Afd. 29: Kan vi få “gå væk”-skilte i Valdemars Have?

Afdeling 29 – Valdemars Have

Beboere ønsker tiltag mod ubudne gæster

”Der er mange fremmede typer, der kommer tættere på. Uden for porten og tæt på vinduer. Lidt ubehageligt. Kan vi lave et eller andet, der kan skræmme dem væk?” spurgte Simone Lading Svendsen, der er medlem af afdelingsbestyrelsen i Valdemars Have.

”Kunne vi få et skilt op, hvor der i gården står ’Privat område – Brabrand Boligforening’?” spurgte beboer Mette Røjkjær Rasmussen ved afdelingens første ordinære afdelingsmøde.

Muligheder for skilt

Det var punktet ’eventuelt’, der havde størst engagement hos de 10 beboere, som var mødt op i naboafdelingen Sonnesgårdens fælleslokaler.

Serviceleder Jan Hansen ville gerne være med til at sætte skilte op. Selvom der ikke kan besluttes noget på et afdelingsmøde under punktet eventuelt, kan afdelingsbestyrelsen arbejde med tiltag, der ikke kræver beboerafstemning.

”Husk, at et skilt ingen bemyndigelse har. Det er kun en opfordring. Ligesom der også er et her i Sonnesgården med ’uvedkommende ingen adgang’. En udfordring er at finde et godt sted at placere skiltet. Men det kan vi nok godt finde ud af.”

Underlige typer på bænk

Mette Røjkjær Rasmussen foreslog også at flytte bænken: ”Den står et dårligt sted og lokker folk med skæv eksistens til. Selv narkomaner. Men er der stemning for at vi flytter den?”
Kenneth René Koustrup fra afdelingsbestyrelsen supplerede: ”Ja, der er flere underlige typer, som ryger hash mv. Der kommer flere og flere.”

Helle Hansen fra foreningsbestyrelsen var dirigent og konkluderede:
”Det lyder til, at det er noget, bestyrelsen kan arbejde med.”

Beretning og budget blev enstemmigt vedtaget.

Billigere husleje

Beboermødets almindelige punkter blev hurtigt overstået:
Afdelingsbestyrelsen har holdt et enkelt møde om emner, der nu er sat i bero på grund af corona og byrådsvalg, kunne formanden Morten Pank Fischer berette.

Helle Hansen kom i sin beretning ind på, hvordan man som ny afdeling er en del af beboerdemokratiet i hele Brabrand Boligforening. Afdelingen har tre medlemmer i repræsentantskabet som bl.a. vælger foreningsbestyrelse og stemmer om nedrivningsplaner i Gellerup – noget, der har betydning for huslejer i hele boligforeningen.

Administrationschef Susanne Witting viste på grafer, at afdelingen har boligforeningens næsthøjeste husleje kun overgået af Generationernes Hus. I budget for det kommende år er der huslejenedsættelse på 1 %.

Sanering for skimmelsvamp

En ekstraordinær udgift i afdelingens første år, hvor hele fire lejligheder skulle skimmelsaneres for over en kvart million i alt, er dækket af boligforeningens dispositionsfond. Det ville ellers give en urimelig huslejestigning til afdelingens 22 lejligheder.

Der er i år afsat et mindre beløb til istandsættelse af afdelingens fælleslokale i kælderen. Det kræver en del før lokalet er klart til brug.
Der er ikke sat penge eller timer af til trapperengøring, men det er noget, afdelingsbestyrelsen kan arbejde videre med. Den kan også aftale nærmere om, hvordan servicelederens timer skal anvendes.

Valg

Kun fire fra den nuværende bestyrelse genopstillede og blev valgt ved fredsvalg. Ingen stillede op til Skræppebladets redaktion, og foreningen er så ny, at den aldrig er kommet med i FAS, som er under afvikling.
Bestyrelsen er: Morten Pank Fischer (formand), Kenneth René Koustrup, Simone Lading Svendsen samt Camilla Lynggaard, der genopstillede via fuldmagt.

Fakta

Afdelingen ligger i det renoverede kasernehospital på Valdemarsgade. Efter en lokalplan er bygningen og området ned mod Eckerbergsgade omdannet til boliger, hvor kommunale bygninger er revet ned og nye etageejendomme er opført. Ny passage gennem bebyggelsen hedder lige som boligområdet Valdemars Have, der altså består af både almene boliger og ejerboliger. Bygningen, der tidligere var kasernehospital, har dermed skiftet adresse fra Valdemarsgade til Valdemars Have 10-20.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2021-06 oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2021-06 oktober side 25
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2021-06 oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data