Set på nettet
(dec ’23)

Ghettoliste, oversvømmelser, teater, nedrivning. solceller, nybyggeri, City Vest

Send tips og links til: redaktion[AT]skrappebladet[DOT]dk
Denne side er redigeret af Ulrik Dorph-Hansen

Skræppebladet forsøger at holde et vågent øje med relevante nyheder på internettet.
Vi præsenterer her udvalgt nyt fra de seneste par måneder.

Snart kan stemplet som parallelsamfund være væk

Gellerup er tæt på at komme af ghetto­listen. Der er rigtig fin fremgang på fire af de fem kriterier, regeringen måler på. Tidligere flyttede mange beboere fra Gellerup, så snart de fik arbejde, men udviklingen er ved at vende, oplyser boligforeningen.
DR Nyheder, 1. december

Spildevand på boldbaner i ­Solbjerg – kommunen advarer

Nu kommer Aarhus Kommune med en advarsel, for på boldbanerne imellem Solbjerg Hovedgade og Landevejen er der kommet så meget vand, at det kan udgøre en sundhedsrisiko. Vandstanden i Solbjerg Sø har aldrig stået højere, og der skal ikke meget vand til, før vandet fosser ind i de lavest liggende husstande.
Facebook, Aarhus Kommune 21. nov. (kræver FB-login)
Aarhus Stiftstidende 17. nov. (advarsel om vandstand)

Teater om unges magt/afmagt

Opgang2 Turnéteater står bag JALLA:-kulturfestival på Gellerupscenen. Forestillingen Sommerhuset og den efterfølgende debat stiller skarpt på unge ramt af ensomhed, ”udenfor-skab” og desperation.
Vores Brabrand, 21. november

Endnu tre blokke i Gelleup rives ned – A5 fjernes først

Nu kan tre boligblokke i Gellerupparken rives ned som en del af den udviklingsplan, der er for området, fortæller Brabrand Boligforening. Det er muligt nu, da alle beboerne i de tre blokke A5, A6 og A7 på Dortesvej har takket ja til en ny bolig eller fundet noget selv.
TV2 Østjylland, 16. november

Maden ved Borum skal redde Aarhus fra oversvømmelser

Ekstreme vejrforhold får rådmanden til at foreslå at opkøbe Maden, et område syd for Borum, fra lodsejere. Området skal bruges til at klimasikre og beskytte Aarhus mod oversvømmelse. Ved at bygge et dige ved Maden og stoppe vandet, vil Aarhus Kommune kunne bremse vandmængderne, inden de når søerne ved Brabrand.
Din Avis, Aarhus Vest, 11. november

Albo bygger totalt røgfrie ­almene boliger i Horsens

Formanden og borgmesteren tog første spadestik til boliger, der skal være helt røgfri både inde og ude. Flere lejere efterspørger røgfrie boliger; de ønsker ikke at bo i lejligheder, der før har tilhørt rygere.
Aarhus Stiftstidende, 11. nov. (kræver abonnement)

Vi har brug for at tale om de svære sider af livet

Der er spotlight på det svære i stykket Novembervejr med Chadi Abdul Karim, der er opvokset i Gellerup. Han lover at kaste lys over depressionens skygge og samfundets begrænsninger på Teater Katapult.
Din Avis, Aarhus Vest, 8. november

Skur i haverne ved Holmstrup udbrændt

Søndag aften udbrændte et skur på Jernaldervej. Ingen personer kom noget til.
”Skuret var helt udbrændt, da vi kom frem,” siger Anders H. Jensen, indsatsleder i Østjyllands Brandvæsen.
Facebook, Spotfoto, 6. november (kræver FB-login)
TV2 Østjylland, 6. november

Livsværkstedernes sociale cafe hyldet af Frederik og Mary

Den sociale café ’Social Drive Out’, der blandt andet er til stede i Gellerup, har modtaget Kronprinsparrets Sociale Pris.Kronprinsparret overrakte prisen til personerne bag Social Drive Out ved en stor prisoverrækkelse i Esbjerg.
TV2 Østjylland, 6. november

Mark med solceller. AI-illustration: Adobe Firefly

Mark med solceller. AI-illustration: Adobe Firefly

Planer om solcellepark ved Borum og Sabro

Udvikler er i dialog med Aarhus Kommune om opførelse af solcelleanlæg fra det sydlige Sabro ved Viborgvej og ned langs Stillingvej mod Borum. Solpanelerne giver i alt 20 GWh og fylder 33 hektar (cirka 46 fodboldbaner).
Din Avis, Aarhus Vest, 5. november

City Vest-inventar foræres væk

Det er et forsøg på at begrænse ressourcespildet, lyder det fra center-ejerne. Alt fra julepynt, til køleskabe, håndvaske og rullegitter er nogle af de godt 300 artikler, som foreninger og NGO’er kan få gratis.
Din Avis, Aarhus Vest, 27. oktober

Bekymrende støtte til Hamas i det vestlige Aarhus

Læserbrev af byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen. Det er dybt bekymrende, at der i Aarhus findes mennesker, som bakker op om terrorister. De mange pro-palæstinensiske demonstrationer i Gellerup er parallelsamfund i fuldt flor.
Aarhus Stiftstidende, 25. oktober

Iværksættere fylder City Vest

Ny iværksætterfestival i Gellerup med over 25 udstillere. ”Vi kommer til at fylde en stor del af City Vest med iværksættere, talks, workshops, debatter mv. ,” siger Hanne Marklund fra den nye festival.
Din Avis, Aarhus Vest, 24. oktober

Vejen til god genhusning

Portræt af bydelsguide Helle Dybdal Jensen, der hjælper beboere fra bl.a. Gellerup og Toveshøj på vej til en god start på livet i et nyt boligområde.
Fagbladet Boligen, 12. oktober

Aftalen underskrevet: Bygger for 300 millioner i Gellerup

JCN Bolig og PKA Pension på vej med 154 boliger. Indtægt fra jordsalg er en væsentlig økonomisk forudsætning for at kunne fortsætte renoveringen af Gellerupparken.
Din Avis, Aarhus Vest, 10. oktober

Lyngbygård Gods vil opstille masser af solceller

Solcellerne kan placeres på et 96 ha stort område (cirka 134 fodboldbaner) fra Lyngbygårdsvej og ned til motorvejs-fir­kløver­et. Kapacitet op mod 96 GWh. Godsejer Poul Jakob Bønløkke understreger, at man meget gerne vil i dialog med de naboer, der vil blive berørt af et kommende anlæg. (F.eks. beboerne i Lyngby.)
Din Avis, Aarhus Vest, 9. oktober

Borde og bænke stod i flammer

Brandvæsnet slukkede brand i borde-bænkesæt i skuret mellem Holmstrup og genbrugspladsen på Jernaldervej. Røgdykkere fik kvalt ilden med højtryksslange.
TV2 Østjylland, 13. august

Aarhusianske forældre prøver at forpurre bandernes planer for deres børn

I Gellerupparken og Toveshøj i det vestlige Aarhus stemmer lokale mødre og fædre i øjeblikket dørklokker for at undgå, at områdets børn og unge ender i en kriminel løbebane.
Din Avis, Aarhus Vest, 21. oktober


Vi har bedt OpenAI om at kategorisere nyhederne

Spændende skud fra Aarhus Vest:
Fra teaterbegivenheder til bæredygtige initiativer

Her er en liste over emner for hver af nyhederne fra den givne liste:

  1. Gellerup tæt på at komme af ghetto­listen:
    • Byudvikling
    • Sociale forhold i Gellerup
  2. Advarsel om spildevand på boldbaner i Solbjerg:
    • Miljøadvarsel
    • Vandstigning i sø
  3. Teater om unges magt/afmagt:
    • Kultur og teater
    • Ungdomsrelaterede emner
  4. Tre blokke i Gellerup rives ned:
    • Byudvikling
    • Boligrenovering
  5. Maden ved Borum skal redde Aarhus fra oversvømmelser:
    • Klimasikring
    • Byinfrastruktur
  6. Albo bygger totalt røgfrie almen boliger i Horsens:
    • Boligbyggeri
    • Røgfri miljøer
  7. Spotlight på det svære i livet:
    • Teater og kultur
    • Mental sundhed
  8. Skur i haverne ved Holmstrup udbrændt:
    • Brandhændelse
    • Sikkerhed
  9. Sociale café ’Social Drive Out’ hyldet af Frederik og Mary:
    • Sociale initiativer
    • Prisuddeling
  10. Planer om solcellepark ved Borum og Sabro:
    • Vedvarende energi
    • Solenergianlæg
  11. City Vest-inventar foræres væk:
    • Bæredygtighed
    • Genbrug
  12. Bekymrende støtte til Hamas i det vestlige Aarhus:
    • Politiske holdninger
    • Demonstrationsbekymringer
  13. Iværksættere fylder City Vest:
    • Iværksætteri
    • Lokale events
  14. Vejen til god genhusning:
    • Boliggenhusning
    • Bydelsguiding
  15. Aftalen underskrevet: Bygger for 300 millioner i Gellerup:
    • Byudvikling
    • Boligbyggeri
  16. Lyngbygård Gods vil opstille masser af solceller:
    • Vedvarende energi
    • Landbrugsrelaterede solcelleprojekter
  17. Borde og bænke stod i flammer:
    • Brandhændelse
    • Sikkerhed
  18. Aarhusianske forældre forhindrer banders planer:
    • Lokal samfundsindsats
    • Kriminalitetsforebyggelse

… med følgende prompt:

Lav en liste med emner for alle nyheder.
[linjeskift og så teksten i ovenstående artikel]

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2023-07 December

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data