havde de en workshop, hvor der var mulighed for at komme med alle deres idéer og drømme.

”Vi er rigtig stolte af byggeriet. Alle elsker Laden, så det er vigtigt, at det er vores hus. Det har haft stor betydning, at vi er blevet inddraget i alt lige fra stort til småt. Det er ikke alt, der har kunnet lade sig gøre, men det blev altid undersøgt, også hvordan vores forskellige forslag ville påvirke økonomien. Det var jo vigtigt, at det var nogle gode løsninger, vi fandt frem til, når det skal holde de næste 50 år,” fortæller Anett S. Christiansen, der er formand i afdeling 5, Toveshøj.

Byggeriet har været to år undervejs, men selve processen om huset startede i 2016. Langt tidligere blev der kigget på at bygge et nyt fælleshus ved basaren, men da afdelingsbestyrelsen fandt ud af, at Laden risikerede at blive solgt som byggegrund, ville de hellere bruge penge på at bygge den om.

Ønsker og drømme
Afdelingsbestyrelsen drømmer om en husbestyrer. En, der kan få alle enderne til at hænge sammen og gøre, at det er rart at komme i huset. En, der er fast i huset, viser rundt, svarer på spørgsmål, booker arrangementer, sætter opslag på opslagstavlen og i det hele taget hjælper folk godt til rette. Afdelingsbestyrelsen startede ud med et stort kartotek med ønsker og drømme.
”Nu vil vi først se, hvordan beboerne kommer til at bruge huset, og så kan vi købe ind og justere i forhold til nye ønsker,” fortæller Ilham Mohamed, der er medlem af afdelingsbestyrelsen.
Beboerhuset rummer flere sale, kontorer, mødelokaler, rum til værksteder, en ungeafdeling og et industrikøkken.

”Vi har valgt en kæmpe skærm i den store sal, så det er muligt at leje lokalet ud til konferencer, eller hvis der er beboere, der ønsker at lave et arrangement, hvor man sammen kan se sportsbegivenheder. Vi opfordrer beboerne til at tage initiativ til at bruge storskærmen, men også scenen til dans og optræden,” siger Anett.

Afdelingsbestyrelsen har også andre ønsker på sigt, hvis der er efterspørgsel til at etablere for eksempel:

  • Træværksted
  • Systue
  • Beboerdrevet café
  • Folkekøkken
  • Morgenmad for de ældre
  • Udlejning af Laden
  • Babytræf
  • Lektiecafé for både folkeskole- og gymnasieelever
  • Professionelle, der har lyst til at leje sig ind, som fx Sumbabanden tidligere har gjort

Mange beboere har givet udtryk for, at de glæder sig til at komme i gang med at bruge huset.
”En af beboerne sagde til mig: Jeg glæder mig så meget til, at folkekøkkenet går i gang. Så sagde jeg: Så skal du bidrage,” fortæller Anett.
Det er planen, at man i Laden også vil kunne møde medarbejdere fra Det Boligsociale Hus Yggdrasil.
”Vi forestiller os, at der i løbet af ugen vil være mulighed for at møde både beskæftigelsesmedarbejdere, der kan hjælpe med cv, ungeteamet og foreningsmentor,” fortæller Ilham.

Valg af møbler

Afdelingsbestyrelsen er klar på allerede nu at afholde mindre arrangementer, men er først helt klar til at give den fuld skrue i løbet af efteråret, når møbler og organisering er faldet på plads.
Anett og Ilham har netop været i gang med at afprøve og vælge stole og borde til huset. De forklarer, at det er vigtigt, at stolen er stabil, så den ikke vælter, når man rejser sig, hvis man har hængt sin jakke på dens ryglæn. Det er også vigtigt, at stolen er pæn, og at man ikke kan se skidt på den. De har besluttet sig for en stol, der er produceret i Italien, og som er let at gøre ren. Den er godt bred i sædet, stabil og sort. Det bord, de har valgt, er et sort laminatbord med en trækant og sorte ben – og så skulle man ikke kunne se beskidte fingre på bordpladen.

”Vi var lidt vovede med at vælge gulvet i den varme røde og alt træet, men vi var ude at se mange steder og syntes også, at der gerne måtte komme noget fornyelse ind i huset,” fortæller Anett.
De resterende møbler bliver i første omgang genbrug og i retrostil, da der ikke er økonomi til det hele på en gang. Carsten, der er beboer i Toveshøj, har allerede doneret sin sofa til huset. Han ville have ny sofa, og den gamle fejler ingenting. Gårdmændene hjalp med at slæbe den ned fra 3. sal, og nu står den i Carstens kælder og venter på at blive taget i brug.

”Folk må gerne sende et billede af ting, de skal af med. Så kan vi se, om det har nogen interesse. Det kan også være legetøj, da vi gerne vil have en kasse med forskelligt til børnene,” siger Ilham.

Fremtiden

Huset står klar, venter kun på mangeludbedring, så skal det rengøres, og derefter kan det tages i brug.
”Vi planlægger en indvielsesfest for beboerne her til efteråret, og vi håber, at det bliver muligt at have guidede ture i huset inden vores afdelingsmøde den 28. september. Den 18. september håber vi at kunne holde åbent hus til ”Løb mellem husene”, og måske kan vi byde på kaffe,” siger Anett.

Afdelingsbestyrelsen har inviteret borgmester Jacob Bundsgaard på besøg i september – både for at vise deres nye beboerhus frem, men også så de kan fortsætte dialogen om helhedsplanen for Toveshøj.

”Vi ønsker en grøn profil. Afdelingen ligger godt tæt på naturen, og vi ønsker, at afdelingen i højere grad skal bære præg af det. Vi er som bestyrelse åbne over for forslag og vil gerne samarbejde omkring helhedsplanen. På den måde, mener vi, at vi opnår det bedste resultat for beboerne,” fortæller Anett.
Med helhedsplanen kommer der til at ske mange forandringer i Toveshøj, men afdelingsbestyrelsen er fast besluttet på gennem dialog og samarbejde at få indflydelse de steder, den kan.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2021-05 September

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2021-05 September side 15-17
i sektionen Foreningen

forsiden af magasinet 2021-05 September

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • Afdelings­møde
    Alle elsker Laden
  • Åbent hus ved "Løb mellem husene"
    Alle elsker Laden
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data